Det er ikke længere nok for virksomhedens topleder at stille sig på ølkassen en gang om måneden og give medarbejderne en peptalk. Og det er heller nok, at der kun kommunikeres i pressen tre-fire gange om året. Toplederen er nødt til at være tilstede i digitale og sociale medier, og gå forrest i virksomhedens interne og eksterne kommunikation. Men hvilke kanaler skal han vælge når der er så mange muligheder? Få en lynguide til, hvilke kanaler du skal kaste din topchef ud i.
Alle ledere er forskellige. Derfor er du nødt til at finde en eller flere kanaler, der passer til den personlighed toplederen har, og hvilke formål toplederens kommunikation skal opfylde i organisationens kommunikationsstrategi.
Hvis en topleder er en udpræget relationsskaber, og hvis opgaven er at udbygge organisationens digitale interessevaretagelse i branchen og blandt meningsdannere og potentielle kunder, er LinkedIn den rette kanal. LinkedIn er foretrukket af mange topchefer fordi der trods de hele 2,2 mio. danske brugere, er en langt mere professionel tone og faglig kontekst end andre sociale medier.
Topchefen kan på LinkedIn både positionere sig over for interessenter samt nuværende og kommende medarbejdere, og øge sin brand-værdi samtidig med, at hun øger sine muligheder for social selling. I ro og mag, kan der kommunikeres om organisationens holdninger og ydelser, og mest af alt; få goodwill for bare at gøre det. Få gode råd til topledere på LinkedIn her.
Ulempen ved LinkedIn (for travle topchefer) er, at det tager tid at lave de gode opslag, og at der skal skabes en rytme af opslag, der til sammen styrker topchefens position. En enlig svale, gør ingen sommer, og derfor kan LinkedIn være mere tidskrævende end andre sociale medier.
En af de dygtige topchefer på LinkedIn er Lars Fruergaard Jørgensen, CEO i Novo.
Twitter er i Danmark journaliststandens intranet, og er derfor det oplagte valg, hvis toplederen ønsker øget medieopmærksomhed, og at sprede organisationens budskaber via medierne. Dertil kommer, at Twitter er genvej til at stige på opmærksomhedsbarometret hos meningsdannere og politikere, der for alvor har taget Twitter til sig.
Er din topchef en nyhedshund, der følger med i dagens aktuelle begivenheder, og har han stærke holdninger, er Twitter den rigtige kanal. Især hvis virksomheden tør mene noget, og ofte har dagsaktuelle sager. På Twitter har personer langt større gennemslagskraft end virksomhedslogoer, og derfor er det det rigtige valg at sætte topchefen på Twitter som et led i virksomhedens mediestrategi.
Få hjælp til topleder-kommunikation på sociale medier
Men Twitter kræver måske mere end andre kanaler, at din topchef er ekstrovert og kan lide at være i rampelyset, og klar til at ende i mediernes spalter med sine tweets. Og så kræver det, at han kan skrive med en smule kant og formidle kort og kan teknikken på Twitter. Det kræver øvelse.
Og ikke mindst kræver det, at topchefen har både tid og lyst til at indgå i dialog på Twitter, der langt fra er et medie for envejskommunikation – på Twitter kan du ikke gemme dig.
Topchefer, der gør det godt på Twitter er ordførende direktør i Jyske Banke, Anders Dam og CEO i Microsoft Danmark Marianne Dahl (med det hidtil bedste Twitter-handle i dansk erhvervsliv) samt Grundfos-direktør Mads Nipper.
Mads Nipper on Twitter
Det bør vi simpelthen kunne gøre bedre… Svært at finde gode årsager til, at Danmark ikke bør være globalt foregangsland #SDG13 https://t.co/M1pFrsMEvU
Hvis dit mål med at kommunikere eksternt er at mobilisere støtter i fx en interesseorganisation eller en NGO, og er du parat til at lægge ryk til kritik og grænsesøgende debattører vrede, er Facebook den rette kanal for dig.
Intet andet socialt medie kan som Facebook samle danskerne og lade dem få afløb for følelser af glæde, stolthed, indignation og vrede. Så arbejder du i en branche eller en organisation, hvor dine kommunikationsmål fx er at samle medlemmer i fælles front, sammen om social uretfærdighed, undertrykkelse eller velgørende arbejde, er Facebook den rigtige platform. Og så hjælper det, hvis du har en klar sag som en stor del af befolkningen kan skrive under på, eller en klar ’modstander’ du kan kaste dine følgeres vrede mod.
Med dit indhold, skal du kunne vække følelser, så folk engagerer sig med dit indhold. Det gør man ikke med opslag om årsberetninger og indfriede vækstmål, men med stærke holdninger, der taler til mave og hjerte.
