Verdens rigeste mand, Elon Musk, har givet et bud på at købe de sidste 91% af Twitter som han ikke allerede ejer. Med et svimlende bud på godt 43 milliarder dollars for resten af aktierne, har han både sat Twitters bestyrelse i noget af en kattepine, og skabt stormløb på rygterne om, hvad han dog vil bruge platformen til, hvis købet skulle lykkes. Her er mit bud på, hvad der kan ske med Twitter, hvis Musk bliver eneejer.

I skrivende stund har Twitters bestyrelse valgt at forhandle med Musk. De kunne næppe heller gøre andet. For Musks tilbud er attraktivt for nogle investorer, mens andre ser det som for lavt.  Denne klumme kommer ikke meget noget håndfast bud på om Musk køber Twitter, men har til gengæld bud på, hvad der sker, hvis han gør.

Lad det være sagt med det samme. Jeg tror ikke Twitters bestyrelse godtager tilbuddet som Musk kalder ”best and final”, og sælger virksomheden til Musk, og jeg håber det heller ikke. Men lige om lidt kan den spådom jo være gjort til skamme.

Men jeg tror ikke, Twitter bliver en del af Musks emperium fordi det han har gang i er et såkaldt hostile take over, hvor hensigterne står hen i det uvisse, fordi buddet (trods dets enorme størrelse) måske er for lavt sat for et af verdens største sociale medier. Og sidst men ikke mindst fordi, at Musks eventuelle overtagelse vil ændre virksomheden og mediet for altid.

Personligt mener jeg, at det samlet set vil være skidt, hvis Musk overtager Twitter. Og jeg er naturligvis forudindtaget her. Jeg elsker Twitter for det mediet er og kan, og jeg synes det er det mest ”rene” sociale medie, hvis funktionalitet og algoritmer er nemmest at navigere i som bruger.

Twitter kan noget helt særligt som dagsordensættende medie som ingen andre sociale medier kan. Dermed ikke sagt, at der ikke også på Twitter er problemer med fake news, spam, troldehære, grænsesøgende debattører og andre dårligdomme. Der er masser. Men hvis Elon Musk overtager, springer Twitter i luften. Her er mere om hvorfor: 

Vi får en global social medieplatform uden grænser

Noget af det eneste konkrete Musk har udtalt om hensigterne med et køb af Twitter, handler om at sætte mediet fri, så der bliver færre begrænsninger på, hvad folk må ytre sig om. Altså en ultimativ platform for ”free speech”, som er en af Musks store mærkesager. Det lyder jo tillokkende med videre grænser for ytringsfrihed, men intet medie – heller ikke sociale – bør kunne være et anarkistisk slaraffenland for uregulerede ytringer, hate speech, falske nyheder og deep fakes, der alene har som formål at manipulere eller nedgøre andre. Det vil i sin natur være udemokratisk, selvom ideologien bag måske er den modsatte.

Og det handler ikke kun om Donald Trumps udelukkelse fra Twitter, og muligheden for, at han måske kunne komme tilbage på platformen, hvis Musk svinger taktstokken. Det handler om fremtiden for den demokratiske samtale, hvor alle sociale medier har et kæmpe ansvar.

Hvis der bliver færre regler, mindre overvågning af ytringer og mindre bliver Twitter et langt hårdere sted at være, og de problemer som nogle allerede ser med platformen, bliver mangedoblet. 

Vi får mere koncentration af medieejerskab

Twitter er nok verdens mest dagsordensættende medie. Internationalt kan kändisser, toppolitikere, opinionsdannere og mediefolk på under 280 tegn nå millioner af mennesker, skabe overskrifter og give det internationale samfund noget at tale om. I Danmark, hvor Twitter kun bruges af 8 % af den danske befolkning, bruges mediet til påvirkning og forhandling om den politiske dagsorden, hvor særligt journalister, politikere og professionelle interesser dominerer.

Men hvad sker der, hvis en mand ejer en så kraftfuld medieplatform? Ja for det første risikerer man jo, at platformen i fremtiden designes så den passer til Musks forretningsmæssige eller politiske formål, eller kan tilrettes, modereres og styres så den passer Musk og hans venner. Så er det noget sundere for et demokrati, at en virksomhed med så stor indflydelse på den offentlige samtale er ejet af flere som et børsnoteret selskab, og at det ikke er op til en enkelt mand og hans virksomheds luner, hvordan mediet skal administreres og udvikles. 

