6 små udviklingsprojekter til din digitale kommunikation

Sådan udvikler du din digitale kommunukation i det små. Den stille sommerperiode står for døren, og det betyder tid til at gøre noget ved de dele af din digitale kommunikation som du ikke prioriterer til hverdag. Her kommer seks bud på små projekter, der opgraderer din digitale kommunikation og interessevaretagelse.

Gør du det rigtige på sociale medier?

I den travle hverdag bliver du ofte testet på, om du bruger organisationens kommunikationskanaler til det de er bedst til. Hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier kan selvsagt noget helt forskelligt – men i hverdagen glipper analysen af effekten af de forskellige kanaler.

I sommerperioden er der tid til at se tilbage og evaluere på, hvilken effekt du har opnået med diverse kanaler. Brug noget tid på at dykke ned i dine insights på Facebook, og se hvordan dine opslag egentlig har klaret sig. Dyk også ned i Google Analytics for at se hvilket indhold, der perfomer bedst på din hjemmeside.

Få hjælp til at lave en kanalstrategi, der virker

Det er vigtigt både at holde øje med det dagsaktuelle indhold (nyheder, pressemeddelelser mv), og med det mere stationære indhold, der fx omfatter jeres produkter, ydelser og mærkesager. Analysen af hvilket indhold, der bruges, er vigtige ledetråde til et senere strategi-arbejde når du skal lave en ny indholdsstrategi for din hjemmeside eller en strategi for sociale medier.

Sæt strøm til organisationens mærkesager

Nu vi er ved hjemmesidens indhold og opbygning, så er det værd at bruge tid på at se om de vigtigste indholdssider præsenterer sig godt nok på jeres hjemmeside – og om dine brugere finder dem. Arbejder du i en interesseorganisation, faglig organisation eller en erhvervsorganisation er det afgørende, at dine mærkesager træder stærkt frem, at de formidles pædagogisk og, at der er mulighed for at dykke ned i pdf´er, rapporter og andet, hvis man er særligt interesseret.

At sætte strøm til mærkesagerne på organisationens hjemmeside er en vigtig del af den digitale interessevaretagelse, og gør, at I bliver mere synlige og mere professionelle i jeres digitale kontakt med beslutningstagerne. Overvej at bygge temasider eller FAQ ‘er for jeres vigtigste dagsordener – det tager noget tid, men er guld værd når der igen bliver travlhed i organisationen.

Herunder kan du se, hvordan Ældresagen har lavet en god og pædagogisk oversigt over mærkesager.

Lav en plan for strategisk brug af SEO

Du vil eje dine vigtigste emner digitalt, så det er din hjemmeside, der bliver fundet, når kunder, beslutningstagere, journalister osv søger på bestemte søgeord og termer. I salgsdrevne virksomheder er det et must og har længe været en uundværlig del af kommunikations- og markedsføringsarbejdet. I interesseorganisationer og hos offentlige myndigheder er det ikke ligeså prioriteret.

Og SEO-arbejde er da heller ikke nødvendigvis det mest eftertragtede stykke arbejde at sidde med. For det kræver nørderi, tålmodighed og blik for endemålet hele tiden at gennemarbejde og justere tekster, så de perfomer bedst muligt hos Google. Men arbejdet kommer mange gange igen.

Start med at finde ud af hvilke ord og vendinger der karakteriserer dine kerneydelser, og dem du skal stå strategisk på – måske endda gerne vil være thought leader inden for. Tjek derefter hvordan du findes på Google på de ord og vendinger. Brug fx et lille stykke software som Tinyranker, der let giver dig overblik over, hvordan dine søgeord klarer sig i Google, og hvor meget søgning der er på forskellige ord, der er strategisk vigtige for dig.

Som konsulent bruger jeg SEO strategisk til hele tiden at optimere mine sider på min egen hjemmeside, så de ydelser jeg tilbyder kunderne let, bliver fundet. Mit mål er, at de vigtigste skal ligge inden for top tre – og i hvert fald inden for top ti, der er første søgeresultatside. Herunder et øjebliksbillede af, hvordan nogle af mine primære ydelser rangerer i Google

Arbejdet med at optimere hjemmesiden så den strategisk fungerer, er et ongoing projekt, men hvis du ikke allerede er i gang, så er sommeren en god lejlighed til at starte på at styrke denne disciplin i din digitale kommunikation og interessevaretagelse.

Tag nye profilbilleder af dine talspersoner

Intet er så kikset som håbløst forældede profilbilleder af virksomhedens ansatte. På hjemmesiden og på social medie profiler skal I fremstå som man ser jer, når man møder jer i den virkelige verden. Et godt profilbillede, hvor personen smiler og man kan se, at der er gjort noget ud af optagelsen, kan betyde meget for det første indtryk kunder, samarbejdspartnere mv får når de møder jer online.

Sommerperioden er en god anledning til at planlægge, hvordan de ansatte i organisationen skal tage sig ud online, planlægge og gå i dialog med de fotografer I gerne vil arbejde med. Jeg har mine faste samarbejdspartnere som jeg gerne ”låner ud”. Spørg mig for kontakt.

