Danmark boomer med spændende start-ups, og iværksætterånden har aldrig levet bedre. Men mange start-ups mangler viden om, og kompetencer ud i kommunikation, der skaber værdi og strategisk kommunikation drukner i andre opgaver. Det kan skade en ellers lovende indgang i markedet og opskalering af forretningen.

Mange danske start-ups er drevet af passion, gode ideer og rigtig meget arbejde. Men hvordan prioriterer man sin kommunikation når der er tusind andre ting at gøre, der kan virke mere væsentlige? Her kommer et bud på, hvordan strategisk kommunikation bliver en del af din nye virksomheds grundlag.

1. Du skal vælge dit kommunikationsstrategiske DNA

Noget af det grundlæggende kommunikationsarbejde for start-ups handler helt simpelt om, hvilken virksomhed man vil være over for kunder, medier, potentielle investorer og andre målgrupper. Det kræver en stærk kommunikationsstrategi.

Vil man være den kække dreng i klassen, den unge feminine rebel, den modige udfordrer? Måske den gamle onkel du har savnet? Når du arbejder med din nye virksomheds kommunikation og markedsføring skal du sikre, at virksomhedens DNA strømmer ud i webtekster, pjecer, plakater og posts på sociale medier, og det kræver, at du ved hvem du er, og hvem du er det for.

Har du brug for hjælp til din start-up - klik her

På tværs af kanaler skal du sikre en rød tråd i din kommunikation, så du klart står ud i markedet, lægger kant til dine konkurrenter og skaber en platform, hvor dine produkter eller ydelser pakkes ind i en unik tone of voice. Den kan ikke lige kopieres selvom dine koncepter måske kan.

En virksomhed, der fx har en rød tråd i deres sprog og en tydelig tone of voice er danske GoodieBox.

2. Du skal skabe tid til kommunikation

En af de største udfordringer for start-ups er at finde tid til kommunikation. Jo du laver markedsføringsplaner, og får lavet spredte opslag på sociale medier og tekster til din hjemmeside. Men skaber de værdi nok for din skrøbelige forretning? Og bliver det ikke lidt for ad hoc og præget af tilfældigheder, hvad du kommunikerer?

Du er nødt til at skemalægge tid til, at du får taget de rigtige beslutninger om, hvordan, hvor meget og hvor henne du vil kommunikere. Det kan lyde basalt, men i en hektisk iværksætter-hverdag, er det vigtigt at have blokket kalenderen og sammen med dit team (hvis du har et) tage beslutninger, evaluere, justere og planlægge din kommunikation. To-tre sammenhængende timer hver uge er godt givet ud.

3. Du skal prioritere dine platforme

Det er svært for mange start-ups at vælge hvilke sociale medie-platforme man skal være på, og hvor meget tid, der skal bruges på deling og produktion af indhold. Skal I på Facebook, LinkedIN og Instagram? Og skal vi på Twitter, så vi kan få kontakt til nogle journalister. Og har vi brug for PR?

Tid og ressourcer er de største mangler i enhver start-up, og derfor er det helt afgørende at prioritere og skære kommunikationskanaler fra, der ikke skaber værdi og ikke udfylder en klart defineret mål i kommunikationsstrategien.

Du skal hele tiden sørge for at opstille primære og sekundære mål for din kommunikationskanaler. Instagram kan du bruge til branding, nyhedsbreve til salg, og Facebook til awareness. Læg en kanalstrategi for din virksomheds kommunikation, så alle, der arbejder med formidlingen, kender målene og hvorfor I vælger at kommunikere på de forskellige platforme.

4. Du skal skabe indhold, der giver ejerskab

Du finder hurtigt ud af, at annoncekronerne ikke holder længe. Om du bruger dem på adwords, Facebook-annoncering eller andre typer af betalt indhold, så er der aldrig nok i kassen. Derfor er du nødt til at skabe indhold, der varer længere og som også skaber organisk trafik til dine produkter på længere sigt.

Du skal fra start tænke i video, billeder og blogs, der skaber SEO-værdi og som positionerer din virksomhed på de produktkategorier du ønsker at tage ejerskab på. Ja det koster i enten din egen tid eller i freelance-arbejdskraft at få indhold produceret. Men det er det hele værd fordi du på sigt får en base af indhold, der driver trafik til dine produkter og ydelser. Det kræver grundige tanker om en indholdsstrategi, der skaber effekt.

