13 tendenser for digital kommunikation i 2020
Digital kommunikation. Hvordan skal organisationer og virksomheder prioritere og gebærde sig på digitale og sociale medier i det nye år Hvad er de nye tendenser inden for digital kommunikation? Der er nok at se til, og nok af beslutninger at tage. Så her kommer mit tendensindlæg, der måske kan hjælpe dig lidt på vej. Eller i hvert fald give dig lidt at tænke over når det handler om digital kommunikation.
Offentlige myndigheder bliver mere offensive med digital kommunikation
2020 bliver året, hvor vi ser offentlige myndigheder blive mere offensive på sociale medier. Kommuner, styrelser og offentlige institutioner har det med at være lidt for pæne i kommunikationen på sociale medier. Den tid er ved at være ovre fordi der simpelthen kræves mere i offentlig kommunikation. For at trænge igennem mediebilledet skal kampagner, Facebook-opslag og tweets have mere kant – men stadig med stor troværdighed. Det er en svær balance som flere offentlige instanser vil arbejde sig ind på i 2020.
Offentlige myndigheder bliver mere transparente – med topchefen i spidsen
Når flere offentlige myndigheder finder ud af at de skal kommunikere offensivt på sociale medier, finder de også ud af, at deres topchefer skal gå forrest og vise veje. Attraktive arbejdspladser, har aktive topchefer på sociale medier, der viser visioner, værdier og vejen frem. Det gælder også i det offentlige.
Det offentlige Danmark har brug for at åbne sig op, være mere kommunikerende og transparente og være mere dialogsøgende med borgerne og de mange interessenter. Læg blandt andet mærke til, hvordan Martin Østergaard Christensen, direktør for Børn og Unge i Aarhus Kommune åbner forvaltningen op ved at kommunikere professionelt på LinkedIn, og sender live på Facebook fra morgenmøder.
Hvorfor er der så få departementschefer og kommunaldirektører, der bruger sociale medier til at vise kommunen eller ministeriets arbejde frem og kommunikere med ansatte, borgere og interessenter? I 2020 kommer flere offentlige topfolk på LinkedIn og Twitter – af lyst eller af nød – og lærer efterhånden, at de er nødt til at bruge deres person mere i kommunikationen som offentlig topchef.
Få hjælp til at lave en kanalstrategi, der virkerIndholdsstrategi bliver vigtigere for interesseorganisationer
I 2020 vil vi se, at interesseorganisationer, faglige organisationer, foreninger osv. begynder at opgradere arbejdet med indholdsstrategi på web og opprioriterer det vigtigste og skræller det unødvendige fra. Alt for mange har svært ved at prioritere deres indhold på web. Det betyder, at der ligger for meget uvedkommende indhold, at man ikke på forsiden kan afkode organisationen, og at mærkesager drukner.
Der skal strategi og knofedt til, men det betaler sig. Har du en styrket indholdsstrategi og har prioriteret i dit indhold, så medlemmer, beslutningstagere, journalister og politikere kan finde dine mærkesager, ydelser og produkter står du skarpere i billedet, og gør dig mere tilgængelig for alle dine vigtigste målgrupper.
I 2020 er less is more dit clue, ikke mindst når det gælder din hjemmeside, men også i mixet af kommunikationskanaler i din digitale kommunikation. Du behøver ikke være på alle platforme, blot fordi du kan.
Alt indhold skal skabe værdi
Alt for mange organisationer skaber indhold til nyhedsbreve, hjemmesider, Facebook-sider og andre kanaler fordi det har man besluttet at gøre – eller fordi man i kommunikationsafdelingen vil vise aktivitet og legitimere sig selv. Eller fordi man har tradition for at autokommunikere.
I 2020 kommer der (heldigvis) styrket fokus på, at hvert eneste kommunikationsprodukt skal skabe værdi. Det betyder, at flere kommunikationschefer vil have som opgave at værditeste afdelingens arbejde og produkter. Hvorfor skiver vi denne nyhed? Hvad er målet med denne Facebook-opdatering, hvad er formålet med vores nyhedsbrev osv.
Det kan virkelig være en øjenåbner, også når det gælder ressourcefordeling til kommunikationsarbejdet og til arbejdet med digital kommunikation.