Der bliver problemer, hvis Musk bliver politiker

Musk har altid sagt, at han ikke ønsker at være partipolitisk eller indtræde i politik på den ene eller den anden side i amerikansk politik, han har i øvrigt heller aldrig sagt, at han støtter Trump, selvom et køb af Twitter givetvis vil sende denne tilbage på kanalen.

Men samtidig er han jo en driftig mand, der ofte ændrer holdning, og ikke er bleg for at gå helhjertet efter det han ønsker sig.

Så hvad sker der, hvis Musk pludselig bliver politiker, og udover selv at have 83 millioner følgere også ejer platformen. Ja så er det pludselig verdens mest effektive politiske kampagneredskab både til at styrke sin egen politiske kommunikation og til at begrænse andres kommunikation.

Musk indtræden i amerikansk politik er naturligvis pt kun hypotetisk. Men der er ingen tvivl om, at også på dette felt overvåger både myndighederne i USA og i EU om Musk som ejer af Twitter vil få for stor indflydelse på de politiske systemer, hvor Twitter spiller en rolle.  

Der vil (måske) bliver mindre spam

Det er naturligvis ikke alt sammen så skidt, at det ikke er godt for noget, hvis Musk skulle overtage Twitter. For en af de ting, der står i programerklæringen (naturligvis skrevet i et tweet) er, at Musk vil lave et voldsomt opgør med de ufattelige mængder af spam-bots, der huserer vidt og bredt på Twitter og virkelig er en pest for den almindelige bruger.

Det kunne jo være fantastisk – og helt utroligt svært for det er jo noget alle sociale medier kæmper med – men lur mig om ikke lige præcis Elon Musk og hans folk, ville være de bedste til teknisk at give det en chance.

Vi får mere at vide om Twitters algoritme

Alle sociale medier bygger på algoritmer. Når den danske regering i deres udspil til ny medieaftale nævner, at man anmoder tech-giganter som Google og Meta om at fremlægge deres algortmer skyldes det både, at man ved, at de hemmelige algoritmer kan være skadelige for socialmedie-brugerne Og så fordi, at algoritmer er blevet selve symbolet på det, der er galt med sociale medier, og at det er her, der er folkelig opbakning til at bekæmpe de store tech-virksomheders indflydelse på den demokratiske samtale.

Musk har sagt, at han – hvis han får lov at købe Twitter – vil lægge algoritmen open source så det bliver mere gennemskueligt for brugerne, hvordan Twitter virker. Men det ændrer ikke nødvendigvis platformen, og man får hverken mindre fake news eller propaganda af den grund.

For en algoritme er kode, og endda koder som er ganske svære at forstå for den enkelte bruger. Så, at nogle med særlig indsigt bedre kan forstå hvilke beslutninger, der ligger bag de enkelte tekniske valg, gør ikke nødvendigvis Twitter mere demokratisk. Tværtimod vil nogle argumentere. For særinteresser som politiske partier, interesseorganisationer og virksomheder vil kunne hyre eksperter, der kan gennemskue koden, så man kan styre sit indhold, så den passer til den ”åbne” algoritme, og dermed få en fordel i kommunikationen med offentligheden.

Vi ved i skrivende stund ikke, om Elon Musk kommer til at eje Twitter. Men lige meget hvad, så har købsforsøget sat gang i en diskussion om, hvad et af verdens mest indflydelsesrige medier skal være i fremtiden.

Har din tasperson de redskaber, der skal til at skabe synlighed i et fragmenteret mediebillede? Der er konkurrence om taletiden i medierne som aldrig før. Samtidig bliver der flere og flere måder, hvorpå talspersoner i virksomheder og organisationer kan komme til orde uden om de klassiske medier. Men det kræver, at talspersonerne opgraderer deres kommunikative værktøjskasse, så de formår at bruge de nye metoder til at nå deres målgrupper og skabe synlighed for deres arbejdsplads. Her er syv ting talspersoner skal kunne.

1. Kunne substansen i sine emner

Det siger måske sig selv, og så alligevel ikke. Hvad enten det er de store linjer i årsregnskabet som direktøren kommunikerer om, eller det er om tekniske detaljer i et udspil, så er talspersoner nødt til at kunne substansen og vide, hvad de taler om. Substans skaber legitimitet og troværdighed og det er alfa og omega som fundament for gode talspersoner.

