Skab rød tråd mellem public affairs og klassisk kommunikation

For at få gennemslagskraft når virksomheder og organisationer kommunikerer i den politiske arena, er man i stigende grad nødt til at tænke public affairs-arbejdet sammen med klassisk kommunikation og omvendt for at styre sin interessevaretagelse. Den daglige kommunikation til kunder, medlemmer og andre interessenter, kan hurtigt blive politisk. Derfor er der behov for at tænke kommunikationsdiscipliner tæt sammen.

Når en virksomhed som Ørsted kommunikerer i outdoor-kampagner, i avisannoncer og i digitale og sociale medier om deres omstilling til fokus på grøn energi, kommunikerer virksomheden naturligvis til en række forskellige interessenter. Fordi langt de fleste danskere er kunder hos Ørsted, og fordi en række af virksomhedens forretningsområder er berammet politisk, er stort set alle budskaber potentielt budskaber, der skal kunne bruges politisk. Ellers misbruges af politiske modstandere og konkurrenter. Klassiske discipliner som branding og reklame bliver på den måde en del af det samlede public affairs.

Der er politik (og public affairs) i alt

Ligesom man siger om kemi, så kan der også være politik i alt, hvad organisationer og virksomheder, der er influeret af politiske rammebetingelser, foretager sig. Det kræver mere end nogensinde kommunikationsmedarbejdere, ledere og topchefer, der forstår, at man ikke sådan lige adskiller fx kundekommunikation helt fra den politiske kommunikation.

Selvfølgelig vil der være forskel på måden man taler til kunder og politikere på, men budskaberne skal testes af over for hinanden, for politikerne er også kunder og forbrugere og trækker budskaber de ser som privatpersoner ind i deres politiske arbejde. Det betyder lidt forenklet, at virksomheder, der ønsker at påvirke politikere er nødt til at skabe en lang rød tråd mellem de forskellige kommunikationskanaler, målgrupper og budskaber. Det handler simpelt sagt om, at ’stay on message’ og huske, at der bag hver kunde, medlem, aktionær eller andet kan sidde en vigtig meningsdanner eller beslutningstager.

Fordi der potentielt kan være politik i alt, breder public affairs sig ud over mange andre discipliner, og det bliver for virksomheder og organisationer vigtigere at have de rette kompetencer, så der skabes den røde tråd, der skal binde organisationens kommunikation sammen.

Sociale medier nedbryder grænser mellem kommunikationsdiscipliner

Dagene hvor du havde en kanal til politikere, en til kunder, en til aktionærer osv. eroderes af sociale mediers indflydelse på organisationers kommunikation, og det udfordrer den klassiske corporate communication-tankegang.

Når du kommunikerer fra en virksomhed skal du hele tiden teste om dine budskaber – om alt fra reklameskilte til årsrapporter – kan tåle at indgå som en del af virksomhedens public affairs-arbejde. På sociale medier skal din kundevendte kommunikation kunne holde til politisk bevågenhed, dine annoncer skal kunne tænkes ind i din påvirkningsindsats osv. Som minimum skal de ikke larme, og forstyrre dine politiske budskaber og skabe forvirring om, hvad virksomheden står for og ønsker politisk.

Sociale medier er en af de store drivere, der gør, at klassisk kommunikation og public affairs skal tænkes nøje sammen, ligesom sociale medier gør, at virksomheder og organisationer, der tager public affairs seriøst må skabe stærk sammenhæng mellem disciplinerne. Det er endnu en af grundene til, at arbejdet med sociale medier og kanalejerskabet internt i organisationen, skal tages ekstremt seriøst, og ikke betragtes som blot endnu en kanal.

Bureauer skal tænke mere holistisk

For de danske kommunikations – og public affairs-bureauer går udviklingen i retning af, at man i stigende grad skal tænke synergi mellem forskellige kommunikationsdiscipliner når en public affairs-opgave lander i ordrebogen.

De klassiske lobbyster skal kunne alliere sig med pressefolkene. Pressefolkene skal kunne arbejde sammen med de kreative. De kreative er værdifulde for kampagnefolkene, som kan være helt afgørende for lobbyisterne når der skal lægges et pres på beslutningstagerne. Og så skal de alle kunne arbejde digitalt.

Når sociale medier har forandret den politiske arena, og i høj grad er centrum for den politiske dialog, skal public affairs-arbejdet have en digital dimension, og der er mange faggrupper relevante at inddrage for at lykkes med at trænge igennem. Derfor er public affairs-bureauerne nødt til at styrke deres digitale kompetencer.

På samme måde er organisationer og virksomheders interne kommunikationsafdelinger i disse år under pres for at finde den rigtige sammensætning af kompetencer for at varetage politiske interesser bedst muligt med de tilgængelige ressourcer. En ting er sikkert: Vil du opnå indflydelse på den førte politik, er kompetencer og discipliner nødt til at kunne samtænkes og arbejde efter samme mål. 

Læs også8 vigtige spørgsmål til din digitale public affairs

employee advocacy linkedin

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i toplederkommunikation på sociale medier. 

Skriv til tj@troelsjohannesen.dk eller ring på +45 31319065

Tilmeld nyhedsbrev

Andre blogindlæg

Bliv klogere på sociale medier – tilmeld dig mit nyhedsbrev