dataetik

Dataetik som væsentligt konkurrenceparameter

Før vi gik ind i 2018 var det nok de færreste danskere, der havde taget ordet ’dataetik’ i deres mund. Men i et år, hvor det er gået op for de fleste, hvordan data bruges og misbruges i virksomheders og politikeres markedsføring, er der for alvor kommet fokus på etisk brug af kundedata. Hvis virksomheder og organisationer spiller deres kort rigtigt, kan dataetik fremover bruges som et konkurrenceparameter.

Dine og mine data og vores online-adfærd bruges af virksomheder, organisationer og politikere til at tiltrække og fastholde kunder og vælgere. Cambridge Analytica-sagen og udrulningen af EU’s persondataforordning GDPR, har for alvor sat virksomheder, der profiterer på kundedata under pres. Ikke kun fordi man har skulle afsætte enorme ressourcer til at se systemer og praksis efter i sømmene, men også fordi forretningsmodeller, der bygger på indsamlet data i højere grad anses som problematiske og får dårlig omtale i den offentlige debat.

Vi har set, hvordan Facebook har taget vand ind i halen på Cambridge-Analytica-sagen, og vi ser et stigende negativt på fokus på virksomheder, der går over stregen i indsamling og brug af data til målrettede annoncer og viden om forbrugerne. Alt sammen er det med til at gøre brugen af data mere sensibel i virksomheder, der risikerer at få bad will ud af det vigtige dataarbejde.

Dataetik er et wake up call

Det bør være et wake up call for mange virksomheder, og måske også en mulighed for nu at lægge en offensiv strategi for etisk brug af data og synliggørelse af det over for kunderne. Det kræver nok et opgør i de fleste virksomheder: Indsamler vi flere kundedata end vi har brug for? Behøver vi altid jagte kunder overalt på nettet med målrettede annoncer? Tør vi kommunikere om, hvilke kundedata vi har?

Hvis viljen er tilstede har mange virksomheder nu en mulighed for at træde ud af data-tågerne og skabe transparens for kunderne, og bruge dataetik som del af virksomhedens CSR. Og det kan både være et offensivt træk, og i øvrigt være på forkant med mulig fremtidig regulering, hvis de anbefalinger, der er givet fra Regeringens disruptionråd skulle blive til lovgivning om øget forbrugerindsigt i data.

Dataarbejde vil blive ved med at dominere virksomheders kundeindsigt, forretningsudvikling, kommunikation og markedsføring. Men det er fremover essentielt for forretningen, at arbejdet med dataetik tages med i strategien.

Photo by Markus Spiske temporausch.com from Pexels

employee advocacy linkedin

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i toplederkommunikation på sociale medier. 

Skriv til tj@troelsjohannesen.dk eller ring på +45 31319065

Tilmeld nyhedsbrev

Andre blogindlæg

Bliv klogere på sociale medier – tilmeld dig mit nyhedsbrev