Folkemødet er overstået for i år, og mange organisationer sidder i disse dage og evaluerer deres tilstedeværelse på Folkemødet. Spørgsmål som: Er det pengene værd? Hvad får vi ud af vores formidling fra Bornholm? Hvor mange mennesker skal vi sende afsted næste år? Og hvordan gik det med vores digitale indsats? Alle spørgsmål, der trænger sig på, og som er vigtige at forsøge at finde svar på.
Hver organisation har jo sine målsætninger og KPI’ er, der kan være svære at evaluere udefra og når man hverken kender strategi eller ressourcer. Nogle skal bare være tilstede og vise flaget, andre skal helst sætte dagsorden, og for andre er det kun en succes, hvis teltet er fyldt tre dage i træk – og for atter andre, er det et mål i sig selv at være så tydelige som muligt digitalt og på sociale medier for på den måde at kapitalisere på indsatsen i Allinge.
Men udefra set er der stadig markante udfordringer med organisationernes digitale formidling på sociale medier og på egne platforme. Og de kredser sig særligt om “the why” – hvad er det vi laver denne her debat for, hvad skal der komme ud af den, og hvordan vil vi formidle om resultaterne til andre. Så indholdet, der produceres – alt lige fra et simpelt tweet til en lækker video – er testet for, hvad det skal bruges til. Alt for mange organisationer virker som om de ikke helt har en strategi bag alle arrangementer, eller blot gør som man plejer at gøre – også i den digitale formidling af arrangementer og budskaber.
Herunder kommer en række forslag til, hvad dine digitale kanaler kan bruges til under og efter Folkemødet:
Hjemmesiden
Vis dine nærmeste interessenter, at du er tilstede på Folkemødet, og hvad du laver. For medlemsorganisationer er det fx væsentligt at få vist, at man drager mod Allinge med forskellige medlemsgruppers dagsordener. Publicer (selvfølgelig) programmet, men vælg også gerne et par af de mest centrale og politisk vigtige debatter, og formidl fra dem. Enten som små nyhedsartikler – eller som små videoindslag, der skærer skarpt ind på, hvordan din organisation har været med til at få en toppolitiker i tale, har fået flyttet ved en dagsorden, har lavet nye findings eller andet. Det er content, der pleaser dine egne, men det er både vigtigt for din legitimitet på Folkemødet, og for at medlemmer og andre, kan se at du arbejder for deres issues, og måske gør fremskidt gennem nye relationer eller alliancepartnere fundet på Bornholm.
I alle medier – og ikke mindst på Facebook – er det vigtigt, at du ikke kommunikerer til dem, der er på Bornholm under Folkemødet, men at du kommunikerer til den store mængde af interessenter som medlemmer, kunder, beslutningstagere mv, der ikke er der.
Indforståede grafikker, billeder af ‘Sol over Gudhjem’ og invitationer til events, kan både være sjove og hyggelige, men det rykker ikke ved dine formål. For det første behøver du måske ikke at fodre klicheerne om sild og fadøl på Bornholm til den undrende masse, der ikke er der, for andet, skal du være bedre til at skære dine budskaber til, og servere dem i professionelle sound bites, så selv travle folk, der er trætte af at høre om Folkemødet opdager dine budskaber.
Der er generelt for meget indefra-ud-kommunikation på organisationers Facebook-sider under Folkemødet, og for lidt nyhedstrekant, og seriøse budskaber, der trænger igennem til målgruppen.
Livestream
Livestream er det tveæggede sværd i den digitale Folkemøde-formidling. Det er ofte ganske bekosteligt eller kvaliteten er for dårlig fra det overbelastede netværk i Allinge. Live stream kan både være en dyr og besværlig digital formidling, men kan også invitere andre ind i teltet og for en kort stund med til festen i Allinge. Igen noget der er vigtigt for medlemsorganisationer, der rækker ud over Bornholm og ind i stuerne hos dem, der er med til at betale gildet.
Set hjemmefra virker det dog som om, der er droslet ned på ambitionerne, og færre events senders live måske fordi mange organisationerne ikke rigtig kan mærke effekten af det, og registrerer meget få seere.
Når virksomheder og organisationer skal evaluere den digitale indsats, er det et must at læse Folkemøde-analysen fra Overskrift.dk, der kortlægger antallet af tweets, interaktioner og gennemslagskraft på Twitter og Instagram.
Når man læser analysen er det slående, at brugen af Twitter i 2018 er markant mindre end sidst år. Hele 34 % færre tweets er registreret, og det selvom koncentrationen af folk med en Twitter-konto er markant større i Allinge under Folkemødet end indre København på en almindelig hverdag.
Nedgangen kan både skyldes, at der simpelthen også her er droslet ned på online-formidlingen fra Folkemødet eller, at de professionelle arrangører har taget ved lære af de seneste års udfordringer med budskaber, der forsvinder i mængden. Når det halve Twitter-Danmark er på arbejde på Folkemødet, har de ikke tid til at læse tweets, og derfor er også her målgruppen for tweets de interessenter, der ikke er på Bornholm.
Så altså; givetvis færre “Se vores fyldte telt”-tweets, og måske mere fokus på, hvad der er budskaberne og dagsordenen i de arrangementer som bringes til torvs på Bornholm. Det er godt.
Noget af det rigtig vigtige ved brugen af Twitter på Folkemødet er at bruge det rigtige hashtag. Ud over at mange ellers professionelle medie- og kommunikationsfolk ikke kan ramme det officielle #fmdk tag, er det også vigtigt at se på, hvilke hashtags, der er mest brugt. Overskrift.dk viser således #sundpol #uddpol og #dkgreen er topscorere på Bornholm. Det viser både noget om, at sundhedspolitik, uddannelsespolitik og klima- og miljø er store issues på Folkemødet, men også, at der er rift om opmærksomheden på Twitter på udvalgte emner.
Screendump fra Overskrift.dk’s Folkemødeanalyse.
Vil du trænge igennem på Twitter er det langt fra hashtagget, der gør det for dig. Du skal lave skarpe tweets, måske med nyhedspotentiale, måske med humor og helst i Folkemødets-ånd, hvor der godt må laves lidt politisk drilleri i en venskabelig tone.
Og så kan du overveje om du skal forsøge dig med et brandet # eller et kampagne-#. Som fx Landbrug & Fødevarer har gjort ved at bruge #Spisekammeret eller FDF gjorde på Folkemødet med #Mereleg, der begge ligger højt på listen over mest anvendte fordi ansatte og frivillige har brugt det meget. Også på Folkemødet – som i den daglige public affairs – er det vigtigt at eje sine issues så man sidder på dem i den offentlige debat, og her er hashtags med til at hjælpe.
Den digitale formidling fra Folkemødet vil udvikle sig fra år til år, og organisationerne vil blive skarpere til at kaste sig over det, der skaber en effekt og lade en masse lir være, og det er vigtige skridt i også en digital professionalisering af Folkemødet.
Skriv endelig dine egne gode erfaringer i kommentarfeltet..
Foto af Rasmus Degnbol