25 maj
Lav bedre indhold til din LinkedIn-side
Mange virksomheder og organisationer misser et stort potentiale for at bruge deres LinkedIn-side strategisk. Resultatet er et uskønt miks af alt godt fra kommunikationsafdelingen, og indhold uden retning. Her kommer seks tip til at skabe værdi på virksomhedens LinkedIn-side.
Hvad vil du med LinkedIn?
Ja det starter helt grundlæggende med, at du beslutter dig for, hvilken rolle din LinkedIn-side skal spille i organisationens samlede kommunikation. Skal den bruges til generel profilering? Som informationskanal? Som employer branding? Medlemskommunikation? Rekruttering. Eller noget helt sjette.
LinkedIn-sider kan tilrettelægges så de kan mange ting, men hvis der ikke bruges kræfter på at tænke over formålet og hvem der er de vigtigste målgrupper, så postes, der i øst og vest uden at skele til, hvad LinkedIn egentlig er godt til.
Tag en grundig diskussion i kommunikationsafdelingen og opstil de tre vigtigste formål med jeres virksomhedsside. Det hjælper jer til at prioritere og fravælge i det daglige arbejde med jeres forskellige kommunikationskanaler. LinkedIn kan ikke det samme som en pressemeddelelse, men kan til gengæld noget helt andet end Facebook. De strategiske overvejelser skaber både overblik og konsensus i kommunikationsafdelingen.
Kursus i employee advocacy på LinkedIn
Placer et tydeligt kanalejerskab
LinkedIn-sider har det med at havne mellem flere forskellige stole i kommunikationsafdelingen eller sågar i organisationen. Er det pressefolkene, der skal styre indholdet? Er det HR-folkene, der bruger kanaler til employer branding og jobopslag. Eller bliver LinkedIn-siden så lavt prioriteret (ja beklager..) at den overlades til studentermedarbejdere, der også har mange andre arbejdsopgaver og kun 15 timer ugentligt på kontoret?
Hvis en LinkedIn-side skal virke, så skal der også være et tydeligt kanalejerskab. Som en redaktør på et medie, der forstår kanalen, har overblik over virksomhedernes budskaber og som har tilladelse til at arbejde kreativt og vinkle budskaber så de får størst mulig effekt på LinkedIn. Indhold på LinkedIn skal behandles ligeså seriøst som det der laves til hjemmesider og pressemateriale.
Opstil indholdskategorier
Når der produceres meget forskelligt indhold i din virksomhed, er der brug for at styrke bevidstheden om, hvilke typer indhold, der skal have æren af at blive publiceret på din LinkedIn-side. Indhold på LinkedIn-sider for organisationer og virksomheder skal skabe engagement. Uden brugeres engagement i form af delinger, likes og kommentarer, kommer opslaget ingen vegne. Det er derfor nødvendigt at udvælge det indhold, der mest oplagt opfordrer til engagement.
Opstil fx 3-4 indholdskategorier, så du ved, at disse typer skaber engagement til jeres specifikke målgrupper. Nogle sætter det endda så meget system, at der om tirsdagen er holdningsstof, onsdagen er videndeling og om fredagen et indslag af de mere løsslupne. Indholdskategorier er naturligvis helt forskellige alt efter hvilken organisation du arbejder i. Læg mærke til, hvad der fungerer, og juster indholdsarbejdet løbende.
Find tone og slip sproget fri
Det er svært at skabe engagement på LinkedIn-sider. Det er derfor, at organisationer og virksomheder med fordel kan bruge mennesker som medier, og lade personlige stemmer udbrede virksomhedens budskaber. Virksomhedens ’tone of voice’ skal også i LinkedIn-sider skinne igennem. Forsøg at få virksomhedens værdier til at sive ned gennem tastaturet når du skriver tekster til LinkedIn. Og slip endelig sproget mere fri på LinkedIn, så det hele ikke bliver så gråt og generisk.
Som brugere vil vi gerne opleve optimisme, begejstring og sprogligt overskud – også på LinkedIn. Så vær lidt mere kreativ end du er i pressemeddelelsen eller årsrapporten. Og så må du gerne bruge emojis, hvis det passer til dit budskab og din organisation.