Se fx, hvordan Momondo arbejder med blogs om temaspecifikke rejsemål, der kan bruges og genbruges i årshjulet for virksomhedens kommunikation.

5. Du skal bruge din passion aktivt

Heldigvis er mange start-ups drevet af ægte passion. Den passion og det engagement skal du bruge aktivt i din kommunikation for din virksomhed, for det giver dig en fordel over for konkurrenter som måske er de gamle spillere i branchen.

Brug dig selv som founder eller CEO, vis ansigtet bag og vær autentisk på sociale medier så man kan se, at der er passionerede mennesker bag virksomheden, der brænder for at skabe nyt og lykkedes med projektet. Og vær ikke bange for at vise, at iværksætterlivet også kan være hårdt. Gør fx som Pernille Sandberg Bech fra Goodtalks, hvis passion for projektet nærmest skinner igennem hvert et opslag på Instagram eller LinkedIN, hvor hun når tusinder af mennesker til gavn for udviklingen af virksomheden.

6. Du skal fejre dine sejre

Med til livet som selvstændig og som iværksætter følger sejre og nederlag. Og begge dele, skal man naturligvis lære af, og bruge i sin kommunikation – ligesom man skal analysere på alle dele af kommunikationen for at se, hvad der virker. Og det er okay at fejre sine sejre i kommunikationen. Det er ok at markere at man når sine milepæle. Sælger produkt nr. X til kunde nummer Y eller får medlem nummer Z.

Ja det er ananas i egen juice, men det er både godt for moralen i virksomheden, og det virker udadtil. Folk vil gerne være en del af en succes, og se, at ting lykkedes. Succeser er ganske enkelt godt content – men pas på med at overdrive: Det skal nok ikke være hvert eneste Instagram-post, der svæver på en lyserød sky eller hvert eneste tweet, der handler om milepæle og andre succeser.

Du kan fx fejre dine sejre som DeepDivr gør her.

7. Du skal arbejde med interessevaretagelse

Mange start-ups kommer i karambolage med dansk  lov eller starter op på regulerede markeder. Platformøkonomiske virksomheder som UBER og løbehjuls-udlejeren Lime mærkede på den hårde måde, hvordan en god og velafprøvet forretningsidé kan møde muren i Danmark, hvis man ikke kommer igennem med sin politiske interessevaretagelse.

Det er derfor en meget undervurderet, men vigtig disciplin for rigtig mange virksomheder, der etablerer sig i Danmark, at man starter sin politiske dialog tidligt netop fordi mange danske brancher er præget af aktører, der i årtier har ageret på markeder uden disruption. Og disse konkurrenter har kontakterne i orden.

Skal du som cykeludlejningsvirksomheden Donkey stille cykler rundt omkring i byen, skal du hele tiden have et øje for de politiske vinde på Københavns Rådhus – det samme gælder for løbehjulsudlejeren VOI, der må gøre en indsats for at ændre lovgivningen for at kunne komme på markedet. Den slags public affairs-arbejde tager tid og politisk snilde.

Et godt eksempel på en virksomhed, der har taget den politiske dialog i tide, er folkene bag parkerings-app´en PLOT. 

Der er mange ting at se til som iværksætter – også når det gælder kommunikationsfronten. Held og lykke.

Har du brug for hjælp til din start-up - klik her

Folkemødet er overstået for i år, og mange organisationer sidder i disse dage og evaluerer deres tilstedeværelse på Folkemødet. Spørgsmål som: Er det pengene værd? Hvad får vi ud af vores formidling fra Bornholm? Hvor mange mennesker skal vi sende afsted næste år? Og hvordan gik det med vores digitale indsats? Alle spørgsmål, der trænger sig på, og som er vigtige at forsøge at finde svar på.

Hver organisation har jo sine målsætninger og KPI’ er, der kan være svære at evaluere udefra og når man hverken kender strategi eller ressourcer. Nogle skal bare være tilstede og vise flaget, andre skal helst sætte dagsorden, og for andre er det kun en succes, hvis teltet er fyldt tre dage i træk – og for atter andre, er det et mål i sig selv at være så tydelige som muligt digitalt og på sociale medier for på den måde at kapitalisere på indsatsen i Allinge.