Lav grafiske templates til sociale medier

Grafik bliver vigtigere og vigtigere for organisationens arbejde på sociale medier. Ofte kan god grafik med klare budskaber stå ud i mængden på LinkedIn, Twitter og Facebook. Nogle gange kræver det lidt større produktioner, hvis der skal laves infografikker på meget specifikke dagsordner og kampagner. Andre gange skal man bare bruge nogle hurtige grafikker til at sætte et citat fra direktøren på eller andet, der hurtigt fanger målgruppens opmærksomhed.

I organisationens digitale kommunikation er der brug for at have skabeloner, hvor I selvom I ikke har en grafiker ansat, hurtigt kan påføre citater, profilbilleder mv og bruge dem til at understøtte budskaberne. Brug sommerperioden til at kortlægge, hvad I har brug for, lav en aftale med en grafiker og få styr på et væsentligt element i at opnå engagement på sociale medier.

Professionalisér profiler på Twitter og LinkedIn

Alt for mange ledere, eksperter og andre talspersoner bruger ikke de sociale mediers profiler muligheder for at lave en god profil for dem selv. Eller de har decideret uprofessionelle profiler.

Særligt på Twitter og LinkedIn er det vigtigt at bruge mulighederne for at lave en brugervenlig og imødekommende profil, der styrker de eksterne relationer og den digitale interessevaretagelse.

På LinkedIn skal du kort fortalt sørge for, at medarbejdere og ledere i organisationen, der bruger platformen til at kommunikere om virksomhedens budskaber, har en professionel profil med en god overskrift, om-tekst, profilfoto (se ovenover), coverfoto og kontaktinformation. Når du alligevel er i gang med det grafiske arbejde, så få lavet et lækkert coverbillede til LinkedIn som ledere og medarbejdere kan tilbydes at bruge på deres profiler. Se hvordan det kan gøres herunder. Det samme gælder i øvrigt for organisationens egen LinkedIn-side, og for Facebook.

Sommerperioden kan også bruge til at få små, men væsentlige detaljer på plads om virksomhedens talspersoners Twitter-profiler. Jo mere professionel den er, jo større seriøsitet bliver den set med. Læs her, hvordan du laver en professionel Twitter-profil.

Hvor mange af disse små udviklingsprojekter kan du nå inden du går på ferie?

God sommer!

Dataetik som væsentligt konkurrenceparameter

Før vi gik ind i 2018 var det nok de færreste danskere, der havde taget ordet ’dataetik’ i deres mund. Men i et år, hvor det er gået op for de fleste, hvordan data bruges og misbruges i virksomheders og politikeres markedsføring, er der for alvor kommet fokus på etisk brug af kundedata. Hvis virksomheder og organisationer spiller deres kort rigtigt, kan dataetik fremover bruges som et konkurrenceparameter.

Dine og mine data og vores online-adfærd bruges af virksomheder, organisationer og politikere til at tiltrække og fastholde kunder og vælgere. Cambridge Analytica-sagen og udrulningen af EU’s persondataforordning GDPR, har for alvor sat virksomheder, der profiterer på kundedata under pres. Ikke kun fordi man har skulle afsætte enorme ressourcer til at se systemer og praksis efter i sømmene, men også fordi forretningsmodeller, der bygger på indsamlet data i højere grad anses som problematiske og får dårlig omtale i den offentlige debat.

Vi har set, hvordan Facebook har taget vand ind i halen på Cambridge-Analytica-sagen, og vi ser et stigende negativt på fokus på virksomheder, der går over stregen i indsamling og brug af data til målrettede annoncer og viden om forbrugerne. Alt sammen er det med til at gøre brugen af data mere sensibel i virksomheder, der risikerer at få bad will ud af det vigtige dataarbejde.

Dataetik er et wake up call

Det bør være et wake up call for mange virksomheder, og måske også en mulighed for nu at lægge en offensiv strategi for etisk brug af data og synliggørelse af det over for kunderne. Det kræver nok et opgør i de fleste virksomheder: Indsamler vi flere kundedata end vi har brug for? Behøver vi altid jagte kunder overalt på nettet med målrettede annoncer? Tør vi kommunikere om, hvilke kundedata vi har?

Hvis viljen er tilstede har mange virksomheder nu en mulighed for at træde ud af data-tågerne og skabe transparens for kunderne, og bruge dataetik som del af virksomhedens CSR. Og det kan både være et offensivt træk, og i øvrigt være på forkant med mulig fremtidig regulering, hvis de anbefalinger, der er givet fra Regeringens disruptionråd skulle blive til lovgivning om øget forbrugerindsigt i data.

Dataarbejde vil blive ved med at dominere virksomheders kundeindsigt, forretningsudvikling, kommunikation og markedsføring. Men det er fremover essentielt for forretningen, at arbejdet med dataetik tages med i strategien.