Flere vil nedlægge virksomhedssider på Facebook
Som følge af styrket prioritering vil vi i 2020 vil vi se et skarpere fokus på, at virksomheder og organisationer bliver bedre til at nedlægge virksomhedssider på Facebook, der ikke skaber værdi, og som får for få interaktioner eller skaber for meget bøvl.
Facebook er blevet for meget en marketing-kanal til, at man som mindre interesseorganisation eller virksomhed kommer nogle vegne med at arbejde med indholdet med venstre hånd. I 2020 vil valget for mange stå mellem at se Facebook alene som en betalingskanal for målrettede annoncer eller se det som et seriøst indsatsområde, hvor der skal laves unikt indhold specifikt til platformen, og til det Facebook stadig kan. Det kræver seriøse ressourcer. Resultatet vil være færre virksomhedssider på Facebook.
En del aktivitet vil flytte til LinkedIn
I 2020 vil det gå op for flere beslutningstagere, meningsdannere og topledere, at de skal opprioritere LinkedIn. LinkedIn bliver stadig vigtigere for alle grupper af interessevaretagere og politikere som fx borgmestre, direktører, offentlige ledere og politikere.
I 2020 vil mange organisationer desuden indse, at brugen af virksomhedssider på LinkedIn ikke flytter så meget, men at det er den personlige tilstedeværelse, der skal til for at gøre en forskel. I 2020 vil vi se flere topledere, vidensmedarbejdere, forskere, politikere og andre, der vil blande sig i samfundsdebatten komme på LinkedIn, og arbejde med indhold, tone og frekvens, der flytter holdninger og skaber tilgængelighed.
Vi vil se universiteter og andre uddannelsesinstitutioner kæmpe for at få deres forskere og andre i gang på LinkedIn, så de kan formidlere deres forskning i nye ramme og udbygge institutionernes legitimitet i samfundet – det kræver i højere og højere grad et digitalt mindset i kommunikationsafdelinger rundt om i landet.
Og så vil vi se borgmestre, kandidater og journalister, der dækker kommunalstof komme i gang på LinkedIn, så der er varmet op til kommunalvalg i 2021.
Mere personalisering baseret på data
Vi har længe talt om data i kommunikation og i 2020 finder flere også ud af, hvad de skal bruge dataen til. De skal naturligvis bruge det til at kende kunder, medlemmer, vælgere mv bedre, men de skal også bruge til det mere personaliseret kommunikation.
Vi vil se flere virksomheder og interesseorganisationer, der knækker koden og bruger datapunkter og opsamlet viden om brugerne til at kommunikere mere relevant, og på den måde skabe mere værdi. Og det får betydning for, hvordan de bruger kanalerne.
Hjemmesider vil blive mere segmenterede, nyhedsbreve vil blive mere relevante fordi de er målrettet den enkelte, mere indhold vil blive målrettet mindre segmenter på Facebook og Instagram, og mere kommunikation kan foregå i beskedtjenester til den enkelte bruger. De store organisationer vil løbe stærkt med brugen af kunstig intelligens for at effektivisere og personalisere kommunikationen, og de mindre vil halte efter og tage små, men væsentlige skridt ud i at kommunikere med mere viden om brugerne.
Virksomhedsledere kan ikke længere gemme sig
I årtiets første år, finder flere topledere i virksomheder ud af at de ikke kan gemme sig. Og flere finder ud af, at det styrker troværdighed, omdømme og bundlinje at kommunikere personligt på sociale medier som Twitter og LinkedIn.
For nogle bliver det til CEO aktivism, hvor man virkelig formår at brande virksomheden på holdninger til klima, miljø, ligestilling og social ulighed eller andre af de store temaer i samfundet – og gå forrest som meningsdannere. For andre bliver er det mere nært knyttet for forretningen, men med personlig tone og noget på hjerte, der rækker ud over det virksomheden traditionelt kommunikerer om.
Kursus: Klæd din topleder på til sociale medierTwitter lukker sig om sig selv – toget kører nu
Twitter befæster i 2020 sin position som den sociale medie platform, der er den største handelsplads for historier, meninger og interessevaretagelse. Vi vil se flere tweets fra politikere og professionelle interessevaretagere blive til historier i medierne, og vi vil se større kamp om at sætte den digitale dagsorden på Twitter. Men vi vil også se, at særligt folketingspolitikere i stigende grad bliver forsigtige med, hvad de skriver fordi journaliststanden har øje på alle fodfejl.