Brug organisationens mennesker
Du har et budskab du gerne vil have ud – for eksempel om, hvad din virksomhed gør for samfundet, for kunderne eller andre historier, der sætter din virksomhed i et flatterende lys. Men det bliver hurtigt for forudsigeligt og kedeligt corporate, hvis der ikke gives noget ekstra.
Organisationens mennesker er generelt godt indhold på LinkedIn-sider. Så lad ansatte eller andre menneskelige ansigter fortælle historierne. Enten ved at direkte at være på med billede eller også ved at fortælle de små menneskelige historier, der former din organisation og som er bærere af den viden og de holdninger du gerne vil kendes på. Når mennesker fortæller på sociale medier – eller vi fortæller om organisationens mennesker – opnår vi ofte også flere formål som fx både profilering af virksomheden som arbejdsplads og afsætning af strategiske budskaber.
Pas på med jobopslag
Denne her er svær. For alle organisationer har brug for at rekruttere, og ser LinkedIn som en genvej til flere og mere relevante jobansøgere. Men jobopslag er en engagementsdræber, og særligt hvis de postes ofte, kan det være decideret hæmmende for en virksomhedsside på LinkedIn. Overvej derfor om du får den værdi af jobopslagene som ønsker når du poster dem. De er nyttige for de få, men aldeles ligegyldige for de mange. Måske skal den direkte rekruttering holdes til andre kanaler?
Alt magt til mere interessante LinkedIn-sider. God arbejdslyst!
Få hjælp til at lave en kanalstrategi, der virkerBonus-tip: Følg linket og find alle relevante billed- og tekstspecifikationer til indhold på LinkedIn.
02 jan
13 tendenser for digital kommunikation i 2020
Digital kommunikation. Hvordan skal organisationer og virksomheder prioritere og gebærde sig på digitale og sociale medier i det nye år Hvad er de nye tendenser inden for digital kommunikation? Der er nok at se til, og nok af beslutninger at tage. Så her kommer mit tendensindlæg, der måske kan hjælpe dig lidt på vej. Eller i hvert fald give dig lidt at tænke over når det handler om digital kommunikation.
Offentlige myndigheder bliver mere offensive med digital kommunikation
2020 bliver året, hvor vi ser offentlige myndigheder blive mere offensive på sociale medier. Kommuner, styrelser og offentlige institutioner har det med at være lidt for pæne i kommunikationen på sociale medier. Den tid er ved at være ovre fordi der simpelthen kræves mere i offentlig kommunikation. For at trænge igennem mediebilledet skal kampagner, Facebook-opslag og tweets have mere kant – men stadig med stor troværdighed. Det er en svær balance som flere offentlige instanser vil arbejde sig ind på i 2020.
Offentlige myndigheder bliver mere transparente – med topchefen i spidsen
Når flere offentlige myndigheder finder ud af at de skal kommunikere offensivt på sociale medier, finder de også ud af, at deres topchefer skal gå forrest og vise veje. Attraktive arbejdspladser, har aktive topchefer på sociale medier, der viser visioner, værdier og vejen frem. Det gælder også i det offentlige.
Det offentlige Danmark har brug for at åbne sig op, være mere kommunikerende og transparente og være mere dialogsøgende med borgerne og de mange interessenter. Læg blandt andet mærke til, hvordan Martin Østergaard Christensen, direktør for Børn og Unge i Aarhus Kommune åbner forvaltningen op ved at kommunikere professionelt på LinkedIn, og sender live på Facebook fra morgenmøder.
Hvorfor er der så få departementschefer og kommunaldirektører, der bruger sociale medier til at vise kommunen eller ministeriets arbejde frem og kommunikere med ansatte, borgere og interessenter? I 2020 kommer flere offentlige topfolk på LinkedIn og Twitter – af lyst eller af nød – og lærer efterhånden, at de er nødt til at bruge deres person mere i kommunikationen som offentlig topchef.
Få hjælp til at lave en kanalstrategi, der virkerIndholdsstrategi bliver vigtigere for interesseorganisationer
I 2020 vil vi se, at interesseorganisationer, faglige organisationer, foreninger osv. begynder at opgradere arbejdet med indholdsstrategi på web og opprioriterer det vigtigste og skræller det unødvendige fra. Alt for mange har svært ved at prioritere deres indhold på web. Det betyder, at der ligger for meget uvedkommende indhold, at man ikke på forsiden kan afkode organisationen, og at mærkesager drukner.
