Instagram employer branding

10 tips til at bruge Instagram i employer branding

Flere og flere virksomheder benytter Instagram som et led i deres employer branding-strategi. Men hvorfor? Og hvordan kan din virksomhed få succes ved at gøre det samme?

Læs mere om employer branding-trenden blandt de største internationale organisationer og få 10 tips til at integrere Instagram i jeres egen employer branding-indsats.

Hvorfor vælger flere virksomheder at bruge Instagram i sin employer branding-strategi?

Mens LinkedIn er et uundværligt værktøj, når det gælder opbygning af fagligt netværk, synlighed, positionering og tiltrækning af talent, er Instagram stedet, hvor din virksomheds DNA, værdier og kultur kan skinne igennem.

Og virksomhedens personlighed og kultur er særligt relevant i dag, hvor 88% af jobsøgende finder virksomhedskulturen hos den potentielle nye arbejdsgiver vigtig og 48% meget vigtig ifølge Jobvite.

Instagram differencerer sig yderligere fra LinkedIn ved sin visuelle evne til at skabe følelsesmæssige forbindelser til modtagerne. Platformen gør det muligt for virksomheder at fortælle sine historier på en engagerende måde gennem både videoer, billeder og tilhørende tekster.

Dette gør platformen til et ideelt sted at:

Den store employer branding-trend på Instagram

Flere og flere mellemstore og store virksomheder anerkender allerede virksomhedskulturens betydning, når det gælder tiltrækning af talent samt Instagrams potentiale. Instagram har 2 milliarder månedlige brugere, hvilket svarer til 30% af alle internetbrugere. Desuden følger 90% af brugerne mindst én virksomhed.

Nye tal fra Dansk Erhverv viser, at 37% af danskerne følger en virksomhed eller influencer på sociale medier.

Derfor ses der en særlig trend blandt store virksomheder, der har valgt at oprette en særskilt employer branding-profil under navnet @lifeat(virksomhed). De bedste eksempler er giganterne @lifeatgoogle og @lifeatspotify.

Men danske virksomheder er også begyndt begyndt at følge trop. Se bare @liveticoop og @liveticlever.

At få succes med en employer branding-profil på Instagram kræver dog en målrettet indsats. Det handler om at skabe autentisk og engagerende indhold, der fremviser virksomhedens kultur og værdier på en måde, der skaber værdi for modtageren gerne fortalt gennem medarbejdere.

Her er 10 tips til at bruge Instagram i jeres employer branding-strategi:

10 konkrete tips til at bruge Instagram i jeres employer branding-strategi

  1. Vis den menneskelige side af jeres virksomhed
    Fremhæv medarbejderoplevelser, teamaktiviteter og jeres dagligdag men også alt det gode ved jeres arbejdsplads, der ikke er direkte arbejdsrelateret. Det kan være sociale arrangementer, personalegoder og traditioner.

  2. Del medarbejderhistorier
    Lad dine medarbejdere overtage kontoen for en dag eller lav indhold, hvor de deler deres erfaringer, fortæller om deres roller og om deres udvikling i virksomheden. Dette giver et indblik i virksomheden fra medarbejdernes perspektiv – hvilket er mest troværdigt og autentisk set fra modtageren.

  3. Interagér med jeres publikum
    Vær aktiv i kommentarerne og brug Instagram DMs til at skabe samtaler med potentielle talenter, der rækker ud. God “community management” sikrer, at I ikke blot har en envejs-kommunikationskanal, men derimod bygger et stærkt og engageret fællesskab.

  4. Balancér kvalitet og kvantitet
    “Instagrams algoritme har ét mål: At få dig til at blive på appen længere ved at levere indhold, du synes er relevant og interessant.”  Sådan siger Adam Mosseri, Head of Instagram, og det er en vigtig pointe også når det handler om employer branding på Instagram.

    Er jeres indhold ikke engagerende og værdifuldt for jeres målgruppe, når profilen ikke langt. Mosseri argumenterer på samme tid for, at profiler, der poster frekvent, oplever større vækst over tid. Balancér jeres indsats, så indholdet på jeres employer branding-profil både er frekvent og af høj værdi for jeres målgruppe.

  1. Tænk video først
    Tiden har vist os, at brugere prioriterer korte videoer frem for billeder. Ved at publicere gode Instagram Reels oplever Instagramprofiler generelt dobbelt så meget engagement end ved stilbilleder. Derfor: Pas på med at tænke en Instagram-profil ind som blot et grid af billeder med billed/tekst-indhold. Sæt ressourcer af til at lave engagerende Reels.

  2. Brug Instagram-stories -og highlights strategisk
    Stories er ideelle til at dele øjeblikke og behind-the-scenes-indhold i momentet. Ved tilmed at integrere interaktive widgets i jeres stories, skaber I højere engagement og loyalitet fra jeres følgere. I kan også gemme vigtige stories i profilens “highlights”, så de er tilgængelige for nye besøgende på din profil.

  3. Den gode tone of voice er ikke corporate
    Mange virksomheder begår den fejl at vælge en meget corporate og upersonlig tilgang på Instagram, hvilket ikke modtages godt af brugerne. I stedet bør I anvende en menneskelig tilgang præget af talesprog for at skabe et autentisk og relaterbart billede af jeres virksomhed som arbejdsplads. Vær ikke bange for at være humoristisk, og have en tone of voice, der taler til de målgrupper I gerne vil markedsføre arbejdspladsen overfor.

  4. Hav et annoncebudget
    Med et annoncebudget maksimerer I rækkevidden for jeres bedste indhold, men I sikrer også at jeres profil når ud til jeres specifikke målgruppe. Nogle af de annoncekroner, der bruges på jobannoncer, headhunting mv, kan med fordel lægges over til Instagram (og LinkedIn).

  5. Hav en ansvarlig social medie-manager
    Jeg har erfaret, at enhver corporate profil på en given platform klarer sig bedst, når en medarbejder har et officielt ansvar for at sikre indholdsfrekvensen -og kvaliteten. Selv på ufarlige opslag om ansatte i virksomheden, er der behov for en social medie-manager, der har manøvrerum til at svare på kommentarer og kritiske spørgsmål.

  6. Samarbejd med brand-ambassadører: Opfordr jeres medarbejdere, ledere og chefer til at dele indhold om deres arbejde på deres personlige profiler – ligesom de måske gør det på LinkedIn. Derefter har I mulighed for at dele indholdet på jeres employer branding-profil, hvilket bidrager til en autentisk og troværdig stemme for virksomheden.

Ved at integrere Instagram i jeres employer branding-strategi kan jeres virksomhed opnå en mere holistisk online tilstedeværelse, der med den rette indsats kan skabe en attraktiv synlighed omkring jeres virksomheds professionelle muligheder, kultur og menneskelige sider.

Find kurset i employer branding på sociale medier her.

Skal vi også styrke din virksomheds employer branding på Instagram, så ring eller skriv en mail på tj@troelsjohannesen.dk

employee advocacy linkedin

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i toplederkommunikation på sociale medier. 

Skriv til tj@troelsjohannesen.dk eller ring på +45 31319065

Tilmeld nyhedsbrev

Andre blogindlæg

Bliv klogere på sociale medier – tilmeld dig mit nyhedsbrev