Dem der kan Twitters ’sprog’, har en genvej til medietid og indflydelse. Og dem der vil med på toget skal på nu for Twitter eliten lukker sig om sig selv i disse år og det bliver sværere at få markant flere følgere, og skabe sig det positive omdømme på kanalen, der skal til for at blive hørt.
Større krav til pressechefer
Organisationer finder i 2020 for alvor ud af, at pressechefen skal kunne mere end at pitche historier til medierne og give soloer væk. At han skal kunne arbejde som mediechef på tværs af traditionelle medier og de digitale.
For mange organisationer arbejder for traditionelt på medie-området, og pressechefen er ikke på Twitter. Det dur ikke i 2020. Pressechefer og rådgivere skal være, der hvor der tales om organisationen og dennes dagsordener for at kunne deltage aktivt i mediebilledet. De skal kunne lytte på Twitter, deltage i samtaler på LinkedIn og overvåge sider og grupper på Facebook, så issues kan håndteres i opløbet.
De pressechefer, der ikke har eller tilegner sig et digitalt mind set i disse år, bliver irrelevante om få år.
SEO bliver opprioriteret i interessevaretagelse
Kommunikationschefer opdager hvor vigtigt arbejdet med SEO er i organisationens digitale kommunikation. At skrive til Google er også at skrive til journalister, konsulenter og politiske assistenter der googler som aldrig før. Eller til vælgerne, hvis man er politiker.
Fordi det bliver vigtigere at stå godt i Google, finder også ikke-salgsdrevne organisationer ud af, at de må have forståelse for og kompetencer ud i at optimere indhold til Google for lettere at kunne kommunikere politiske agendaer og mærkesager. I 2020 vil organisationens kommunikationsansvarlige selv vide, hvilke ti sider, der er de vigtigste på hjemmesiden – og lade dem være omdrejningspunkt for synlighed i Google.
Instagram får gennembrud hos ledere i NGO’er og faglige organisationer
Instagram får i 2020 et gennembrud for NGOer og interesseorganisationer der forstår at kommunikere visuelt. Flere vil lave kampagner, der kun kører på Instagram, og flere vil lave unikt indhold med det formål at mobilisere og engagere brugerne på Instagram, fremfor Facebook.
Fordi folk (stadig) er venligere på Instagram end på Facebook vil flere organisationer kunne se, at de kan nå et større publikum, have mindre bøvl og stadig have avancerede annonceringsredskaber vil flere vælge denne platform til kampagnebudskaber og til toplederen kommunikation. Se fx, hvordan Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt Nielsen bruger Instagram til at kommunikere både værdier og til at blande sig i dagsaktuelle begivenheder.
Det betyder også, at organisationer i højere grad er nødt til at bruge ressourcer på at moderere kommentarer på Instagram og forberede, at man også her kan møde kritik eller have i shitstorms.
Instagram bliver politisk kampplads
I 2020 er der både primærvalg og præsidentvalg i USA og det betyder samtidig højsæson for nye metoder i politisk kommunikation og marketing. Hvor vi i 2016 og årene før da så horder af russiske troldehærer invadere Facebook, og misinformationskampagner i massevis skylle ned over brugerne, vil vi i 2020 se en del af den kamp flytte til Instagram.
Her er paraderne hos brugerne mere nede, og kontrolmekanismerne betydeligt ringere end de er på Facebook. Det betyder, at politiske memes, satire og deep fakes har lettere spil på Instagram, og både kampagnekontorer og lyssky foretagender vil bruge mere energi på Instagram for at flytte holdninger.
Vi vil se flere politikere både herhjemme og i udlandet bruge Instagram til den politiske branding og til at sætte retning på politiske budskaber og agendaer – og nu ikke blot til de unge, også til et mere modent publikum.
Tag 2020 i armen og tænd for strømmen. Godt nytår – og god digital kommunikation!
