Der er fuld fart på mediebilledet, og det stiller krav til virksomheder og organisationer, der vil trænge i gennem til deres målgrupper og have synlighed i medierne. Her er fem ting som kommunikations- og pressechefer bør sikre i deres kommunikationsarbejde.
Hastighed
Det går hurtigt i medierne i disse år. Rigtig hurtigt. Nyhedsjournalister har travlt og historier findes, vinkles og produceres på rekordtid under et voldsomt produktionspres. Det giver nogle muligheder for virksomheder og organisationer, der gerne vil i medierne, men det stiller også krav.
For som organisation er man nødt til at kunne følge tempoet, hvis ikke andre skal have taletiden. Det betyder, at pressemedarbejdere, SoMe-konsulenter og andre, der udkommer med indhold skal op i gear for at kunne være proaktive på den stadig mere tætpakkede bane af professionelle interessenter, der gerne vil til orde.
For at kunne følge hastigheden i medierne, er organisationen nødt til at have et set-up hvor man både hurtigt kan lytte til ens emner og dagsordner på sociale medier, så man kan reagere med det samme, pressefolkene skal have manøvrerum til at reagere og der skal være kortere vej til at tage beslutninger, der har betydning for tempoet i organisationens kommunikation.
Det er ikke nemt at få mere hastighed ind i kommunikationsarbejdet, men det er nødvendigt.
Kvalitet
Nogen vil måske mene, at hastighed og kvalitet ikke kan kombineres. Men hvis man vil begå sig i et nyt mediebillede, er det et krav. For selvom tingene skal gå hurtigt, hvis man som organisation vil stille sig tilgængelig med viden og holdninger, så må der ikke slækkes på kvaliteten i kommunikationen.
Aldrig har der i medierne været et større fokus på virksomheder og organisationers fejl, problemer og udfordringer, og aldrig har der – trods det opskruede tempo nogle steder i medierne – været flere journalister, der graver i sager og organisationers ageren og interne forhold. Samtidig er flere medier blevet bedre fact checkere, og samlet set stiller det massive krav til organisationernes kommunikationsarbejde og kvaliteten af det.
Prioritering
Fordi hastigheden er enorm, fordi der er skærpede krav til kvaliteten og fordi kommunikationsressourcerne altid er under pres, er der mere end nogensinde brug for at prioritere i, hvad der skal kommunikeres om, og hvilke af organisationens interesser, der skal have mest opmærksomhed.
Det er naturligvis en særdeles svær øvelse; at prioritere blandt mange dagsordner og opgaver i kommunikationsafdelingerne, hvor der internt presses på for mere fokus. Men det er nødvendigt for halvhjertede kommunikationsindsatser og dårligt forberedte budskaber får kortere levetid og forsvinder i det store informationshav.
Mantraet er ’hellere lidt, men godt’. Det kan naturligvis altid gradbøjes, men også i organisationers interne planlægningsarbejde, er der brug for at se på om man i stedet for at skyde med spredehagl med mange budskaber, skal fokusere sine indsatser og give dem mere fylde – også over længere tid.
Tværmedialitet
En avis-forside er ikke, hvad den har været. Den er stadig vigtig – forsiden og pressehistorien generelt – men der skal mere til. For i et hurtigt mediebillede forsvinder mediernes historier ofte hurtigere end de er fremkommet, og så er alt arbejdet med at sælge historier ind mindre værd en det var for år tilbage.
Løsningen handler om at tænke mere tværmedielt med organisationens budskaber. En pressehistorie er ofte ikke nok til at få den rigtige opmærksomhed fordi færre ser enkelte historier i medierne. Derfor skal budskaber versioneres til Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter, nyhedsbreve mv og der skal tages andre virkemidler og nye kanaler i brug for at ramme de vigtigste målgrupper.
Den øgede tværmedialitet stiller store krav til organisationens presse- og kommunikationsfolk, der skal mestre flere discipliner og begå sig hjemmevant på sociale medier, hvor budskaber bedre kan segmenteres og målrettes.
Personlighed
Endelig er det afgørende for organisationers gennemslagskraft, at man i højere grad formår at bringe personer i spil som talspersoner for organisationens viden og holdninger. Topledere, farlige fyrtårne og medarbejdere når langt længere ud end organisations-konti på sociale medier, og i pressen elsker journalister og redaktører tydelige talspersoner, der kort og klart kan udlægge teksten medievant og skåret til det relevante format.
For organisationen betyder det, at man er nødt til at udvælge, opdyrke og træne talspersoner så de gør sig tilgængelige overfor medierne og kan tydeliggøre organisationens budskaber med personlig slagkraft, der tænger igennem den støj, der også kendetegner mediebilledet anno 2022.
Læs mere om, hvad organisationens talspersoner skal kunne.
Har du brug for et inspirationsoplæg om kommunikationsafdelingens rolle i det nye mediebillede, så skriv til Troels Johannesen.