Men udefra set er der stadig markante udfordringer med organisationernes digitale formidling på sociale medier og på egne platforme. Og de kredser sig særligt om “the why” – hvad er det vi laver denne her debat for, hvad skal der komme ud af den, og hvordan vil vi formidle om resultaterne til andre. Så indholdet, der produceres – alt lige fra et simpelt tweet til en lækker video – er testet for, hvad det skal bruges til. Alt for mange organisationer virker som om de ikke helt har en strategi bag alle arrangementer, eller blot gør som man plejer at gøre – også i den digitale formidling af arrangementer og budskaber.

Herunder kommer en række forslag til, hvad dine digitale kanaler kan bruges til under og efter Folkemødet:

Hjemmesiden

Vis dine nærmeste interessenter, at du er tilstede på Folkemødet, og hvad du laver. For medlemsorganisationer er det fx væsentligt at få vist, at man drager mod Allinge med forskellige medlemsgruppers dagsordener. Publicer (selvfølgelig) programmet, men vælg også gerne et par af de mest centrale og politisk vigtige debatter, og formidl fra dem. Enten som små nyhedsartikler – eller som små videoindslag, der skærer skarpt ind på, hvordan din organisation har været med til at få en toppolitiker i tale, har fået flyttet ved en dagsorden, har lavet nye findings eller andet. Det er content, der pleaser dine egne, men det er både vigtigt for din legitimitet på Folkemødet, og for at medlemmer og andre, kan se at du arbejder for deres issues, og måske gør fremskidt gennem nye relationer eller alliancepartnere fundet på Bornholm.

Facebook

I alle medier – og ikke mindst på Facebook – er det vigtigt, at du ikke kommunikerer til dem, der er på Bornholm under Folkemødet, men at du kommunikerer til den store mængde af interessenter som medlemmer, kunder, beslutningstagere mv, der ikke er der.

Indforståede grafikker, billeder af ‘Sol over Gudhjem’ og invitationer til events, kan både være sjove og hyggelige, men det rykker ikke ved dine formål. For det første behøver du måske ikke at fodre klicheerne om sild og fadøl på Bornholm til den undrende masse, der ikke er der, for andet, skal du være bedre til at skære dine budskaber til, og servere dem i professionelle sound bites, så selv travle folk, der er trætte af at høre om Folkemødet opdager dine budskaber.

Der er generelt for meget indefra-ud-kommunikation på organisationers Facebook-sider under Folkemødet, og for lidt nyhedstrekant, og seriøse budskaber, der trænger igennem til målgruppen.

Livestream

Livestream er det tveæggede sværd i den digitale Folkemøde-formidling. Det er ofte ganske bekosteligt eller kvaliteten er for dårlig fra det overbelastede netværk i Allinge. Live stream kan både være en dyr og besværlig digital formidling, men kan også invitere andre ind i teltet og for en kort stund med til festen i Allinge. Igen noget der er vigtigt for medlemsorganisationer, der rækker ud over Bornholm og ind i stuerne hos dem, der er med til at betale gildet.

Set hjemmefra virker det dog som om, der er droslet ned på ambitionerne, og færre events senders live måske fordi mange organisationerne ikke rigtig kan mærke effekten af det, og registrerer meget få seere.

Twitter

Når virksomheder og organisationer skal evaluere den digitale indsats, er det et must at læse Folkemøde-analysen fra Overskrift.dk, der kortlægger antallet af tweets, interaktioner og gennemslagskraft på Twitter og Instagram.

Når man læser analysen er det slående, at brugen af Twitter i 2018 er markant mindre end sidst år. Hele 34 % færre tweets er registreret, og det selvom koncentrationen af folk med en Twitter-konto er markant større i Allinge under Folkemødet end indre København på en almindelig hverdag.

Nedgangen kan både skyldes, at der simpelthen også her er droslet ned på online-formidlingen fra Folkemødet eller, at de professionelle arrangører har taget ved lære af de seneste års udfordringer med budskaber, der forsvinder i mængden. Når det halve Twitter-Danmark er på arbejde på Folkemødet, har de ikke tid til at læse tweets, og derfor er også her målgruppen for tweets de interessenter, der ikke er på Bornholm.

Så altså; givetvis færre “Se vores fyldte telt”-tweets, og måske mere fokus på, hvad der er budskaberne og dagsordenen i de arrangementer som bringes til torvs på Bornholm. Det er godt.