Opråb til dansk idræt: Bliv digital eller dø
Nej. Badminton, svømning, atletik og alle de grene i dansk idræt, skal naturligvis ikke ændre deres sport så det foregår bag en skærm eller som virtual reality. Men til gengæld er det helt afgørende, at de forskellige idrætsgrene kommer ud af starthullerne, og bruger de digitale muligheder til at synliggøre sig.
Ethvert idrætsforbund ved, at synlighed er væsentligt for succes. Sendes der kampe fra håndboldligaen i tv, bliver flere interesserede i håndbold, når svømmere har succes ved de tv-transmitterede olympiske lege, er der større sandsynlighed for at flere begynder flere at svømme og når atleter er gode til at bruge sociale medier, får de lettere ved at tiltrække sponsorer, fans og opbygger deres brand i sportens verden.
Men desværre lever en række idrætsgrene et ufrivilligt liv i skyggen i idræts-Danmark.
Kursus: Sæt strøm til din kommunikation
Mindre idræt som public service
Udfordringer med at komme på tv og blive eksponeret for nuværende og potentielle medlemmer i idrætsforeningerne bliver kun større med DR’s besparelser på sportsområdet. Hvor mindre sportsgrene som bordtennis, sejlads og gymnastik tidligere har haft en mulighed for at eksponere sig selv, er det med mindre public service-sport på tv nu sværere at trænge igennem.
Og det var endda ikke fordi, der ikke var nok af udfordringer i forvejen for de mindre sportsgrene. Længere skoletid lægger pres på børns udfoldelser i idrætsforeningerne, ipads og Youtube er hårde konkurrenter om børn og unges opmærksomhed, og resultatet er faldende medlemstal og dårligere økonomi i en lang række medlemsorganisationer under Danmarks Idrætsforbund.
Der er brug for digital omstilling
Beslutningstagerne i de mindre idrætsgrene (og her taler vi stort set alle idrætsgrene ud over håndbold og fodbold) er nødt til at tænke mere digitalt for at synliggøre sig og engagere børn og unge og sikre en fremtid for deres idræt.
Med hjemmesider, blogs, indhold på youtube og indhold til sociale medier, er idrætsorganisationer nødt til at finde et alternativ til den manglende mediedækning i tv og andre medier, og gå direkte til potentielle medlemmer, sponsorer, beslutningstagere og andre interessenter med digitale redskaber i hånden.
For mange idrætsforbund vil det være et paradigmeskifte, at man skal til at fokusere på den digitale kommunikation, men der er brug for en gennemgribende digitalisering flere steder, mens andre organisationer er bedre igang.
Og det handler om alt fra at kunne gøre det let at finde sin klub, lære en idræt at kende, opdage idoler, tilmelde sig turneringer og få et forhold til den idræt man er på vej ind i. At idrætten brander sig selv på de unges præmisser.
Det handler i bund og grund om, hvordan idrætsorganisationerne bliver bedre til at bruge digitale medier til at styrke deres interessevaretagelse.
Der blev blandt andet svunget med stængerne til første weekend af ungdomstrænerkursus 1. Har du prøvet stangspring? #danskatletik #atletikdk #træneruddannelse #trænerlicens #stangspring #randers
149 Likes, 3 Comments – Dansk Atletik Forbund (@atletikdk) on Instagram: “Der blev blandt andet svunget med stængerne til første weekend af ungdomstrænerkursus 1. Har du…”
Brug digitale medier til at få bedre forhold
Er der noget der er afgørende for, at en idræt udvikler sig, at man kan holde på medlemmer, og at der findes et vækstlag, så er det de rammebetingelser som idrætten tilbydes.
Det er ikke tilfældigt, at der i en lang række kommuner landet over nu står fodboldbaner af kunststof, som gør, at fodbold kan dyrkes året rundt. I en gensidig interesse mellem fodboldforbund, klubber og kommuner landet over, er der de sidste år blevet opgraderet fordi fodboldens interessevaretagere har kendt deres besøgelsestid.
I den anden ende af spektret ser vi fx tennissporten. Med kun ni indendørs baner i Københavns kommune, er det mere end almindeligt svært at fastholde interessen for sporten for børn og unge over en lang vinter fordi, det simpelthen er svært at få en bane at spille på. Og det sætter sig negativt på tennisklubbernes medlemstal. For tennissportens vedkommende med det triste resultat, at der i dag er 18.000 færre danskere, der er medlem af en tennisklub end i år 2000. Endda i en periode, hvor Danmark i Caroline Wozniacki har en af verdens bedste spillere og et af de største kvindelige sportsnavne world wide.