2. Navigere i nye tal og tendenser

Noget der er nyt, er bare godt, hvis man vil have ny opmærksomhed i den offentlige dagsorden. Derfor skal talspersoner kunne deres tal og deres tendenser. Når der skal lanceres nye udspil og kampagner, skal tallene sidde lige i skabet, og de skal være brudt ned til noget simpelt og noget, der er til at forstå for almindelige mennesker. Og som er til at fyre af i en one liner uden at meningen forsvinder.

3. Skrive et skarpt debatindlæg

Debatindlæg og kronikker er stadig vigtige. Både fordi de ses af beslutningstagerne, der stadig læser printmedier, og fordi onlineudgaverne, kan lægge mere tryk på budskaberne på sociale medier. Den gode talsperson kan skrive sit eget debatindlæg, eller i hvert fald komme med nogle skarpskårne argumenter som kommunikationsmedarbejderen kan arbejde videre med. Med til at skrive et godt debatindlæg hører at kunne skarpvinkle, skrive fængende og præsentere budskaber og argumentation pædagogisk, og gerne med en debatkant, der kan mærkes.

4. Lave et engagerende LinkedIn-opslag

En talsperson er ikke bare en talsperson i de traditionelle medier. En talsperson skal også kunne kommunikere sine budskaber klart i sociale medier til alle relevante målgrupper. Efterhånden som der kommer flere og flere professionelle interessenter som politikere og journalister på LinkedIn, bliver det også vigtigere for organisationens talspersoner at kunne lave personlige, professionelle LinkedIn-opslag, der kommunikerer budskabet klart. Oftere og oftere bliver gode LinkedIn-opslag citeret i medierne – så professionel brug af LinkedIn, kan også styrke synligheden i det traditionelle mediebillede.

5. Lave et tweet, der skaber medietid

Gode talspersoner ved, at Twitter er det sociale medie, hvor der er flest journalister, og at journalister firnder historier, vinkler – og talspersoner på Twitter. Derfor er talspersonens tilstedeværelse på Twitter vigtig for at kunne være med i kampen om synlighed. Ved at bruge Twitter professionelt som talsperson får virksomheden og organisationen en genvej til indflydelse og styrker sin mediesynlighed og politiske interessevaretagelse.

6. Tale i klare citater til journalister

En klassiker for alle typer af talspersoner er naturligvis at kunne sige tingene kort og kontant, så det trænger igennem til publikum. Om det er i et ti sekunders klip til Tv-Avisen eller om det i er et lidt længere format på Tv 2 News eller når dagbladsjournalisten ringer, så skal citaterne være tydelige og to the point. Den slags kommer med erfaring, og kan medietrænes. Og så er det i øvrigt værd at øve sig i at tale i tweetables – korte statements med swung, der kan citeres på Twitter og som kan vandre på tværs af medietyper.

 7. Synliggøre egen medietid

Når talspersonen har fået sin medietid – hvad enten det er i store medier eller små – så skal man også kunne synliggøre egen medietid. Ikke for at prale, men for at bruge medietiden som afsæt til at fortælle andre målgrupper om sine budskaber. Og så fordi medietid avler mere medietid fordi journalister ofte genbruger kilder.

Hvordan skaber du dine talspersoner – læs her om Mosaik-modellen.

Twitter er lige gået i fodsporene på de andre store sociale medier og har udrullet deres egen version af stories, der er i Twitters terminologi hedder Fleets, og som hos de andre tjenester også er små stykker indhold, der kun er tilgængelige for modtagerne i 24 timer. De har fået en blandet modtagelse blandt de meget lidt forandringsparate Twitter-brugere både internationalt og i Danmark. Men det giver nogle nye muligheder – og også nogle faldgruber for uhensigtsmæssig brug.

Men hvorfor indfører Twitter overhovedet Fleets?

Den forretningsmæssige grund er helt givetvis todelt 1) Fordi de andre sociale medier har succes med det 2) Fordi Twitter gerne vil have mere aktivitet på platformen. Selv siger virksomheden, at de kan måle, at mange laver tweets, men aldrig sender dem fordi man fortryder eller er usikker på, om man vil have budskabet stående permanent på Twitter. Det skal Fleets imødekomme – altså give rum til mindre krævende og mere uformelt indhold så flere deltager i samtalen.