Ulempen ved Facebook er klar. Det er her hærer af internettrolle huserer, og – hvad enten de er amatører eller professionelt orkestreret – kan de give dine budskaber så meget modvind, at det giver bagslag for din kommunikation, og går ud over dit brand som topleder. Facebook er handle with care for topledere.
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard er god på Facebook.
Hvis du som topleder begiver dig ud på Instagram skal mindst to ud af tre af disse egenskaber være til stede: 1) Du tænker visuelt 2) Du har en alsidig hverdag med gode photo opportunities 3) Du kan skelne mellem privat og personlig.
Ikke mange danskere bruger Instagram til at holde sig opdateret om, hvad topledere gør eller mener. I stedet følger vi med i, hvad venner og familie foretager sig, får inspiration til kulturelle begivenheder og visuel appetit på tøj, indretning og design – for det passer til Instagram som visuel platform.
Skal du kommunikere på Instagram som topleder, skal du derfor kunne se dine og organisationens historier visuelt og formidle dem til følgerne i en uformel, billedstærk indpakning. Det skal ikke være professionelle fotos, men ingen gider at se det ene mødelokale efter det andet, som du bruger som billedmateriale til at understøtte dine budskaber. Og så det kan sagtens være personligt uden at du også viser private feriebilleder.
Du kan få inspiration til dit Insta-arbejde fra politikere som Johanne Schmidt-Nielsen og Rasmus Jarlov (der i øvrigt her benytter sig af ”gul vest og hjelm”-tricket.
Mig: “Hvor er det fedt. Vi skal have et billede af os i det her tøj” @jakobellemann.privat : “Det kan jeg love dig for, at vi ikke skal!” . …. Vi går ud i fabrikken. Der er pressefotografer over det hele 😃
288 Likes, 10 Comments – Rasmus Jarlov (@rasmus_jarlov) on Instagram: “Mig: “Hvor er det fedt. Vi skal have et billede af os i det her tøj” @jakobellemann.privat : “Det…”
Blogs
Topleder-blogs er en gammel kending i topleder-kommunikation, og hvis de bruges rigtigt – og distribueres i sociale medier og nyhedsbreve – kan de stadig have god effekt. Særligt hvis der virkelig tænkes i at tage ejerskab på emner, skabe go-to-position for medier og interessenter og der tænkes i SEO-baner, så indholdet trækker besøgende til over tid.
Udfordringen med toplederblogs på virksomhedens hjemmeside er, at de simpelthen for ofte bliver indholdstomme og for polerede uden et klart mål.
Virksomhedsblogs bruges ofte af topledere, der ikke ønsker at slippe kontrollen og bevæge sig ud på sociale medier. Og helt galt er det når virksomheden lukker ned for kommentar-muligheden så ingen kan engagere sig i indholdet.
Hvis din topleder ønsker sig en blog, så sørg for at opstille klare kriterier for, hvad indholdet skal flytte. Og overvej at overtale topchefen til at blogge i LinkedIn’s Pulse-format.
Fra det store udland kan du finde en CEO-blog med godt indhold fra Bill Gates.
Video
Corporate video med topchefer, der fortæller om virksomhedens fortræffeligheder eller visioner er en lille smule 2007, og det er generelt en svær genre at bevæge sig ud i.
Og så er det langt fra alle topchefer, der egner sig til at være naturlige på skærmen, så budskabet kommer ud over rampen. Hvis din topchef er lidt introvert, bedst taler med manuskript, og trives bedst i små fora med klare dagsordener, så er video ikke det rigtige element.
Har du derimod en topchef, der er ligefrem og spontan, som kan freestyle når der er behov, og som har talegaverne i orden, så kan video være en god måde at kommunikere toplederens budskaber internt og eksternt.
Hvis du laver video for din topchef så husk: 1) distributionen. Både LinkedIn og Facebook nedrangerer video-indhold, der ikke uploades til platformene, så hvis toplederens videoer skal leve i sociale medier, skal de uploades, så der skabes engagement. 2) Kvaliteten. Der er intet værre end dårlige produktioner med ringe lyd og en kedelig location. Der skal kræses for arbejdet, og gerne bruges grafikker eller andet, der understreger en pointe. Gør fx som Børsen gør i denne video.
Med de mange muligheder for at kommunikere i digitale og sociale medier, skal toplederen og organisationens kommunikationsfolk træffe taktiske valg, der ligeså meget bygger på strategi som på toplederens personlighed og kommunikations-DNA for at få succes.
> Få hjælp til at vælge de rigtige kanaler med en kanalstrategi.