Noget af det rigtig vigtige ved brugen af Twitter på Folkemødet er at bruge det rigtige hashtag. Ud over at mange ellers professionelle medie- og kommunikationsfolk ikke kan ramme det officielle #fmdk tag, er det også vigtigt at se på, hvilke hashtags, der er mest brugt. Overskrift.dk viser således #sundpol #uddpol og #dkgreen er topscorere på Bornholm. Det viser både noget om, at sundhedspolitik, uddannelsespolitik og klima- og miljø er store issues på Folkemødet, men også, at der er rift om opmærksomheden på Twitter på udvalgte emner.

Screendump fra Overskrift.dk’s Folkemødeanalyse.

Vil du trænge igennem på Twitter er det langt fra hashtagget, der gør det for dig. Du skal lave skarpe tweets, måske med nyhedspotentiale, måske med humor og helst i Folkemødets-ånd, hvor der godt må laves lidt politisk drilleri i en venskabelig tone.

Og så kan du overveje om du skal forsøge dig med et brandet # eller et kampagne-#. Som fx Landbrug & Fødevarer har gjort ved at bruge #Spisekammeret eller FDF gjorde på Folkemødet med #Mereleg, der begge ligger højt på listen over mest anvendte fordi ansatte og frivillige har brugt det meget. Også på Folkemødet – som i den daglige public affairs – er det vigtigt at eje sine issues så man sidder på dem i den offentlige debat, og her er hashtags med til at hjælpe.

Den digitale formidling fra Folkemødet vil udvikle sig fra år til år, og organisationerne vil blive skarpere til at kaste sig over det, der skaber en effekt og lade en masse lir være, og det er vigtige skridt i også en digital professionalisering af Folkemødet.

Skriv endelig dine egne gode erfaringer i kommentarfeltet..

Foto af Rasmus Degnbol

Forhåbentlig går det aldrig af mode, at folkevalgte mødes face to face med repræsentanter for forskellige interesser. Direktører i virksomheder, formænd for medlemsorganisationer, foreningslivet og andre hvis virke påvirkes af politisk bestemte rammebetingelser, kan forhåbentlig nu og i al fremtid få indflydelse på den førte politik ved at tale med politikere og fremlægge saglige argumenter, beregninger og eksempler fra den virkelige verden. Klassisk lobbyisme går aldrig af mode, men har i stigende grad fået følgeskab af digital public affairs.

Men den digitale interessevaretagelse bliver vigtigere og vigtigere for både store og små interessevaretagere fordi den offentlige dagsorden i højere og højere grad sættes digitalt. Derfor bør kommunikationsfolk, hvis de ikke allerede har gjort det, ruste sig til at kunne hjælpe deres organisationer med at opnå gennemslagskraft digitalt – og måske på den måde få en genvej til politisk påvirkning.

Du får her en række hurtige spørgsmål du bør stille dig selv inden du giver dig i kast med den digitale public affairs-indsats. Har du ikke helt styr på definitioner af public affairs, lobbyisme mv, så læs indlægget her af Martin Vith Ankerstjerne.  

Hvornår skal du bruge digital public affairs?

Det kan være svært at give en formel på, hvornår du som interessevaretager skal gå digitalt med din indsats for at påvirke politiske beslutninger. En grundregel er dog, at hvis du er den eneste (organisation, virksomhed mv.) der har en særskilt interesse i at påvirke den førte politik eller lovgivningsproces, så er det meget meget sværere at lave en digital public affairs indsats end hvis du i forvejen har andre organisationer, virksomheder eller foreninger som alliancepartnere.

Er din sag folkelig eller ej? Der er stor forskel på at skulle påvirke lovgivning om burhøns eller om du vil påvirke en mere elitær eller snæver dagsorden. Begge kan lade sig gøre, men det er vidt forskellige redskaber, der skal i brug. Det kommer vi til. Men tænk over, om du har mulighed for at påvirke de rigtige mennesker digitalt, om du har brug for at mobilisere mange mennesker (vælgere) eller det kun er få beslutningstagere du skal gå målrettet efter – den sondring er vigtig for din indsats.

Hvad vi du opnå?

Det første skridt i dine overvejelser om en indsats i digital interessevaretagelse, er måske de samme overvejelser som du i det hele taget har når du lægger en strategi for din public affairs indsats: ”Jeg vil forhindre, at den her lov, der er skadelig for min forretning, indføres”, eller ”Denne her lov skal ændres, da den er skadelig for mine medlemmers arbejdsbetingelser”. Du skal teste dit ’why’ inden du går i gang.