Der skal strategi og knofedt til, men det betaler sig. Har du en styrket indholdsstrategi og har prioriteret i dit indhold, så medlemmer, beslutningstagere, journalister og politikere kan finde dine mærkesager, ydelser og produkter står du skarpere i billedet, og gør dig mere tilgængelig for alle dine vigtigste målgrupper.
I 2020 er less is more dit clue, ikke mindst når det gælder din hjemmeside, men også i mixet af kommunikationskanaler i din digitale kommunikation. Du behøver ikke være på alle platforme, blot fordi du kan.
Alt indhold skal skabe værdi
Alt for mange organisationer skaber indhold til nyhedsbreve, hjemmesider, Facebook-sider og andre kanaler fordi det har man besluttet at gøre – eller fordi man i kommunikationsafdelingen vil vise aktivitet og legitimere sig selv. Eller fordi man har tradition for at autokommunikere.
I 2020 kommer der (heldigvis) styrket fokus på, at hvert eneste kommunikationsprodukt skal skabe værdi. Det betyder, at flere kommunikationschefer vil have som opgave at værditeste afdelingens arbejde og produkter. Hvorfor skiver vi denne nyhed? Hvad er målet med denne Facebook-opdatering, hvad er formålet med vores nyhedsbrev osv.
Det kan virkelig være en øjenåbner, også når det gælder ressourcefordeling til kommunikationsarbejdet og til arbejdet med digital kommunikation.
Flere vil nedlægge virksomhedssider på Facebook
Som følge af styrket prioritering vil vi i 2020 vil vi se et skarpere fokus på, at virksomheder og organisationer bliver bedre til at nedlægge virksomhedssider på Facebook, der ikke skaber værdi, og som får for få interaktioner eller skaber for meget bøvl.
Facebook er blevet for meget en marketing-kanal til, at man som mindre interesseorganisation eller virksomhed kommer nogle vegne med at arbejde med indholdet med venstre hånd. I 2020 vil valget for mange stå mellem at se Facebook alene som en betalingskanal for målrettede annoncer eller se det som et seriøst indsatsområde, hvor der skal laves unikt indhold specifikt til platformen, og til det Facebook stadig kan. Det kræver seriøse ressourcer. Resultatet vil være færre virksomhedssider på Facebook.
En del aktivitet vil flytte til LinkedIn
I 2020 vil det gå op for flere beslutningstagere, meningsdannere og topledere, at de skal opprioritere LinkedIn. LinkedIn bliver stadig vigtigere for alle grupper af interessevaretagere og politikere som fx borgmestre, direktører, offentlige ledere og politikere.
I 2020 vil mange organisationer desuden indse, at brugen af virksomhedssider på LinkedIn ikke flytter så meget, men at det er den personlige tilstedeværelse, der skal til for at gøre en forskel. I 2020 vil vi se flere topledere, vidensmedarbejdere, forskere, politikere og andre, der vil blande sig i samfundsdebatten komme på LinkedIn, og arbejde med indhold, tone og frekvens, der flytter holdninger og skaber tilgængelighed.
Vi vil se universiteter og andre uddannelsesinstitutioner kæmpe for at få deres forskere og andre i gang på LinkedIn, så de kan formidlere deres forskning i nye ramme og udbygge institutionernes legitimitet i samfundet – det kræver i højere og højere grad et digitalt mindset i kommunikationsafdelinger rundt om i landet.
Og så vil vi se borgmestre, kandidater og journalister, der dækker kommunalstof komme i gang på LinkedIn, så der er varmet op til kommunalvalg i 2021.
Mere personalisering baseret på data
Vi har længe talt om data i kommunikation og i 2020 finder flere også ud af, hvad de skal bruge dataen til. De skal naturligvis bruge det til at kende kunder, medlemmer, vælgere mv bedre, men de skal også bruge til det mere personaliseret kommunikation.
Vi vil se flere virksomheder og interesseorganisationer, der knækker koden og bruger datapunkter og opsamlet viden om brugerne til at kommunikere mere relevant, og på den måde skabe mere værdi. Og det får betydning for, hvordan de bruger kanalerne.
