Det bliver sværere og sværere at skabe effekt med sociale medier, og det kræver mere flid og overvejelse når du som kommunikatør bruger de enkelte kommunikationsplatforme i 2024. Her er mit tilbagevendende blik på det nye års tendenser på sociale medier.
Facebook – ligegyldighedens holdeplads?
Lad os starte med det sværeste; Facebook. Det kan efterhånden som professionel kommunikatør være svært at se præcis, hvad du skal bruge Facebook til. Dit feed løber over med opslag fra mærkværdige sider om noget du ikke har valgt at følge, og kun en brøkdel af dit netværk laver opslag du gider at engagere dig i. Du får ønsket folk glædelig jul og tillykke med fødselsdagen når du husker det, men ellers er du fortabt i ligegyldige virale videoer om naturfænomener, vilde dyr eller noget om Rasmus Højlund, hvis du engang kom til at se en video med den unge mand fra landsholdet.
Men som med alt andet i kommunikation, skal man naturligvis passe på, at man ikke beskuer verden ud fra ens egen næsetip. Facebook har stadig masser af brugere i Danmark, og masser af mennesker bruger tid på platformen – bare ikke os, der er arbejder med medier og bog på Østerbro og heller ikke de der unge.
De nyeste tal fra DR Medieforskning om danskernes brug af sociale medier er på trapperne og det bliver spændende at se hvordan Facebook klarer sig. Det ændrer dog ikke ved, at du er nødt til at se Facebook som en marketingkanal (med et stort publikum), der skal fødes med annoncekroner, og hvor drømmen om det virale hit hurtigt brister.
Det betyder ikke, at man ikke kan lave godt indhold – der skal bare mere til. Jeg synes for eksempel, at flere faglige organisationer som BUPL ofte er gode til at engagere og mobilisere deres medlemmer på Facebook. Udfordringen for mange er, at indholdet ikke bliver for fladpandet, selvom det skal være let at engagere sig i.
Fremtiden, ja den byder på endnu mindre indhold, der kommer fra dit netværk og endnu mere fra kilder du måske ikke engang kender – og så for virksomheder og organisationer, der prøver at få din opmærksomhed. Også med AI-genererede annoncer, quizzer og videoer. Ak ja.
Instagram – feedet et dødt, feedet længe leve
Det eneste Meta har succes med for tiden er faktisk Instagram. Ikke fordi feedet som sådan er blevet fantastisk da langt færre laver opslag og indhold generelt, men fordi der bruges meget tid på platformen. I 2023 har Instagrams 2,3 milliarder brugere (!) brugt i gennemsnit 29 minutter på platformen, og det er stigende. Det er altså meget indhold, der kan konsumeres og mange annoncer, der kan vises.
Instagram har aldrig været god til at skabe trafik til hjemmesider, men er stadig god til branding. Jeg ser gode eksempler på både offentlige myndigheder, virksomheder og organisationer, der formår at bruge Reels og Stories som de primære indholdselementer på Instagram og få gode engagementsrater ud af det.
Når du laver stories, opslag og Reels, så husk at prøve at få brugerne til at interagere med indholdet i afstemninger, scroll bars og andre elementer, hvor brugerne skal bruge pegefingeren.
TikTok – tør du?
Skal du bruge TikTok i dit kommunikationsmix i 2024? Det spørgsmål kan selvfølgelig bedst svares på, hvis man kender din målgruppe og dine kommunikationsbehov – og spørgsmålet er som om du tør?
For TikTok er blevet persona non grata i familien af sociale medier, og selvom det er indiskutabelt, at man kan få lang rækkevidde på sit gode indhold på TikTok, så er det etiske spørgsmål for mange større end det praktiske: Tør vi bruge TikTok når der har været så meget storm om mediet?
Hvis du gør, skal du ansætte nogle unge mennesker til at lave arbejdet. Jeg selv er for gammel til for alvor at forstå og producere til TikTok, og når ikke at forstå hvad der trender, før det ikke trender længere. Men især i detailhandlen og hos consumer brands, er der meget at hente, hvis man tør tappe ind i de globale trends. Se fx hashtagget under ”Giftsunder30” og få inspiration til en billig gave, hvis du skal til fødselsdag i januar. Det er let at se virksomheder lave kommercielt indhold i den kategori.
Threads – hvad skal du bruge det til?
For kun et par uger siden fik vi EU-borgere også adgang til Metas Twitter-konkurrent Threads. Og efter et par uger har jeg stadig svært ved at se, hvad vi for alvor skal bruge det til.
Men selvfølgelig skal danske virksomheder og organisationer, der allerede har en Instagram-konto, eksperimentere med Threads i 2024. Mit bedste bud er dog, at I heller ikke helt vil se meningen med kanalen, og at kanalen i det hele taget vil se faldende opbakning fra de danske brugere ligesom det er sket i USA.
Men lige nu er Threads et gold rush for nogle. Det er forholdsvis let at få nye følgere og stor rækkevidde, hvis man har en stor Instagram-profil. Det gør også, at mit feed er tæt på irrelevant og flyder over med influencere, der tigger om følgere, folk der skriver det samme om nye funktioner og andre, der skriver det samme som de allerede har postet på X.
Du kan læse min første Threads-analyse her.
Twitter i knibe. Men X marks the spot.