Men der er forskel på din analoge indsats, og din digitale indsats fordi du er nødt til at tænke din digitale indsats meget mere indirekte end du er vant til med det fysiske møde med de politiske beslutningstagere. Og du er nødt til at tænke i, at dine budskaber bliver en del af den offentlige, digitale debat. Det kan give din indsats luft under vingerne, men det stiller store krav til kvalitet, troværdighed og transparens i dine argumenter og eksempler.

Hvem skal påvirkes?

Arbejder du i en kommune, der arbejder for statslige arbejdspladser til hjemstavnen, er det måske en enkelt minister eller lokal partiforening, der skal påvirkes. Andre gange har du brug for at kunne påvirke 90 folketingspolitikere hen over den politiske midte for at komme igennem med din sag. Arbejder du på EU-niveau, er det ofte hele regeringer du skal kunne påvirke.

Måske er du vant til at lave stakeholder mapping når du laver traditionel lobbyisme. Det er du også nødt til at gøre med dine stakeholders i den digitale interessevaretagelse. Hvilke politikere kan du helt konkret nå digitalt, hvilke interesseorganisationer har digitale muskler til at hjælpe med at fremme din sag, og hvilke modstandere kan du forvente, der rør på sig når du begynder på din åbne digitale indsats.

Den digitale public affairs kræver, at du kan dine stakeholders, og ved hvor faldgruberne er. Er du i gang med en (offentlig) dialog med ministre eller folketingsmedlemmer på Twitter, har dine konkurrenter eller interessenter med modsatrettede interesser mulighed for at byde ind i samtalen. De får en krog til at komme af med deres budskaber, kan miskreditere dine argumenter og mudre billedet for den indsats du er i gang med over for vigtige beslutningstagere. Det samme gælder for Facebook, hvor din public affairs kampagne kan lide et knæk, hvis andre interesserer modarbejder dine argumenter. Beslutningstagere hader konflikter, og hvis de er tydelige for enhver i deres Facebook-feed, kan det blive et problem for din indsats.

Derfor må den digitale indsats aldrig stå alene. Du har brug for en face to face dialog med beslutningstagerne på dit felt, og derfor er fysiske møder, konferencer og fx folkemødeaktiviteter en vigtig ingrediens i din interessevaretagelse også selvom du har fået sat strøm til den.

Hvilke kanaler skal i spil?

Hvad enten du arbejder i en stor organisation eller virksomhed med mange muskler, eller om du arbejder et mindre sted, hvor ressourcerne er knappe, er det vigtigt at overveje, hvilke kanaler du skal have i spil. Og det skal du både fordi det er tidsspilde at bruge de forkerte kanaler, og fordi der simpelthen er forskel på, hvilke redskaber du skal bruge for at få succes.

Twitter skal du primært bruge til tre ting: 1) Skab og vedligehold relationer med beslutningstagere 2) Skab medieopmærksomhed om din sag 3) Skab en vedvarende interesse for din sag.

Twitter er en markedsplads, hvor virksomheder, organisationer, politikere og journalister handler historier, argumenter og vinkler. Men det er også det sted, hvor du som interessevaretager med det lange lys på, kan skabe relationer til væsentlige aktører på dit felt som fx ministre, folketingspolitikere eller andre folkevalgte. Og her gælder samme regler som når du skal skabe og vedligeholde relationer i ’den virkelige verden’: Du skal skabe værdi og give beslutningstagerne noget de kan bruge. Og du skal styrke din organisations legitimitet og sociale kapital, så du bliver en attraktiv dialogpartner.

Byd ind med fakta i debatten, involver beslutningstagerne i din dialog. Giv ud af dig selv og det din organisation står for. Spil med åbne kort, hjælp beslutningstagere og medier til at forstå fx komplekse emner og skab dig en helt afgørende ’go-to position’ for politikere og medier, så det er dig, der bliver involveret i policy-processen eller får argumenter plantet i medierne.