Få hælp til din social medie strategi
Den interessevaretagelse, der handler om at synliggøre sig over for kommuner, ministerier og Folketing er i mange idrætsorganisationer ikke eksisterende. Måske fordi man ikke har set nødvendigheden, har midlerne eller ved hvilken strategi man skal lægge.
Semifinalen blev desværre endestationen for Holger Rune ved grade A-turneringen i Mexico. Han tabte 5-7, 1-6 til canadiske Liam Draxl. Men alt i alt en rigtig god turnering, som sikrer Holger et solidt avancement på juniorverdensranglisten. #tennisdk #fight #fairplay #fællesskab
112 Likes, 0 Comments – Dansk Tennis Forbund (@dansktennisforbund) on Instagram: “Semifinalen blev desværre endestationen for Holger Rune ved grade A-turneringen i Mexico. Han tabte…”
Læg et digitalt tryk
Der er brug for et grundigt arbejde for at fastlægge en holdbar digital strategi i de fleste danske idrætsforbund, så man ruster sig til både en nutid og en fremtid, hvor kamp om synlighed, penge og prestige er rykket digitalt.
Der er brug for, at idrætsforbundene – om man har mange ressourcer eller få – ser på sin digitale kommunikation, prioriterer den, og opgraderer, hvor det er væsentligst. Idræt på bredde – og eliteniveau rummer store kommunikationsmæssige potentialer, men det kræver, at der arbejdes målrettet med indholdsstrategi, og strategi for sociale medier, så de rigtige modtagere bliver eksponeret for idrætsorganisationernes budskaber.
Her er par oplagte to do´s for de fleste idrætsforbund:
- Få lagt en digital strategi, der går på tværs af kommunikationskanaler
- Tag ejerskab på mærkesager – også dem rækker ud over sporten
- Få frontfigurer i gang som meningsdannere på LinkedIN og Twitter
- Støt elitesportsudøvernes branding på sociale medier
- Vis bredde og elite og lav koncepter i øjenhøjde med målgruppen på Instagram
Det er populært sagt om at komme ud af fjerene og få lagt et digitalt tryk – alternativet er, at nogle sportsgrene desværre langsomt, men sikkert vil dø ud.
Læs også om, hvordan du laver en social mediestrategi.
Og om, hvordan du skaber rød tråd mellem kommunikation og public affairs.
Sådan bliver din kommunikationsafdeling for alvor digital
Mange organisationer og virksomheder arbejder stadig på at blive mere digitale i deres kommunikation med medlemmer, kunder og andre interessenter. Og det handler ikke blot om at sende pjecerne til de evige jagtmarker, få sendt årsberetningen på langfart og få sat strøm til magasiner og andre periodiske udgivelser. Det handler om at tænke digitalt først og effektivisere kommunikationen, så den skaber mere værdi.
Her er lidt gode råd til kommunikationschefer og andre, der står i den digitale forandringsproces.
Tænk digital kommunikation først
Det lyder banalt, men er det langt fra i praksis. For langt de fleste organisationer og virksomheder gælder det om at ændre sit mindset, så kommunikationen til og med målgrupperne tænkes digitalt før der tænkes i andre baner. Det betyder for mange en omlægning af hjemmeside, nyhedsbreve, digital annoncering og sociale medier, så disse platforme tænkes som de primære kanaler.
Det kræver også et kritisk blik på de ressourcer, der bruges på kommunikation i organisationen. Hvor mange mennesker har du ansat til at skrive tekster, rådgive og lave generelt kommunikationsarbejde, og hvem har du ansat, der er rendyrket digitale, og kan de digitale virkemidler og teknikken i de forskellige platforme?
For at sætte gang i den digitale forandring har du brug for at have tunge digitale kompetencer, der kan drive udviklingen, og som du skal sætte centralt i din organisation eller afdeling. Den digitale redaktør, konsulent eller hvad du kalder det, skal potentielt kunne agere som forandringsagent for en hel organisation, og skal kunne guide og inspirere andre kommunikationsfolk til at tænke og arbejde mere digitalt.
