ceo activism

Hvad er CEO activism?

Kort fortalt er CEO activism det amerikanske begreb for, at virksomheders topledere blander sig i debatten om samfundsrelevante emner, der ikke nødvendigvis har relation til deres virksomheders bundlinje. Og det bliver mere og mere relevant i en tid, hvor medarbejdere, kunder og beslutningstagere kræver, at virksomheder kommunikerer værdibaseret.

CEO activism kan således forstås som virksomhedslederens måde at vedligeholde virksomhedens samfundskontrakt – at man deltager i diskussionen af og bidrager til løsningen af samfundets store problemer. Med CEO activism og et øget fokus på virksomhedens holdninger og værdier og kommunikationen af dem, kan mange virksomheder styrke deres license to operate og vinde og styrke både omdømme og forretning.

CEO activism kræver, at virksomheder og dens topledere tør mene noget, og tør sige det højt. Ofte på sociale medier, hvor toplederne med deres egne kanaler på fx LinkedIn og Twitter, kan kommunikere med holdninger og personlige værdier, der sætter dagsorden i samfundet og som synliggør organisationen og styrker tiltrækningskraften.

Det ’aktivistiske’ i CEO activism lyder måske voldsomt for mange virksomheder, der er vant til at leve mere stille, og med mere tilbageholdende topchefer. Men holdninger til klima, bæredygtighed, mangfoldighed, arbejdskraft, ligestilling og sociale forhold bliver vigtigere og vigtigere for topchefer at forholde sig til. Mange virksomheder kan have gavn af at skrive topchefens holdningsprægede kommunikation ind som et væsentligt element i kommunikationsstrategien fordi det både betyder noget for medarbejdere, der gerne vil arbejde i virksomheder med tydelige topchefer, og for kunder og andre, der kræver stillingtagen og handling fra virksomhederne.

Vælg de rette emner og brug sociale medier

CEO activism kræver, at toplederen vælger få, men stærke emner at mene noget om, og så de passer til både person og virksomhed. Budskaber om de samfundsrelaterede emner skal kommunikeres med personlig stemme og tyngde, så man mærker både hjerne og hjertet bag, og så det stikker ud fra mængden.

Og så kræver det, at toplederne kan kommunikere i de kanaler, der rammer de relevante målgrupper. På sociale medier kan de kommunikere hvornår de vil, og om hvad de vil uden om mediernes filter og med præcis den temperatur på holdningerne som de ønsker under kontrollable forhold.

Vil vil fremover se flere danske topchefer, der bruger sociale medier aktivt som en del af deres eksterne kommunikation og som platform for deres CEO activism, og vi vil se, at styrken i den holdningsprægede kommunikation bliver et markant konkurrenceparameter, og at virksomheder i højere grad vil se det som forretningskritisk at markere sig i den offentlige debat.

Kom i gang med CEO activism. Læs bogen ”Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier”.

employee advocacy linkedin

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i toplederkommunikation på sociale medier. 

Skriv til tj@troelsjohannesen.dk eller ring på +45 31319065

Tilmeld nyhedsbrev

Andre blogindlæg

Bliv klogere på sociale medier – tilmeld dig mit nyhedsbrev