Vælger du Facebook skal du gå helt anderledes til værks. Man kan naturligvis nå målrettede segmenter med annoncering, men i bund og grund skal du skabe en platform for at kunne mobilisere en masse mennesker, der er vælgere, og som kan lægge pres på beslutningstagerne særligt i enkeltsager. Derfor skal du teste din public affairs-sag for om den interesserer andre og flere end blot de stakeholders som du allerede har mailadresser på. Du kan evt. lave ’Hvad mener min mor’-testen, der får dig til at forholde dig til, om du kan mobilisere alm. mennesker, der med volumen både i sig selv kan påvirke politikerne og som kan skabe overskrifter i medierne.

Inden du begynder at oprette en Facebook-side, der skal være platform for din mobiliseringsindsats, skal du være opmærksom på, at det kræver meget indhold at holde din side kørende over et langt påvirkningsforløb. Her er det vigtigt, at du både selv kan producere indhold og at du kan kuratere indhold fra andre organisationer, medier mv, der understøtter din sag. Og så kræver det fokus på platformen fra et simpelt social media management perspektiv fordi du skal kunne svare, gå i dialog og modere, hvis der bliver behov.

Hvordan skal du frame dit budskab?

Det er naturligvis svært at sige noget generelt om, hvordan virksomheder og organisationer præcist skal formulere sig for at trænge igennem digitalt til beslutningstagerne. Men sikkert er det, at du er nødt til at skrue ned for lix-tallet, der præger de rapporter og policy-papers, du normalt har under armen på vej til Christiansborg eller til kommunen.

Ritt Bjerregaards gamle parole om ”5000 boliger til 5000 kroner på 5 år” havde digitalt potentiale (før vi talte om digital interessevaretagelse) fordi den skærer en politisk vision ud i pap og er let fordøjeligt digitalt. Af nyere dato er Dyrenes Beskyttelses kampagne om ”Burgrise” godt og billedligt fortalt, og kan med enkle midler (og stærke influencers som Lukas Graham) sætte dagsorden og påvirke den politiske beslutningsproces.

I den digitale public affairs gælder det for alvor om at sætte strøm til budskaberne, illustrere dem og give dem de virkemidler som digitale medier kan. Laver du videoer, grafikker eller andet content, der understøtter dine argumenter, skal de pege i samme retning og fra flere sider markere vigtigheden af den dagsorden du forsøger at rejse. Og så skal du i digital interessevaretagelse ind i mellem tale mere til hjertet end til hjernen som du plejer at gøre – det kræver en del arbejde med dine budskaber.

Men det er egentlig blot integreret kommunikationsarbejde, hvor du arbejder på flere fronter med at nå politiske beslutningstagere, dog ofte mere indirekte end ved at banke på ad hoveddøren.

Hvornår skal du lægge dit digitale tryk?

Virksomheder, brancheorganisationer og medlemsorganisationer, der har styr på deres lobby-virksomhed ved, at det kræver lang tid at påvirke politikere på de store dagsordener (læs: dem der koster mange penge eller indeholder meget værdipolitik). Ofte tager det år at påvirke de rigtige beslutningstagere, og det kræver en grundlæggende legitimitet og adkomst at kunne komme til med sine argumenter. Energibranchens arbejde for en afskaffelse af PSO-afgiften er et eksempel på en årelang traditionel PA-indsats.

Det samme gør sig i nogen udstrækning gældende for den digitale public affairs indsats, og den skal også her gå hånd i hånd med det traditionelle påvirkningsarbejde. Det nytter ikke noget at starte sin Facebook-mobilisering to måneder inden, der skal lande en politisk aftale. Og det nytter ikke noget at starte med sin digitale stakeholder mapping eller sin relationsopbygning på Twitter tre måneder før regeringens lovkatalog skal udkomme eller et politisk parti skal komme med sit politiske udspil. For mere pludseligt opståede issues, kan det lettere lade sig gøre at ride med på bølgen, og skabe opmærksomhed og go to position om en mærkesag.

Det digitale påvirkningsarbejde på større dagsordner er en ongoing proces, der måske i endnu højere grad end den traditionelle lobbyisme kræver et kontinuerligt arbejde med at skabe platform og legitimitet og mobilisere de befolkningsgrupper og øvrige aktører, der kan skabe en forskel for din sag. Det er ofte et langt sejt træk, så du må hellere komme i gang.

Jeg håber du har fået mod på at styrke din politiske interessevaretagelse med et digitalt aftryk.

Læs også om, hvordan du arbejder med Twitter som redskab i public affairs.