Hvad det vil sige at være ’thought leader’, står måske ikke helt klart for de fleste – heller ikke professionelle kommunikationsfolk, der skal hjælpe fagkolleger med at blive mere synlige i medierne og på sociale medier.
Men thought leadership – og det at være thought leader – er blevet en mere anvendt betegnelse for de meget synlige og engagerede videnspersoner. Dem, der ofte er i medierne, er med til at definere deres felt, og som opnår uvurderlig synlighed for den organisation, de arbejder for.
Men for mange er det stadig et lidt abstrakt begreb, for hvad vil det sige at være thought leader? Er det det samme som at være ekspert? Er det det samme som at være den, der ved allermest om et nicheområde?
Alle eksperter er ikke thought leaders
Nej. Alle eksperter og videnspersoner er ikke thought leaders.
Lidt groft anskuet kan man dele organisationens eksperter og vidensmedarbejdere op i fire grupper:
- Der er de stille eksperter i organisationer og virksomheder, som helst lever uden for rampelyset.
- Så er der de lidt mere aktive eksperter, der formentlig bidrager til organisationens virksomhedskommunikation og sporadisk er aktive i debatter og på sociale medier om deres emner.
- Så er der eksperter, der har en formel talspersonsfunktion og fungerer som talspersoner i medierne på udvalgte områder.
- Og så er der thought leaders.
Thought leaders er det sidste skridt på trappen mod den største anerkendelse inden for et felt. En thought leader er anerkendt for sin viden, sine ideer på sit felt, sin originalitet og for sit stærke faglige engagement. For en thought leader er et arbejde ikke blot et arbejde – det er en sag, der kommunikeres ofte om, og som fylder en stor del af den enkeltes arbejdsliv.
En thought leader bliver inviteret med i podcasts og til at holde oplæg ved konferencer. De skriver indlæg i medierne, bliver brugt ofte i organisationens egne medier, og så er de gode til selv at bruge platforme som X og LinkedIn til at dele viden kontinuerligt.
Der er brug for alle typer af eksperter
Det er komplekst at være og blive thought leader, og det er ikke for alle. Nogle vil helst arbejde på de indre linjer, nogle vil hellere overrække taletiden til mere udadvendte typer, og nogle har ikke tid og lyst til at investere i det, det kræver for at bliver thought leader.
Men en organisation har ofte brug for alle typer af eksperter. Både dem der trækker i trådene og støber kuglerne. Og så har man brug for de stærke og toneangivende videnspersoner, der kan kommunikere faglige indsigter og holdninger til deres felt, så det giver genlyd.
Hvad skal en thought leader kunne?
Man kan ikke læse til thought leader på universitet, og der er ikke nogen fast drejebog for præcis, hvad en thought leader skal kunne, eller hvordan man bliver det. Nogle gange kan fagpersoner få en fremtrædende rolle i deres branche og i medierne nærmest ved en tilfældighed, andre gange har det taget årevis at opbygge.
I min optik skal en thought leader:
- Kunne producere ny viden, der giver nye perspektiver på ens faglige felt og vide, at den hardcore vidensproduktion er grundlaget for at kunne være thought leader
- Kunne gøre sig tilgængelig for medierne, og både i længere formater i korte sætninger kunne komme ud over rampen med sit budskab
- Ikke bare have viden men også holdninger til sit arbejde og sit fag. Udtrykte holdninger, der rykker ens område, skaber thought leadership.
- Ofte være aktiv på sociale medier for at gøre sig tilgængelig med viden og holdninger på sit område – ikke mindst på LinkedIn og måske på X.
- Bruge tid på at indsamle viden og indsigter fra andre og bringe dem videre i debatten på ens område. Og i øvrigt anerkende andre i processen.
- Bruge masser af tid på at kommunikere og tænke i formidling af egen viden, da der skal være kontinuerlighed og høj frekvens i formidlingsarbejdet som thought leader.
Vil du vide mere om, hvordan organisationer og eksperter kan arbejde med thought leadership?
Læs min bog Ekspertstemmer – en guide til ekspertkommunikation og interessevaretagelse i et digitalt mediebillede.