Fremtiden for Threads afhænger af, hvad der ker med Twitter. For der er ingen tvivl om, at X – formerly know as Twitter – er i knibe. Færre bruger platformen og Elon Musks beslutninger og skrupskøre udtalelser hjælper ikke.
Men der er ikke et alternativ til X. Platformen er stadig den platform, hvor du kan få kontakt til journalister, hvor du kan tage en politisk dialog og hvor du kan realtime kommunikere. Se bare på, hvordan Banedanmark, Politiet og DMI tweeter sig direkte i spalterne når der er ulykker, storm eller andre udfordringer for borgerne. Det er et must at kunne i sit kanalmix.
I 2024 skal du være opmærksom på, at færre skriver og flere lytter på X. Der er mange brugere på det danske Twitter, der aldrig skriver et ord, men som du kan være sikker på lytter med, hvis du skriver noget relevant fra din organisation. Du får færre likes og mindre rækkevidde (især hvis du ikke er betalende kunde), men hvad gør det, hvis du rammer de rigtige? Heller ikke i 2024 er likes et måleparameter på X for seriøse interesseorganisationer. Det er de små jabs og nålestik du kan foretage dig, når du vil have noget i medierne eller være en del af den politiske arena, der betyder noget, og der er stadig meget at hente.
Og så er vi nogen, der håber, at Elon snart fletter næbet og udvikler platformen i en positiv retning. Jeg er stadig optimist. Læs mere om det nye Twitter i min analyse her.
LinkedIn – skomager bliv ved din læst
Det eneste sociale medie, hvor opturen fortsætter i 2024, bliver LinkedIn. Alene målt på, hvor mange kurser jeg og andre holder i LinkedIn, burde der blive lavet mere kvalitetsindhold 😊.
Sidste år var det ifølge DRs medieudvikling 12 % af danskerne (15-75 år), der brugte LinkedIn dagligt. Jeg tror det tal vil stige når vi ser de nye tal for 2023. Mens Facebook har været træls gennem en længere periode, og Twitter bliver sværere og sværere, så er LinkedIn en tryg og sikker havn for de fleste.
Men også på LinkedIn sker der ændringer. Det bliver sværere at nå rigtig langt med dine opslag, særligt hvis du ikke deler viden om noget du rent faktisk ved noget om. Og derfor overskriften ”skomager bliv ved din læst”. LinkedIns algoritmer præmierer, at du deler indhold som du eller din organisation har thought leadership på, og det giver den personlige faglige videndeling et forspring i feedet.
En ikke helt ny tendens, men som vi vil se fortsætte i 2024, er at du som bruger bliver straffet for at linke ud af LinkedIn. Det gælder egentlig for alle sociale medier, men særligt på LinkedIn, kan det være svært at vænne sig til, at budskabet skal være i selve opslaget, og ikke på en anden hjemmeside som du henviser til.
Ikke mindst når det gælder employer branding er LinkedIn et must, og tendensen forstærkes i det nye år. Danske virksomheder hungrer efter kvalificeret arbejdskraft og der er ikke mindst medarbejdernes kommunikation om arbejdet, afgørende for succes. Det har jeg skrevet mere om her.
Og så til de helt overordnede pointer
- Også i 2024 bliver det less is more på sociale medier. Jeg beskrev det også i 2022 og tendensen er forstærket: Lav hellere få gode opslag på sociale medier, end mange halvdårlige. Der skal knofedt til på sociale medier mere end nogensinde før, og du vil nødigt støje. Husk at relevans er konge på sociale medier.
- Husk at brugerne fordeler sig over et bredt spektrum af sociale medier. Nogle er kun på Instagram, andre sværger til LinkedIn – Facebook er stadig det største sociale medie. Det betyder ikke, at du som virksomhed skal være på alle platforme, men du kan heller ikke lægge alle dine æg i én kurv. Det stiller kontante krav til din kanalstrategi for at sikre at dy bruger kanalerne til det de er bedst til.
- En metatendens er, at færre producerer indhold, og at tiden brugt på sociale medier i højere grad bruges i en-til-en kommunikation eller en til flere i lukkede fora. Se bare på hvordan du selv bruger grupper på Facebook eller Messenger – eller hvordan din teenager bruger Snapchat. Det er lukkede rum, hvor annoncører og andre, der gerne vil have deres opmærksom ikke kan komme ind. Derfor gælder det i højere grad om at kunne starte samtaler om emner, der fortsætter bag lukkede dør. Ja det er svært!
- AI, jo jo. Selvfølgelig kommer der mere AI. I billeder, videoer, annoncer og i tekst – også som integrerede værktøjer i de enkelte platforme. Men lad nu vær med at tr, at AI er svaret på både bønner og kommunikationsudfordringer. Jeg har endnu ikke set et godt billede, grafik eller tekst produceret med AI. Hvad vi har brug for på sociale medier, er ikke mere, men bedre kommunikation, hvor vi kan mærke rigtige mennesker med noget på hjerte.
Det bliver som altid et pivhamrende spændende år i verdenen af sociale medier, der aldrig sover. Jeg udgiver et nyhedsbrev ca. hver måned, hvor du kan få nye tendenser og gode tilbud. Tilmeld dig her.
Godt nytår og god arbejdslyst!