Før Fleeter løs, er der lige et par ting du skal vide:

1. Fleets kan kun ses og oprettes, når du bruger Twitters egen app. Det vil sige, at du hverken kan se Fleets hvis du er på Twitter.com, bruger Tweetdeck eller bruger andre apps som fx Echofon til at læse dine tweets. Det er en vigtig lille huskeregel, hvis du begynder at fleete – for du når kun en lille del af dit potentielle publikum.

2. Man kan ikke slå Fleets helt fra så de slet ikke vises. Ergo ser du Fleets hvis du bruger Twitters app. Af brugervenlighedshensyn må man håbe, at det bliver en feature man kan slå helt fra, men det sker næppe for sådan er det heller ikke hos Facebook, Instagram og LinkedIn, der også lige har udrullet stories.

Book et Twitter-kursus

3. Fordi man ikke kan slå Fleets helt fra, er den eneste måde for en bruger at fjerne dine fleets, hvis du bliver mutet eller helt unfollowed af dine følgere. Det er værd at tage med inden du laver for mange fjollede Fleets og konstant ligger i toppen af dine bruges feed – for det vil irritere folk, blive set som spam og på den måde kan du miste vigtige følgere.

4. Links er ikke klikbare i Fleets. Det vil sige, at du ikke kan bruge den til at drive trafik til din organisations hjemmeside eller dit medies nyhedshistorie – som man heller ikke kan på Insta. Til gengæld er hashtags klikbare og fører dig til Twitters søgeside over tags.

5. Du kan tagge andre Twitter-brugere ligesom du kan dele andres tweets i Fleets. Altså en måde at retweete folk på, der kun holder i 24 timer. En klar udfordring er dog, at den der har lavet tweetet, ikke får en notifikation om, at et tweet er blevet delt i et Fleet. På den måde kan – ondsindet – brug af Fleets udstille andre brugere på Twitter uden at de nødvendigvis opdager det. Det tager det såkaldte sub-tweeting, hvor Twitter-brugere taler om personer uden at tagge dem, til et nyt niveau. Dette har allerede skabt kritik fra journalister på Twitter.

Man kan i øvrigt også Fleete sine egne tweets. En funktion, der er udbredt blandt influencere på Instagram, der godt ved, at flere ser deres indhold i stories end i deres faste opslag som de bedre kan tjene penge på. På den måde kan Fleets bruges til trafik til egne tweets. Lad os ikke håbe det bliver for udbredt.

Men hvad skal man så bruge Fleets til?

For at gøre det klart. Det vil ikke være tilrådeligt for langt de fleste danske Twitter-brugere at lave mange Fleets på daglig basis. Den flygtige kommunikationsform giver ikke så mange muligheder for effekt, og det vil begrænse brugen. Jo du kan få dine fleets delt og set, men det giver ikke på samme muligheder for at konvertere budskaber.

Fordi Twitter i Danmark kendetegnes ved at være et medie hvor det professionelle Danmark mødes, og hvor journalister, politikere, lobbyister, konsulenter og meningsdannere færdes, vil Fleets ikke blive brugt til private gøremål som det måske vil det i USA. Det betyder også, at hvis man vil bruges Fleets skal indholdet være på linje med det man ellers vil tweete om – ellers falder følgerne fra. Skrækscenariet er naturligvis, at politikere og politiske journalister, der har mange følgere fra mange dele af Twitter-Danmark, begynder at fleete løs om brunsviger på Borgen, fodboldkampe eller cykelløb. Der vil mange blive mutet (som de øvrigt allerede bliver hvis de tweeter for meget om off topic-emner).

Men er du fx interessevaretager for en virksomhed eller organisation vil det være oplagt at bruge Fleets til den mere uformelle markering af, hvad du laver for din løn. På den måde kan Fleets blive et flygtigt kig bag scenen når du mødes med politikere, er i medierne eller på anden måde vil synliggøre, at du er synlig i dit arbejde. Den uformelle show it, dont tell it, vil kunne skabe værdi for nogle fordi også det opbygger social kapital på Twitter.

