Kort fortalt er Clubhouse et socialt medie, der alene baserer sig på, at vi taler sammen fordi man i forskellige samtalerum kan føre samtaler om alt mellem himmel og jord. Og man skal bogstavelig talt tale sammen og altså ikke skrive opdateringer, chatte skriftligt eller poste billeder som i andre sociale medier. Det er alene det talte ord, der gælder.
I de seneste måneder har de første danskere kunnet teste platformen, hvis de altså har fået en invitation til at være beta-testere af den nye platform. Det betyder, at det danske Clubhouse stadig primært er domineret af tech-interesserede, selvstændige og social medie konsulenter, der vil prøve mediet af for at se, om det kan være en ny vej til at markedsføre sig eller styrke videndeling og det personlige brand. Det betyder også, at der stadig mest er samtaler om, hvad ma kan bruge Clubhouse til, fremfor egentlige diskussioner af mere substantiel karakter – i hvert fald på dansk.
Men på det engelsksprogede Clubhouse er der masser af gang i den. I alt fra grupper, der diskuterer kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet, fangruppe for Kanye West eller – mange – forskellige rum, der diskuterer markedsføring og iværksætteri.
Intet folkeligt over Clubhouse, men stort potentiale
Lad det være sagt med det samme: Clubhouse bliver aldrig et stort folkeligt socialt medie som Facebook eller Instagram. Dertil er konceptet for specielt i forhold til det man som social medie-bruger er vant til. Og der er nok også grund til at regne med, at Clubhouse i sin brugerbase mest vil ligne et crossover mellem hardcore Twitter-brugere og folk, der dyrker LinkedIn som deres primære sociale medier. Clubhouse er som skræddersyet til den kreative klasse, der godt kan lide at gå til debatarrangementer, konferencer, folkemøde og som er storforbrugere af podcasts. På Clubhouse får man muligheden for at shoppe amok i virtuelle samtalerum, der kan gøre en klogere, og det vil have et klart marked blandt særligt højtuddannede.
Og i den niche er der et potentiale. Et potentiale for folk, der ikke synes om det korte format på Twitter, og den til tider hårde tone samme sted. Og som dyrker netværk i alle afskygninger og som gerne vil videndele og blive klogere eller dyrke deres niche ligesom også for professionelle aktører inden for en lang række brancher, ville kunne se et potentiale i at opdyrke eller vedligeholde deres thought leader position ved at dele deres viden og gå i dialog om fælles interesser.
Eksperternes nye talerør
For eksperter på forskellige områder, kan Clubhouse blive en vigtig kanal for at gøre sig tilgængelig med viden og opbygge en følgerskare, der kan konverteres til leads – altså potentiel forretning – ligesom, der uden tvivl vil være eksperter inden for alt fra sund livsstil, psykologi og sociale medier, der vil prøve Clubhouse af som et sted for at dele viden og positionere sig for at få mere synlighed i andre sociale medier eller i det traditionelle mediebillede. Udfordringen i første omgang er så nok om ikke der er ”for mange” eksperter og for få der ikke er det. Men potentialet er der, og der er ingen tvivl om, at for eksperter og faglige fyrtårne kan Clubhouse blive et sted, hvor man kan vise sig frem og skabe basis for at bringe viden i spil og få input fra community’et på kanalen.
Også organisationer og virksomheders ansatte eksperter vil med tiden kunne få glæde af Clubhouse. Forestil dig fx hvordan Forbrugerrådet Tænk kunne sende en forbrugerjurist på Clubhouse og videndele og tage imod spørgsmål fra deltagerne. Eller hvordan Velux kunne videndele om indeklima. Eller måske ville endda Lægemiddelstyrelsen endda kunne fortælle om det nyeste på Corona-vaccinefronten. Der er vi ikke endnu, men hvis brugerne bliver mange nok, er det kun fantasien, der sætter grænser for hvem, der kan skabe værdi til deres organisationers omdømme ved at videndele på Clubhouse.
Der er basis for politikudvikling
Og hvad med politikerne? Kunne man ikke forestille sig, at progressive politikere tog Clubhouse i brug til at lave digitale vælgermøder eller til at få input til ny politik fra de mange eksperter og andre på kanalen. Vil det ikke være en let fremkommelig måde at inddrage potentielle vælgere i det politiske maskinrum at deltage i de samtaler, der ikke længere fungerer på Facebook, og som alt for få deltager i fysisk?
Clubhouse kan – af de politikere der har DNA´et og et ståsted, der passer til brugernes – være et sted hvor man kan mobilisere støtter til sin kampagneorganisation og dyrke den politiske netværkskommunikation.
Det er ikke mange danske politikere, der har fundet vej til Clubhouse endnu, men lur mig om ikke de kommer, hvis de oplever, at meningsdannere, journalister osv. kommer til at bruge Clubhouse til dialog om væsentlige politiske emner.
3 gode og 2 mindre gode ting ved Clubhouse
Her til sidst blot et par enkelte betragtninger om Clubhouse i lynformat.
Det gode:
1) Det er utvivlsomt et gode, at man gennem ægte samtale kan blive klogere på de emner, der tales om, og at man både kan deltage som passivt lyttende ellers om talende. Det skaber mere fordybelse og tungere indsigt i diverse emner som vi kender fra podcast-genren. Det stiller dog også krav til både tidsforbrug og tålmodighed.
2) Det er også godt, at der er en moderator, der styrer samtalen. For det er der brug for når måske flere hundrede er inviteret ”på scenen” og i princippet kan åbne deres mikrofon og sludre løs. Netop moderator-mulighederne bliver i øvrigt nok afgørende for, om Clubhouse undgår for mange dårlige historier om hate speech, racisme osv. der kan foregå nede i de enkelte samtalerum.
3) Det er rimeligt let at få følgere. Man kan se profilbillederne på dem, der lytter eller taler i et rum og suse rundt på deres profiler mens man lytter til samtalen. Det gør det oplagt at følge personer inden for ens eget felt eller bare folk man synes er interessante. I den forbindelse skal det nævnes, at Tesla-grundlægger Elon Musk allerede har en halv million følgere…
Det knap så gode:
1) Der er allerede en ufattelig mængde af indhold på Clubhouse i form af en myriade af samtalerum. Men de er svære at finde, og en skidt søgefunktion og emneindeksering hjælper ikke. På samme måde kunne man som dansker godt bruge at se en oversigt over de aktuelle danske samtalerum. Det får man ikke, og er derfor overladt til enten søgning eller ved at følge mange for at blive opmærksom på relevante samtaler.
2) Måske er det bare mig. Men fra andre sociale medier er man vant til at kunne vise noget. Vise et foto, vise en grafik eller andet. Det kan man ikke i løbet af en samtale på Clubhouse. Jeg synes det ville være en oplagt feature, at man som moderator kunne dele sin skærm som vi kender det fra Teams og Zoom for at vise noget mens man taler. For selvom Clubhouse er et talemedie, er der alligevel ind i mellem noget om, at et billede siger mere end tusinde ord.
Udforsk selv klubhuset og prøv funktionaliteterne af når du får muligheden. Mit brugernavn er @troelsj og du er velkommen til at connecte.
