Digital kommunikation og kommunikation på sociale medier har haft et udfordrende år i 2024 – og det fortsætter i 2025. Danskerne bruger de sociale medier mindre end de har gjort og ejerskab, algoritmer og de sociale mediers natur ændrer sig i disse år.
Hvad kommer det så til at betyde for kommunikationsmedarbejdere, der skal navigere i alle disse medier, og hvilke af de mange tendenser på sociale medier, skal man tage til sig?
Her kommer mit bud på syv tendenser, der er værd at notere sig.
1) Det bliver sværere at trænge igennem på alle kanaler
Stort set alle sociale medier, fra Facebook, Instagram, LinkedIn, X og flere andre har skruet på algoritmerne i det seneste år. Indhold, der før engagerede brugerne i stor stil, er blevet sværere at sætte i spil, og de sociale mediekanaler er derfor blevet mindre effektive.
Der skal simpelthen mere knofedt til før, at godt indhold bliver set, og der skal gøres mere ud af udvælgelsen af historier og budskaber, så de passer til den enkelte kanal. De tider er for længst ovre, hvor et hurtigt opslag til Facebook bliver set af mange tusinde mennesker, ligesom LinkedIn-siderne har svært ved at nå selv egne følgere eller vækste i antallet af følgere.
Men måske et er det ok. Måske et er ok, at vi skal gøre os mere umage som kommunikatører og bruge mere energi på at til- og fravælge indhold, konceptualisere vores kommunikationskanaler og fokusere vores indsats.
Det lykkedes når det sker. Se fx på Politiets Efterretningstjeneste (PET), der på godt halvandet år har fået 34.000 følgere til deres LinkedIn-side, og indimellem laver så stærkt indhold, at det går viralt.
2) Produktion og annoncering skal gå hånd i hånd
De sociale platforme skruer på algoritmerne for at tjene flere penge. Så kort kan det siges. Meta, X og Microsoft (der jo ejer LinkedIn) vil gerne sælge flere annoncer, og derfor er der mindre mulighed end der har været, for at nå sine målgrupper uden at betale for det i annonceringskroner.
Hvad enten du vil det eller ej, er du derfor som kommunikatør nødt til at sætte dig ind i hvordan annoncering foregår på de platforme I bruger. Hvis du vil have succes med LinkedIn, er du nødt til at kunne tænke annoncering ind, og hvordan det virker både for sider og med de nyere såkaldte thought leader-ads, hvor personlige opslag kan annonceres fra virksomheden. Husk at tænke annoncering ind i den kanalstrategi du laver for din virksomhed, og husk at sætte penge af til det i budgettet.
3) LinkedIn ændrer sig – er du klar til video i højformat?
Også på LinkedIn sker der ting og sager. Ja du kan stadig dele tekst og billedopslag, og det kan være fint for både personer og virksomheder. Men allerede nu er der i USA udrullet et dedikeret video-feed, der viser video i højformat. Kun på mobil-appen, og kun i højformat.
Det er ikke kommet til Danmark endnu, men det må være lige på trapperne. Og hvad betyder det så for virksomheder og organisationer, der gerne vil have effekt med LinkedIn?
Ja det betyder i hvert fald, at man er nødt til at tage stilling til, hvordan video i højformat kan være et add on til andre typer content. Selvom funktionen på forhånd bliver kritiseret for, at der så går TikTok i LinkedIn, så tror jeg det kan noget særligt, og jeg har tænkt mig selv at eksperimentere med det når jeg får muligheden. Læs min guide til LinkedIn-videoer i højformat her.
4) Thought leadership er vejen frem for ambassadørkommunikation
Der har været meget debat om employee advocacy på LinkedIn i det forgangne år. Bliver den type ambassadørkommunikation for meget leflen for chefen og for arbejdspladsen, eller skaber disciplinen reel værdi. Jeg er (selvfølgelig) af den holdning, at det er meningsfuldt og vigtigt når virksomhedens ledere og medarbejdere vil dele ude af deres arbejde – om det så er stort og småt, så har det effekt på synlighed, kendskabsgrad og employer branding og rekruttering.
Men vil man tage skridtet videre i området for at lade virksomhedens ansatte dele ud af deres viden, så tror jeg at, at en thought leader tilgang kan endnu mere. For nogle virksomheder vil det ikke give mening at lade mange ansatte lære at dele indhold på LinkedIn, men i stedet gøre mere ud af, at få specialister lærer at dele deres viden og indsigter fra den faglige position de besidder.