Hjemmesider vil blive mere segmenterede, nyhedsbreve vil blive mere relevante fordi de er målrettet den enkelte, mere indhold vil blive målrettet mindre segmenter på Facebook og Instagram, og mere kommunikation kan foregå i beskedtjenester til den enkelte bruger. De store organisationer vil løbe stærkt med brugen af kunstig intelligens for at effektivisere og personalisere kommunikationen, og de mindre vil halte efter og tage små, men væsentlige skridt ud i at kommunikere med mere viden om brugerne.
Virksomhedsledere kan ikke længere gemme sig
I årtiets første år, finder flere topledere i virksomheder ud af at de ikke kan gemme sig. Og flere finder ud af, at det styrker troværdighed, omdømme og bundlinje at kommunikere personligt på sociale medier som Twitter og LinkedIn.
For nogle bliver det til CEO aktivism, hvor man virkelig formår at brande virksomheden på holdninger til klima, miljø, ligestilling og social ulighed eller andre af de store temaer i samfundet – og gå forrest som meningsdannere. For andre bliver er det mere nært knyttet for forretningen, men med personlig tone og noget på hjerte, der rækker ud over det virksomheden traditionelt kommunikerer om.
Kursus: Klæd din topleder på til sociale medierTwitter lukker sig om sig selv – toget kører nu
Twitter befæster i 2020 sin position som den sociale medie platform, der er den største handelsplads for historier, meninger og interessevaretagelse. Vi vil se flere tweets fra politikere og professionelle interessevaretagere blive til historier i medierne, og vi vil se større kamp om at sætte den digitale dagsorden på Twitter. Men vi vil også se, at særligt folketingspolitikere i stigende grad bliver forsigtige med, hvad de skriver fordi journaliststanden har øje på alle fodfejl.
Dem der kan Twitters ’sprog’, har en genvej til medietid og indflydelse. Og dem der vil med på toget skal på nu for Twitter eliten lukker sig om sig selv i disse år og det bliver sværere at få markant flere følgere, og skabe sig det positive omdømme på kanalen, der skal til for at blive hørt.
Større krav til pressechefer
Organisationer finder i 2020 for alvor ud af, at pressechefen skal kunne mere end at pitche historier til medierne og give soloer væk. At han skal kunne arbejde som mediechef på tværs af traditionelle medier og de digitale.
For mange organisationer arbejder for traditionelt på medie-området, og pressechefen er ikke på Twitter. Det dur ikke i 2020. Pressechefer og rådgivere skal være, der hvor der tales om organisationen og dennes dagsordener for at kunne deltage aktivt i mediebilledet. De skal kunne lytte på Twitter, deltage i samtaler på LinkedIn og overvåge sider og grupper på Facebook, så issues kan håndteres i opløbet.
De pressechefer, der ikke har eller tilegner sig et digitalt mind set i disse år, bliver irrelevante om få år.
SEO bliver opprioriteret i interessevaretagelse
Kommunikationschefer opdager hvor vigtigt arbejdet med SEO er i organisationens digitale kommunikation. At skrive til Google er også at skrive til journalister, konsulenter og politiske assistenter der googler som aldrig før. Eller til vælgerne, hvis man er politiker.
Fordi det bliver vigtigere at stå godt i Google, finder også ikke-salgsdrevne organisationer ud af, at de må have forståelse for og kompetencer ud i at optimere indhold til Google for lettere at kunne kommunikere politiske agendaer og mærkesager. I 2020 vil organisationens kommunikationsansvarlige selv vide, hvilke ti sider, der er de vigtigste på hjemmesiden – og lade dem være omdrejningspunkt for synlighed i Google.
Instagram får gennembrud hos ledere i NGO’er og faglige organisationer
Instagram får i 2020 et gennembrud for NGOer og interesseorganisationer der forstår at kommunikere visuelt. Flere vil lave kampagner, der kun kører på Instagram, og flere vil lave unikt indhold med det formål at mobilisere og engagere brugerne på Instagram, fremfor Facebook.
Fordi folk (stadig) er venligere på Instagram end på Facebook vil flere organisationer kunne se, at de kan nå et større publikum, have mindre bøvl og stadig have avancerede annonceringsredskaber vil flere vælge denne platform til kampagnebudskaber og til toplederen kommunikation. Se fx, hvordan Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt Nielsen bruger Instagram til at kommunikere både værdier og til at blande sig i dagsaktuelle begivenheder.
