Der er sket meget med Twitter i det seneste år. Faktisk meget mere end, der er sket i de forgangne år siden Twitter blev lanceret i 2006. Med Elon Musks indtog har platformen både fået nyt navn, X, i højere grad blevet gjort til en betalingskanal, og for nogle brugere har det også ændret sig, hvor meget de får ud af at bruge platformen.
Jeg har være på Twitter siden 2008, og har arbejdet professionelt med platformen nærmest siden da, ligesom jeg rådgiver om professionel brug af Twitter – og lad det være sagt med det samme: Jeg kalder det stadig Twitter, og har svært ved det navneskifte, der virker både kønsløst og unøjagtigt, men lad det ligge for nu.
For hvad er egentlig fremtiden for det nye Twitter?
X – the everything app.
Elon Musk har store armbevægelser ingen tvivl om det. Men når han selv siger, at X – det nye Twitter – skal være en everything app, kan man hurtigt begynde at rulle med øjnene, for hvad skal vi bruge sådan en til? Musks vision er at lave en slags WeChat, der er kæmpestor i Kina, for den vestlige verden. App’en skal både kunne bruges som socialt medie, som betalingsapp (a la PayPal) som streaming platform i konkurrence med Netflix, Spotify, Twitch osv. og måske endda som gaming platform og handelsplatform som Alibaba og Amazon.
Fordi ambitionerne er så store (og fordi forretningen i det gamle Twitter var dårlig) sker der nu en masse ting med det gode gamle Twitter som mange af os, der arbejder professionelt med kommunikation, sociale medier, politik og journalistik rynker på næsten af – for kan vi ikke bare få lov at beholde Twitter som vi kender det; et socialt nyhedsmedie hvor vi kan følge med, diskutere, promovere vores arbejde og netværke som vi plejer?
Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er, jo. Twitter, X eller hvad vi nu skal kalde det, er stadig et socialt medie med en helt særlig profil, som man ikke får i andre medier. Mere om det senere.
Hvad er de nye funktioner på Twitter?
Med Musks ved roret er mange af de funktionaliteter, der før var gratis nu blevet til premium-funktioner, hvor man altså skal betale for dem. Det er i sig selv et svært træk; at gå fra at gøre noget, der altid har været gratis til, at det skal koste. Samtidig har man droppet den verificering af personer, organisationer og virksomheder, der var opnået fordi man havde en særlig status som politiker, kändis, journalist eller andet og var blevet verificeret.
Det blå V kan nu blive alles. Det koster i Danmark 738 kroner årligt, og så kommer der en række funktionaliteter med; nogle helt nye, andre der før var gratis. Blandt de vigtigste funktioner forbeholdt betalende kunder i premium er, at:
- Du kan lave lange tweets – nu helt op til tweets med 25.000 anslag som premium (mod 280 for ikke-betalende)
- Video – op til to timers upload med premium
- Større rækkevidde på tweets i forhold til ikke verificerede konti
- Mulighed for at redigere tweets
- Adgang til Tweetdeck, der er det professionelle overvågningsværktøj (og som i øvrigt nu hedder X Pro som en anden tankstation)
Og hvis jeg lige skal give det et par ord med på vejen. Fra et forretningsmæssigt synspunkt giver det god mening at lægge nogle af de features ind i premium som særligt professionelle brugere benytter sig af. Journalister, politikere, kommunikationsrådgivere og mange interesseorganisationer har fx brug for Tweetdeck til at overvåge dialogen på deres områder og hvordan deres mærkesager omtales real time. Alene pga Tweetdeck er premium-abonnementet pengene værd, at man så også kan redigere tweets som er en længe efterspurgt funktion, er nok mest bare creme på kagen.
Men hvad så med de lange tekster og video-formater? Man kan nu ”tweete” en halv bog uden at skulle linke andre steder hen fordi man nu kan bruge helt op til 25.000 tegn i et tweet, hvor det før var 280 tegn og stadig er det for ikke-betalende. Og så kan mange af os endda huske dengang man måtte være endnu mere kortfattet og kun bruge 140 anslag i et tweet.
Hvad skal du bruge de lange formater til?
Både de lange tekstformater og muligheden for at kunne lægge en hel spillefilm op som et tweet, skal ses i sammenhængen med Musks ambitioner om at ville være en ’everything app’ – en app som vi ikke forlader når vi vil streame film, se live-udsendelser eller læse længere artikler. Og formaterne åbner da også op for nye muligheder. Og her bliver X faktisk en konkurrent til LinkedIn, hvor vi jo deler længere opslag.