Det kræver mod at rykke rundt på organisationen, så de digitale eksperter (uanset alder) stiger i ansvar og medbestemmelse, men det er nødvendigt for at du får taget de første vigtige skridt i den digitale omstilling. Og det er slut med at klistre det digitale på til sidst i når du lægger strategi og visioner for dit kommunikationsarbejde.
Tænk i services frem for tekst
Du er vant til at skrive løs når du har en kommunikationsudfordring. Du skriver breve og sender med posten, du skriver nye sektioner til dit website, og din afdeling spytter nyheder og nyhedsbreve ud, så modtagerne ikke kan følge med.
Men hvis du for alvor vil tage skridtet til, at organisationen kommunikerer digitalt, skal du langt hen ad vejen tænke i at producere digitale services, hvor brugerne selv kan agere med din viden eller dine holdninger. Brugere af web sites vil i langt højere grad end tidligere klikke, trykke og selv finde svar på deres individuelle spørgsmål eller gå i dialog med din organisation om egne behov.
Er du en bank vil du derfor hellere lave en beregner, der kan udregne omkostninger til boliglån end skrive stolpe op og stolpe ned om det. Er du en fagforening vil du lave en lønberegner, så medlemmerne selv kan tjekke deres løn, og er du Forbrugerrådet vil du lave en lille maskine, så besøgende selv kan teste om de kan få kompensation når flyet er forsinket.
Det er enkle greb, som godt nok kan koste i udviklingen, men som kommer tifold igen fordi det både sparer administrative ressourcer i besvarelse af spørgsmål på telefon og mail, og fordi det giver brugerne mulighed for selv at kunne sætte sig ind i egne forhold. Og så kan du bruge sådanne services til at opsamle leads til fremtidig kommunikation med nutidige og fremtidige kunder.
Lav få, men gode digitale services på dit website, og markedsfør dem direkte digitalt til målgruppen i egne, tjente og betalte medier. Tænk gerne i, at det skal være services, der rammer plet på dine kerneydelser, og det du gerne vil stå for.
Ja, du skal tænke i data
Det sidste halve år har opsamling og udnyttelse af data taget mediernes dagsorden med negativt fortegn. Men det betyder ikke, at du ikke skal, eller ikke må tænke i, hvordan du kan bruge data på medlemmer, kunder, vælgere og andet til at effektivisere din kommunikation. Tværtimod.
Opsamling og brug af data til at målrette budskaber, holde på medlemmer, gøre dine annoncer kosteffektive osv. er afgørende for, at din digitale kommunikation bidrager som den skal til bundlinjen i din organisation. Derfor er du også nødt til at sætte dig ind i, hvordan du kan bruge data i din organisation, sætte et system op for opsamling af data og arbejde systematisk med at udvikle dine muligheder for at målrette kommunikationen til dine målgrupper.
Lad dig ikke skræmme af uhåndterlige størrelser som big data eller alt for store ambitioner. Start i det små med at opsamle mailadresser på potentielle kunder og sæt dine eksisterende data i spil. Få inspiration i CRM-systemer og se hvad der, virker før du udvider dit dataarbejde.
Arbejdet med data kræver naturligvis, at du har kompetencer i organisationen til rådighed. Og her kommer organisationens digitaliseringsparathed for alvor på prøve. For arbejde med data, samkøring af tal og udvikling af backend-systemer kræver nært samarbejde med IT-afdelingen, og det ved alle, der har arbejdet i en kommunikationsafdeling, kan være både krævende og langsommeligt.
Du skal eje dine emner digitalt
I forandringsprocessen mod en digitalisering af din organisations kommunikation, er det helt afgørende, at I gør jer klart, hvad præcist I vil stå for digitalt. I kender jeres mærkesager, det I vil stå for, jeres produkter og ydelser – men lever de godt nok digitalt?
Hvis du er et politisk parti, en interesseorganisation eller andet, hvor der er konkurrence om meningerne, gælder det om at lave et grundlæggende indholdsarbejde, så det er netop jer, der kommer til at eje emnerne digitalt. Det stiller krav til din indholdsstrategi på egne hjemmesider og i sociale medier. Du er simpelthen nødt til at skærpe dine hjemmesidetekster og sociale medier, så det altid er hos dig, at brugerne finder viden, information og holdninger til mærkesager.