Det betyder også, at organisationer i højere grad er nødt til at bruge ressourcer på at moderere kommentarer på Instagram og forberede, at man også her kan møde kritik eller have i shitstorms.
Instagram bliver politisk kampplads
I 2020 er der både primærvalg og præsidentvalg i USA og det betyder samtidig højsæson for nye metoder i politisk kommunikation og marketing. Hvor vi i 2016 og årene før da så horder af russiske troldehærer invadere Facebook, og misinformationskampagner i massevis skylle ned over brugerne, vil vi i 2020 se en del af den kamp flytte til Instagram.
Her er paraderne hos brugerne mere nede, og kontrolmekanismerne betydeligt ringere end de er på Facebook. Det betyder, at politiske memes, satire og deep fakes har lettere spil på Instagram, og både kampagnekontorer og lyssky foretagender vil bruge mere energi på Instagram for at flytte holdninger.
Vi vil se flere politikere både herhjemme og i udlandet bruge Instagram til den politiske branding og til at sætte retning på politiske budskaber og agendaer – og nu ikke blot til de unge, også til et mere modent publikum.
Tag 2020 i armen og tænd for strømmen. Godt nytår – og god digital kommunikation!
14 jan
7 råd til værdifuld kommunikation i start-ups
Danmark boomer med spændende start-ups, og iværksætterånden har aldrig levet bedre. Men mange start-ups mangler viden om, og kompetencer ud i kommunikation, der skaber værdi og strategisk kommunikation drukner i andre opgaver. Det kan skade en ellers lovende indgang i markedet og opskalering af forretningen.
Mange danske start-ups er drevet af passion, gode ideer og rigtig meget arbejde. Men hvordan prioriterer man sin kommunikation når der er tusind andre ting at gøre, der kan virke mere væsentlige? Her kommer et bud på, hvordan strategisk kommunikation bliver en del af din nye virksomheds grundlag.
1. Du skal vælge dit kommunikationsstrategiske DNA
Noget af det grundlæggende kommunikationsarbejde for start-ups handler helt simpelt om, hvilken virksomhed man vil være over for kunder, medier, potentielle investorer og andre målgrupper. Det kræver en stærk kommunikationsstrategi.
Vil man være den kække dreng i klassen, den unge feminine rebel, den modige udfordrer? Måske den gamle onkel du har savnet? Når du arbejder med din nye virksomheds kommunikation og markedsføring skal du sikre, at virksomhedens DNA strømmer ud i webtekster, pjecer, plakater og posts på sociale medier, og det kræver, at du ved hvem du er, og hvem du er det for.
Har du brug for hjælp til din start-up - klik her
På tværs af kanaler skal du sikre en rød tråd i din kommunikation, så du klart står ud i markedet, lægger kant til dine konkurrenter og skaber en platform, hvor dine produkter eller ydelser pakkes ind i en unik tone of voice. Den kan ikke lige kopieres selvom dine koncepter måske kan.
En virksomhed, der fx har en rød tråd i deres sprog og en tydelig tone of voice er danske GoodieBox.
2. Du skal skabe tid til kommunikation
En af de største udfordringer for start-ups er at finde tid til kommunikation. Jo du laver markedsføringsplaner, og får lavet spredte opslag på sociale medier og tekster til din hjemmeside. Men skaber de værdi nok for din skrøbelige forretning? Og bliver det ikke lidt for ad hoc og præget af tilfældigheder, hvad du kommunikerer?
Du er nødt til at skemalægge tid til, at du får taget de rigtige beslutninger om, hvordan, hvor meget og hvor henne du vil kommunikere. Det kan lyde basalt, men i en hektisk iværksætter-hverdag, er det vigtigt at have blokket kalenderen og sammen med dit team (hvis du har et) tage beslutninger, evaluere, justere og planlægge din kommunikation. To-tre sammenhængende timer hver uge er godt givet ud.
3. Du skal prioritere dine platforme
Det er svært for mange start-ups at vælge hvilke sociale medie-platforme man skal være på, og hvor meget tid, der skal bruges på deling og produktion af indhold. Skal I på Facebook, LinkedIN og Instagram? Og skal vi på Twitter, så vi kan få kontakt til nogle journalister. Og har vi brug for PR?