Kursus: Pressechef på sociale medier

For journalister og medier vil Fleets være en mere uformel måde at vise et kig ind i processen på vej mod en historie eller et indslag. Måske noget, der er for småt til at stå på de max 280 anslag i et godt gammeldags tweet, men alligevel noget, der kan bruges til at tease for en historie eller andet, der er på vej. Og på den måde både brande sig selv, ens historie og det medie man arbejder for.

Også til events og konferencer – tænk Folkemødet – vil det være oplagt for nogle at bruge stories i stedet for det klassiske (og kedelige) ”Så er vi i gang i teltet”-tweet. Her kan stories aflaste permanente tweets og forstyrre en mindre del af ens følgerskare, og det kan skabe bruges til netværksdannelse særligt hvis Fleets på et senere tidspunkt kan hives frem på fx storskærme til konferencer, festivaler mv.

Hvad Fleets gør – som stories har gjort for Instragram – er at flytte følgernes fokus fra feedet til topbaren med fleets. På den måde bliver fleets en måde at fange opmærksomheden hos følgerne, der ellers let scroller over hundredevis af tweets. Det kræver kvalitet i Fleets og omtanke ikke mindst hvis du er på Twitter i en professionel sammenhæng.

Bliver Fleets populært?

Mit bedste bud er, at Fleets med tiden bliver populære, også blandt professionelle på Twitter. Instagram har fået massiv succes med stories – så stor succes, at det risikerer at tage livet af de gængse opslag fordi folk simpelthen bruger mest tid på stories. Det sker dog ikke på Twitter fordi det simpelthen er et helt andet medie, der er mere dialogisk og hvor de synlige interaktioner mellem brugerne er med til at drive værket.Jeg er spændt på at se, hvem der først knækker Fleets-koden og begynder at lave indhold i det flygtige format som skaber ekstra værdi til dem, og som deres følgere gider at se.

En hurtig test en søndag aften viser, at det har taget en time at få 29 følgere til at se mit Fleet her fem dage efter, at tjenesten rullede ud i Danmark. Det er jo ikke prangende, men rækkevidden vil øges efterhånden som flere brugere vender sig se indhold i Fleets.
Og så skal man ikke undervurdere, at det er interessant at se, hvilke personer, der rent faktisk ser ens indhold på Twitter. Noget man jo ikke kan se ud af den statistik man ellers får fra Twitter.

Har du brug for et Twitter-kursus: Læs mere om mit kursus her.

I et komplekst mediebillede skal virksomhedens pressechef kunne mere end at sælge historier ind til medier og reagere når journalisterne ringer. Der er brug for digitalt stærke presseansvarlige, der kan bruge sociale medier aktivt. Her er syv roller for den moderne pressechef, der i stigende grad skal bruges som mediechef med en aktiv rolle på tværs af medier.

Lyttebastion

Det har altid været pressechefens rolle at holde sig orienteret om, hvad der sker i medierne og at agere øjne og øre for organisationen for, hvad der sker i medierne og blandt interessenterne. Den rolle kan i dag ikke varetages uden at lægge ørerne til sociale medier. Man kan købe sig til overvågning af sociale medier, men det rækker ikke langt, hvis pressechefen ikke selv forstår hvordan fx negativ omtale udvikle sige på sociale medier. For at kunne reagere og agere taktisk til gavn for organisationen bør de presseansvarlige være lyttebastionen, der sikrer,at man opfanger alt, der kan påvirke virksomhedens omdømme, og også helt konkret kan tippe kolleger eller ledere om sager og samtaler, der opstår på sociale medier.

Omstillingsbord

En klassisk rolle for pressechefen er at være journalisternes indgang til organisationens talspersoner – populært kaldet et avanceret omstillingsbord. På sociale medier – og særligt Twitter hvor journalisterne henter historier og kilder – skal den presseansvarlige kunne henvise til og gøre organisationens talspersoner tilgængelige så man sætter sig på medietiden på sine områder.

Læg fx mærke til, hvordan Røde Kors i dette tilfælde helt simpelt gør den danske presse opmærksom på, at man har en lokal talsperson under skovbrandene i Australien i starten af 2020. Det bliver til medietid for Røde Kors.

