Inspirationsoplæg: Employer branding på sociale medier
Et styrket fokus på employer branding er helt afgørende i et arbejdsmarked, hvor der er rift om de dygtigste medarbejdere.
Virksomheders rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er altafgørende for udvikling og vækst, og derfor er employer branding blevet en væsentlig disciplin at mestre for HR- og kommunikationsmedarbejdere.
Særligt i disse år, hvor der er historisk stor rift om den mest kvalificerede arbejdskraft, er der god grund til at gøre en ekstra indsats ud af at kommunikere om virksomheden som arbejdsplads og give potentielle nye medarbejdere et blik ind i organisationen for at lære den at kende.
Sociale medier er en genvej til at få succes med med at gøre virksomheden med attraktiv og til både at fastholde og rekruttere nye medarbejdere. Via virksomhedens officielle kanaler og gennem ledere og medarbejderes personlige kommunikation om deres arbejde i private social medie-profiler, kan arbejdspladsen gøres attraktiv – og man kan skabe synlighed om alt fra overordnede værdier til konkrete arbejdsopgaver og det kollegiale fællesskab. På den måde udnyttes fordelene ved netværkskommunikation og employee advocacy som et led i et styrket fokus på at gøre arbejdspladsen attraktiv.
Virksomhedens hjemmeside, LinkedIn-side, Instagram-profiler er alle vigtige redskaber i virksomhedens employer branding. Men endnu vigtigere er ledere og medarbejderes netværkskommunikation på sociale medier.
Hvis virksomheden vil have succes med employer branding er det i dagens mediebillede næsten uundgåeligt at aktivere ledere og medarbejdere fra deres egne profiler, f.eks. på LinkedIn.
Oplægget om employer branding på sociale medier handler om:
- Hvordan man laver en strategi for, hvordan sociale medier skal understøtte den øvrige indsats
- Vælg hvilke kommunikationskanaler, der passer bedst til din indsats
- Hvordan ledere og medarbejderes profiler på sociale medier som LinkedIn, Instagram og TikTok kan bruges i employer branding
- Masser af konkrete cases og eksempler fra danske virksomheder
Oplægget bliver skræddersyet til din virksomhed, og tager udgangspunkt i din branche og virkelighed.
Inspirationsoplægget tager 1 – 1,5 time. Kontakt Troels Johannesen for at høre mere om oplægget, prisen eller at booke det.
Download min gratis e-bog: Employer branding på dansk.
I Employer branding på dansk deler jeg fem års erfaring som rådgiver inden for feltet. Bogen er en praktisk guide til ledere, HR-ansvarlige og kommunikationschefer – og medarbejdere, der ønsker at forstå og implementere effektive employer branding-strategier og redskaber.