Kursus: LinkedIn for ansatte i kommuner
Har din arbejdsplads brug for mere personlig kommunikation og synlighed på sociale medier? Så kan LinkedIn være vejen til, at du som person kan være med til at kommunikere om kommunens arbejde for borgerne.
LinkedIn er stedet, hvor du møder alle kommunens professionelle interessenter, beslutningstagere, medier og borgere. Det er derfor oplagt, at du som leder eller som fagmedarbejder bruger LinkedIn til at kommunikere de strategisk vigtige budskaber for kommunen – og det sker bedst, hvis du bruger din personlige profil.
På dette kursus får du de grundlæggende redskaber til at forstå, hvad der virker på LinkedIn i kommunikation og interessevaretagelse, hvilke overvejelser du skal gøre dig og hvordan du kommer i gang.
Du får konkret hjælp til:
- At finde dit formål med at kommunikere på LinkedIn
- At vælge målgrupper og emner
- At skabe en personlig tone, der skaber engagement
- At lave det gode indhold
- At opsætte din profil så den fremstår professionelt
Hvem?
Du er kommunaldirektør, medlem af direktionen, chef for et område eller fagmedarbejder med et særligt kommunikationsansvar. Du har mandat til at kommunikere på vegne af kommunen i din egen profil, og ved hvilke områder du kan kommunikere om. Men du er usikker på, hvordan du gør og hvordan du kommer i gang.
Eller du er kommunikationsmedarbejder, der skal kunne arbejde med at få kommunen gjort synlig på LinkedIn.
Du har en LinkedIn-profil og kender kodeordet til den – for du skal bruge den aktivt i kurset.
Hvordan?
Kurset målrettes den enkelte organisation og kan tilrettelægges til 5 – 25 ansatte.
Kontakt mig for at lave en aftale.
Læs også:
Derfor skal kommunaldirektøren kommunikere på sociale medier
Mennesker er de stærkeste medier
Underviser
Troels Johannesen er kommunikationsrådgiver og ekspert i toplederkommunikaton på sociale medier. Han er forfatter til bogen Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier. Han hjælper ledere, medarbejdere og organisationer med at kommunikere professionelt på sociale medier.