Tid og ressourcer er de største mangler i enhver start-up, og derfor er det helt afgørende at prioritere og skære kommunikationskanaler fra, der ikke skaber værdi og ikke udfylder en klart defineret mål i kommunikationsstrategien.
Du skal hele tiden sørge for at opstille primære og sekundære mål for din kommunikationskanaler. Instagram kan du bruge til branding, nyhedsbreve til salg, og Facebook til awareness. Læg en kanalstrategi for din virksomheds kommunikation, så alle, der arbejder med formidlingen, kender målene og hvorfor I vælger at kommunikere på de forskellige platforme.
4. Du skal skabe indhold, der giver ejerskab
Du finder hurtigt ud af, at annoncekronerne ikke holder længe. Om du bruger dem på adwords, Facebook-annoncering eller andre typer af betalt indhold, så er der aldrig nok i kassen. Derfor er du nødt til at skabe indhold, der varer længere og som også skaber organisk trafik til dine produkter på længere sigt.
Du skal fra start tænke i video, billeder og blogs, der skaber SEO-værdi og som positionerer din virksomhed på de produktkategorier du ønsker at tage ejerskab på. Ja det koster i enten din egen tid eller i freelance-arbejdskraft at få indhold produceret. Men det er det hele værd fordi du på sigt får en base af indhold, der driver trafik til dine produkter og ydelser. Det kræver grundige tanker om en indholdsstrategi, der skaber effekt.
5. Du skal bruge din passion aktivt
Heldigvis er mange start-ups drevet af ægte passion. Den passion og det engagement skal du bruge aktivt i din kommunikation for din virksomhed, for det giver dig en fordel over for konkurrenter som måske er de gamle spillere i branchen.
Brug dig selv som founder eller CEO, vis ansigtet bag og vær autentisk på sociale medier så man kan se, at der er passionerede mennesker bag virksomheden, der brænder for at skabe nyt og lykkedes med projektet. Og vær ikke bange for at vise, at iværksætterlivet også kan være hårdt. Gør fx som Pernille Sandberg Bech fra Goodtalks, hvis passion for projektet nærmest skinner igennem hvert et opslag på Instagram eller LinkedIN, hvor hun når tusinder af mennesker til gavn for udviklingen af virksomheden.
6. Du skal fejre dine sejre
Med til livet som selvstændig og som iværksætter følger sejre og nederlag. Og begge dele, skal man naturligvis lære af, og bruge i sin kommunikation – ligesom man skal analysere på alle dele af kommunikationen for at se, hvad der virker. Og det er okay at fejre sine sejre i kommunikationen. Det er ok at markere at man når sine milepæle. Sælger produkt nr. X til kunde nummer Y eller får medlem nummer Z.
Ja det er ananas i egen juice, men det er både godt for moralen i virksomheden, og det virker udadtil. Folk vil gerne være en del af en succes, og se, at ting lykkedes. Succeser er ganske enkelt godt content – men pas på med at overdrive: Det skal nok ikke være hvert eneste Instagram-post, der svæver på en lyserød sky eller hvert eneste tweet, der handler om milepæle og andre succeser.
Du kan fx fejre dine sejre som DeepDivr gør her.
7. Du skal arbejde med interessevaretagelse
Mange start-ups kommer i karambolage med dansk lov eller starter op på regulerede markeder. Platformøkonomiske virksomheder som UBER og løbehjuls-udlejeren Lime mærkede på den hårde måde, hvordan en god og velafprøvet forretningsidé kan møde muren i Danmark, hvis man ikke kommer igennem med sin politiske interessevaretagelse.
Det er derfor en meget undervurderet, men vigtig disciplin for rigtig mange virksomheder, der etablerer sig i Danmark, at man starter sin politiske dialog tidligt netop fordi mange danske brancher er præget af aktører, der i årtier har ageret på markeder uden disruption. Og disse konkurrenter har kontakterne i orden.
Skal du som cykeludlejningsvirksomheden Donkey stille cykler rundt omkring i byen, skal du hele tiden have et øje for de politiske vinde på Københavns Rådhus – det samme gælder for løbehjulsudlejeren VOI, der må gøre en indsats for at ændre lovgivningen for at kunne komme på markedet. Den slags public affairs-arbejde tager tid og politisk snilde.
Der er mange ting at se til som iværksætter – også når det gælder kommunikationsfronten. Held og lykke.