F.eks. kan man som lægge en hel pressemeddelelse eller et helt blogindlæg op som et tweet og måske/måske ikke holde læseren på budskabet, i stedet for at forsøge at få dem til at klikke videre som mange aldrig gør, og som trækker ned i rækkevidde som en del af algoritmens luner. For kommunikationsfolk giver det nye muligheder, hvis man tænker nyt.
Jeg er sikker på, at vi inden længe ser, at X vil tilbyde live streaming i uset omfang til betalende brugere. Forestil dig, at du som organisation kan streame hele pressemøder, debatter og events direkte til de vigtige målgrupper, der allerede har en X-profil. Det er der potentiale i.
Hvad er så det særlige ved Twitter?
Både før og måske særligt efter Elon Musks ankomst til Twitter, vil professionelle danske Twitter-brugere måske spørge sig selv om, hvad det er X er så godt til, at vi skal finde os i alle de fjollede nye tiltag og udvikling vi ikke har bedt om.
Til det er der mest at sige, at der ikke er et andet medie, der som Twitter/X giver mulighed for at søge dialog, indflydelse og synlighed hos politikere, mediefolk og ’det professionelle Danmark’ hos alt fra myndigheder til interesseorganisationer.
Glem alt om Mastodon, Threads, Bluesky og hvad de konkurrenter, der er dukket op, ellers hedder. De bliver ikke lige foreløbigt vigtige for danske professionelle simpelthen fordi de aktører, der sammensætter den offentlige samtale i Danmark, har store følgerbaser på X, der gør, at de ikke rykker sig.
Det som Twitter / X kan og altid har kunnet i Danmark er stadig 1) At kommunikere med og til mediefolk så man har større chance for at komme i medierne med sine budskaber 2) At man kan gå i dialog med politikere og 3) At man kan få nyheder når de sker.
Kan jeg stadig bruger Twitter til komme i pressen?
Af de politikere, organisationer og myndigheder, der bruger Twitter til at gøre sig synlige i medierne, og måske skrive sig direkte ind i mediernes spalter, er det nærliggende at spørge om journalisterne stadig er der, selv om Twitter er blevet til X og funktionerne ændrer sig?
Derfor spurgte jeg i mit netværk af journalister på Twitter, om de nu bruger X mere, mindre eller det samme som de brugt Twitter for et år siden.
Som det ses herunder, bruger den største del af journalisterne X med samme frekvens som sidste år, 15 % endda mere. Men der er også en markant gruppe på næsten 40 % af de deltagende 201 journalister, der bruger platformen mindre. Meget af det det – tror jeg – handler om, at der måske ikke er kommet flere grænsesøgende debattører på Twitter (de har altid været der), men at de nu med den nye verificeringsmodel får mere rækkevidde med deres tweets og dermed bliver tydeligere på platformen.
Det er helt subjektivt ikke godt for den professionelle lødige samtale, og man forstår jo godt hvis fx folketingspolitikere skynder sig at tweete og så lukke ned igen for at undgå de værste tilsvininger.
Tør man håbe på en positiv fremtid?
Guderne skal vide, at de mange anonyme profiler, spam-konti og hadsk tale, der kan være for Twitter (jeg oplever det dog sjældent selv) er skidt for platformen som vi kender den. Jeg håber, og jeg tror faktisk også, at Twitter efter at have været i en bølgedal, er på vej op ad hullet, og går en lysere fremtid i møde.
For det er ikke kun dårlige ting, der sker med Twitter efter Musk er blevet eneejer. Den teknologiske udvikling går simpelthen stærkere selvom 75 % af de ansatte er blevet afskediget. Og trods de mange problemer med fake profiler mv, så sker der også interessante udviklinger som funktionen community notes, hvor brugerne kan være med til at rate indhold og bekæmpe misinformation.
Jeg er af den overbevisning, at vi får det Twitter vi bruger. Hvis os, der gerne vil have en professionel platform vi kan bruge når vi er på arbejde, så skal vi blive ved med at bruge platformen som sådan og lægge den værdi i mediet som har gjort Twitter til det mest dagsordensættende sociale medier i verden. Jeg har det naive håb, at vi sammen kan gøre platformen god igen.
Jeg vil i hvert fald prøve selv!