At eje emner digitalt handler ikke kun om at skrive til Google, og SEO-optimere, men også om at skabe digitalt indhold, der både dagsaktuelt og på den længere bane positionerer din organisation som den, der ejer et givent emne. Hvis du vidensmæssigt sætter dig på emnerne og formidler dem ordentligt, skaber det go-to position hos både potentielle medlemmer, kunder og medier.
Det digitale indholdsarbejde kræver også at du evner at sortere fra. Du kan ikke eje alle dine emner, produktgrupper osv. digitalt, så det gælder om at vælge det vigtigste. Og så kræver det, at du har kompetencer, der både kan producere og tænke markedsføring af indhold. På den måde smelter producenten og distributøren sammen i det digitale kommunikationsarbejde.
Skærp dine profiler på sociale medier
Giver dine sociale medie-profiler dig hovedpine? Sander det til med den fine content-plan du lavede sidste måned, og får du ikke rigtig brugt dit årshjul, hvor afdelingen sammen planlagde, hvad der skulle køre på Facebook, LinkedIn og Instagram?
Måske er det fordi du ikke har lavet en social medie strategi, der er testet af hverdagen. Mange organisationer og virksomheder gør et glimrende arbejde på sociale medier, men for mange bruger stadig skønne spildte kræfter på for meget og for dårligt indhold til sociale medier.
Måske handler det stadig om, at sociale medier bliver betragtet som en distributionskanal fremfor selvstændige indholdskanaler. Dermed distribueres indhold lavet til hjemmesider, magasiner mv på fx Facebook uden at tage højde for, at det helt grundlæggende er andre knapper, der skal trykkes på, hvis man vil nå rykke med sine budskaber. Der skal helt basalt andre virkemidler til at trænge igennem Facebooks-algoritmer, og derfor er du nødt til at gribe formidlingen af det samme budskab på hjemmeside og sociale medier helt forskelligt an, selvom målet er det samme.
Arbejdet med at skærpe dine sociale medieprofiler handler både om at tage stilling til, om du skal være til stede på alle medier eller om noget af det kan være lige meget. Hellere én kanal, der kører med en stærk strategi og kreativt overskud end kanaler, der ikke bruges på egne præmisser og som kun studentermedhjælpen interesserer sig for.
Skær ind til benet og mål dit arbejde
Digitalt kommunikationsarbejde og omstillingen til det, tilbyder dig muligheden for at blive langt stærkere til at måle dit arbejde, opstille anvendelige KPI´er og droppe det kommunikationsarbejde, der ikke betyder noget for dine modtagere.
Hvor mange nyhedsartikler, pjecer, publikationer og events har du ikke lavet uden præcis at vide, hvordan modtagerne har taget imod produkterne, og hvor meget det i det hele tage er blevet brugt? Hver dag laves mængder af budskaber, hjemmesidetekster, grafikker og andre produkter, der ikke når deres publikum enten fordi det ikke er godt nok, eller fordi det simpelthen ikke er relevant nok.
Hvis du tilrettelægger dit digitale kommunikationsarbejde så du sørger for at måle på alt du laver, får du også automatisk et redskab til at vurdere, hvad der skaber relevans for dine modtagere og hvad der skaber værdi i dit kommunikationsarbejde. Og det behøver ikke at være raketvidenskab at måle, for de digitale redskaber er lige ved hånden.
Sørg for at du har kompetencer inhouse, der brænder for at måle, hvordan det går med Facebook-posts, adwords og åbninger af nyhedsbreve, og overvej en incitamentsstruktur og indarbejdelse af en kultur, hvor kommunikationsmåling ikke er en sur pligt, men hvor det bliver sjovt at se effekt og læringsmuligheder.
Fra et organisationssynspunkt giver fokus på måling af arbejdet også et tydeligere billede af, hvad der skaber værdi, og hvordan kommunikation for alvor kan understøtte forretningen, og hvad der ikke gør. Og dermed giver den digitale omstilling dig også her mulighed for at prioritere og optimere de ressourcer du bruger på kommunikation.
Læs også om at skabe rød tråd mellem klassisk kommunikationsarbejde og public affairs.