Photo by Markus Spiske temporausch.com from Pexels

Skab rød tråd mellem public affairs og klassisk kommunikation

For at få gennemslagskraft når virksomheder og organisationer kommunikerer i den politiske arena, er man i stigende grad nødt til at tænke public affairs-arbejdet sammen med klassisk kommunikation og omvendt for at styre sin interessevaretagelse. Den daglige kommunikation til kunder, medlemmer og andre interessenter, kan hurtigt blive politisk. Derfor er der behov for at tænke kommunikationsdiscipliner tæt sammen.

Når en virksomhed som Ørsted kommunikerer i outdoor-kampagner, i avisannoncer og i digitale og sociale medier om deres omstilling til fokus på grøn energi, kommunikerer virksomheden naturligvis til en række forskellige interessenter. Fordi langt de fleste danskere er kunder hos Ørsted, og fordi en række af virksomhedens forretningsområder er berammet politisk, er stort set alle budskaber potentielt budskaber, der skal kunne bruges politisk. Ellers misbruges af politiske modstandere og konkurrenter. Klassiske discipliner som branding og reklame bliver på den måde en del af det samlede public affairs.

Der er politik (og public affairs) i alt

Ligesom man siger om kemi, så kan der også være politik i alt, hvad organisationer og virksomheder, der er influeret af politiske rammebetingelser, foretager sig. Det kræver mere end nogensinde kommunikationsmedarbejdere, ledere og topchefer, der forstår, at man ikke sådan lige adskiller fx kundekommunikation helt fra den politiske kommunikation.

Selvfølgelig vil der være forskel på måden man taler til kunder og politikere på, men budskaberne skal testes af over for hinanden, for politikerne er også kunder og forbrugere og trækker budskaber de ser som privatpersoner ind i deres politiske arbejde. Det betyder lidt forenklet, at virksomheder, der ønsker at påvirke politikere er nødt til at skabe en lang rød tråd mellem de forskellige kommunikationskanaler, målgrupper og budskaber. Det handler simpelt sagt om, at ’stay on message’ og huske, at der bag hver kunde, medlem, aktionær eller andet kan sidde en vigtig meningsdanner eller beslutningstager.

Fordi der potentielt kan være politik i alt, breder public affairs sig ud over mange andre discipliner, og det bliver for virksomheder og organisationer vigtigere at have de rette kompetencer, så der skabes den røde tråd, der skal binde organisationens kommunikation sammen.

Sociale medier nedbryder grænser mellem kommunikationsdiscipliner

Dagene hvor du havde en kanal til politikere, en til kunder, en til aktionærer osv. eroderes af sociale mediers indflydelse på organisationers kommunikation, og det udfordrer den klassiske corporate communication-tankegang.

Når du kommunikerer fra en virksomhed skal du hele tiden teste om dine budskaber – om alt fra reklameskilte til årsrapporter – kan tåle at indgå som en del af virksomhedens public affairs-arbejde. På sociale medier skal din kundevendte kommunikation kunne holde til politisk bevågenhed, dine annoncer skal kunne tænkes ind i din påvirkningsindsats osv. Som minimum skal de ikke larme, og forstyrre dine politiske budskaber og skabe forvirring om, hvad virksomheden står for og ønsker politisk.

Sociale medier er en af de store drivere, der gør, at klassisk kommunikation og public affairs skal tænkes nøje sammen, ligesom sociale medier gør, at virksomheder og organisationer, der tager public affairs seriøst må skabe stærk sammenhæng mellem disciplinerne. Det er endnu en af grundene til, at arbejdet med sociale medier og kanalejerskabet internt i organisationen, skal tages ekstremt seriøst, og ikke betragtes som blot endnu en kanal.

Bureauer skal tænke mere holistisk

For de danske kommunikations – og public affairs-bureauer går udviklingen i retning af, at man i stigende grad skal tænke synergi mellem forskellige kommunikationsdiscipliner når en public affairs-opgave lander i ordrebogen.

De klassiske lobbyster skal kunne alliere sig med pressefolkene. Pressefolkene skal kunne arbejde sammen med de kreative. De kreative er værdifulde for kampagnefolkene, som kan være helt afgørende for lobbyisterne når der skal lægges et pres på beslutningstagerne. Og så skal de alle kunne arbejde digitalt.

Når sociale medier har forandret den politiske arena, og i høj grad er centrum for den politiske dialog, skal public affairs-arbejdet have en digital dimension, og der er mange faggrupper relevante at inddrage for at lykkes med at trænge igennem. Derfor er public affairs-bureauerne nødt til at styrke deres digitale kompetencer.

På samme måde er organisationer og virksomheders interne kommunikationsafdelinger i disse år under pres for at finde den rigtige sammensætning af kompetencer for at varetage politiske interesser bedst muligt med de tilgængelige ressourcer. En ting er sikkert: Vil du opnå indflydelse på den førte politik, er kompetencer og discipliner nødt til at kunne samtænkes og arbejde efter samme mål. 

Læs også ”8 vigtige spørgsmål til din digitale public affairs”