Jeg har gennem året lavet spændende projekter for flere større virksomheder, der har prioriteret at hjælpe udvalgte særlige videnspersoner særligt godt i gang på LinkedIn – fordi det er afgørende for dem at have flere strenge at spille på i den eksterne kommunikation. Du kan se mit tre måneders forløb for thought leaders her.
Hvis du vil have 45 minutters introduktion til thought leadership på LinkedIn, så bestil den her.
5) Employer branding skal foregå i mange kanaler
Når nu vi er ved employer branding, så får du lige en af mine kæpheste og en tendens som jeg tror vil blive styrket i 2025. Når du laver employer branding skal det foregå i mange kanaler – pas fx på med kun at lade indsatsen koncentrere sig om LinkedIn. Her er hvorfor:
Når vi som potentielt ansatte i en virksomhed orienterer os om arbejdspladsen og hvordan vi vil passe ind, tjekker vi andet end blot virksomhedens hjemmeside eller LinkedIn-side. Vi tjekker også, hvordan ledere og evt. kommende kollegaer fortæller om deres arbejdsplads – og det kan ske på forskellige måde, og vi tjekker andre sociale medie-profiler vi ikke traditionelt forbinder med employer branding. I år har jeg hjulpet Coop med at lave employer branding i praksis på kanaler som Instagram, LinkedIn og TikTok – det har kastet fantastiske resultater af sig som du kan læse om i casen her.
Moralen er: Pas på med at bliver for snæver i sammensætningen af kanaler i jeres employer branding-arbejde, og tænk ud af boksen så du også rammer dine målgrupper, der ikke er på LinkedIn hver dag. Hvis du fx tænker LinkedIn og Instagram sammen, så kan du læse mere om hvordan her.
Her er i øvrigt min gratis e-bog ”Employer branding på dansk”.
6) X eller Bluesky? Læg ikke alle æg i samme kurv
Man kan ikke kalde det en tendens for 2025, at X er blevet sværere at arbejde med. Nogle vil sige, at platformen har været træls i en længere periode. Men efter valget i USA og Elon Musks ubetingede støtte til Trump, er der blevet endnu en anledning til at vurdere om X er den rigtige platform for din virksomhed.
For nu er der faktisk kommet et alternativ, der kan helt det samme som Twitter kunne engang – dog selvfølgelig med meget færre brugere. Ca. 40.000 danskere er i skrivende stund hoppet på Bluesky blandt andet organisationer som Forsvaret og Banedanmark.
Hvad jeg ser som det vigtigste i debatten for eller imod X og Bluesky er, at kommunikationsafdelinger enten af egen drift eller presset af folkestemningen dropper X og sine mange følgere, og hopper blindt på Bluesky af politiske årsager og uden at vide hvor holdbar den platform er, og hvor meget der blot er et håb om en ny platform fremfor indsigt i, hvad der fungerer. Det kan være med til at polarisere brugen af sociale medier, og er ikke besluttet af med baggrund i effekt.
Både X og Bluesky kan særligt disse fire ting: Gå i dialog med politikere, gøre sig synlig over for journalister, lytte til emner og dagsordner og så måske vigtigst af alt, kommunikerer i real-tid. Det er de funktioner den eller de kanaler, skal opfylde i kanalmixet. Hvis du er i tvivl om, hvad du skal bruge, så prøv Bluesky af og dobbelt-post på de to kanaler. Det skader ikke. Du kan læse min guide til Bluesky her.
7) Brug AI til det det er bedst til – og det er ikke content
Man kan vel ikke lave en artikel om tendenser i digital kommunikation uden at forholde sig til AI, og hvad det gør for den digitale kommunikation. Selvfølgelig kan AI mere og mere, men jeg tror også, at vi i 2025 finder et mere fornuftigt leje for, hvad A bruges til i kommunikation og marketing.
En ting er sikkert og det er, at content lavet af AI virker dårligere på sociale medie-platforme end håndlavet indhold. Billeder er decideret håbløse som engagerende content og teksterne bliver bare ringere end hvis du selv tænker det – ikke mindst fordi sociale medier belønner indhold, der er personligt. Og det er AI genereret indhold ikke.
Men jeg tror vi i 2025 kommer til at se et gennembrud for, at AI begynder at blive brugt både mere systematisk og strategisk. Tag for eksempel et system som Spaak, der er en start up founded af unge danske entreprenører. Systemet effektiviserer indsamlingen af data til brug i public affairs så langsommeligt (og kedeligt) arbejde med at kortlægge politiske agendaer, udmeldinger mv. kan laves på ingen tid. Det frigør tid hos politiske konsulenter til arbejde, der kræver menneskelig indsigt.
Og det må være kodeordet til at slutte denne tendens-gennemgang: Mennesker først i virksomheders kommunikation.
Godt nytår!