No Title

Mangler du et øjenvidne fra brandene i Australien? Så kan vi sætte dig i kontakt med Torben Sølvsteen, frivillig i Australsk Røde Kors, som har hjulpet mennesker, der er blevet evakueret fra brandene. Kontakt vores pressetelefon: 3529 9699. #dkmedier #AustraliaFires pic.twitter.com/0Mub1AuXrE

Ligesom en pressechef naturligvis er ledelsens nærmeste rådgiver i forhold til at gebærde sig i traditionelle medier som tv, radio og dagspresse, skal pressechefen også kunne rådgive om, hvordan organisationens ledere og andre talspersoner skal bruge sociale medier til at gøre sig spilbar over for medierne. Moderne pressechefer bør have basal forståelse for, hvilke sociale medier, der skal bruges til hvilke formål og hvordan og hvornår organisationen skal bruge sociale medier til at kommunikere med pressen i både fredstid og under kriser.

Oversætter

Det har altid været en dyd hos kommunikations- og pressefolk at kunne være faglig formidler. Altså at kunne oversætte organisationens komplekse budskaber, så andre – herunder journalister – forstår dem. Det er i særdeleshed en væsentlig rolle i vidensorganisationer, hvor ansatte eksperter ikke nødvendigvis besidder stærke formidlingskompetencer. I et mediebillede, hvor alt skal kunne skæres ud i pap, skal pressechefen på Twitter i få sætninger kunne udlægges selv komplicerede budskaber, så de fanges af journalisterne.

Læg fx mærke til, hvordan Datatilsynets Anders Due gør kompliceret stof pædagogisk på Twitter.

No Title

En del virksomheder og myndigheder opfordrer borgere til at sende følsomme oplysninger gennem en usikker forbindelse – fx på almindelig mail. Det er ikke i orden, lyder det nu fra Datatilsynet i en principiel udmelding. #GDPR https://t.co/8Wu01uqlKy

De fleste organisationer har brug for flere strenge at spille på på sociale medier for at blive hørt og for at sidde solidt på de vigtigste dagsordener. Det betyder, at ledere og eksperter skal ud og kommunikere om viden og holdninger på medier som Twitter og LinkedIn – og her har pressechefen ofte en nøglerolle. For arbejdet med lederkommunikation på sociale medier eller employee advocacy skal hænge sammen med det medievendte kommunikationsarbejde, og der bør pressechefen være centralt koordinerende og få holdet til at spille sammen på tværs af medieplatforme og dagsordener. Helt lavpraktisk handler det også om, at pressechefen som holdspiller bør have overblik over den kommunikation, der udgår fra virksomheden, og understøtte kommunikationen fra de officielle kanaler.

Menneskeligt skjold

Det har altid været sådan, at journalisternes legitime interesser i at lave den gode historie, og virksomhedens interesse i at styre sager og omdømme ofte clasher i det daglige. I mange virksomheder og organisationer bør pressechefen have manøvrerum til at kunne gå i dialog med journalisterne på Twitter for at kunne dele viden og påvirke vinkler, der giver den bedst mulige mediedækning af organisationen.

Det betyder også, at du som pressechef skal kunne deltage med substans i dialogen med journalister og andre, der kan påvirke mediedækningen af organisationen. Altså simpelthen at kende de sager, der debatteres på sociale medier. Det gælder både som journalisternes hjælper når der skal kommunikeres fakta, og det gælder når der skal kæmpes om præmisserne i historierne. På sociale medier bliver de dygtigste pressechefer til et menneskeligt skjold for organisationen, der dog aldrig må ske på bekostning af saglighed og indsigt i mediernes logikker.

Kamphund

Når det er krisetid eller hvis der er dårlige historier under opsejling, skal den stærke pressechef på sociale medier kunne tage de hårde kampe på sociale medier med journalister og andre interessenter. Hvis noget virkelig er galt i mediernes dækning af en sag, hvis både præmis, indhold og grundlag er misvisende, skal pressechefen kunne berigtige og tage den kritiske dialog på vegne af organisationen. Det handler også om at kunne lægge ting ud fra egen konto – fx på Twitter – som går i rette med organisationens modstandere som man fx ser det fra nogle af de store danske partiers kommunikationsfolk eller enkelte særlige rådgivere i ministerierne. Man kan slå sig i kampen om dagsordenen eller historierne når man diskuterer med journalister eller andre hårdtslående interessenter, men det kan være nødvendigt at bide fra sig fra tid til anden.

Helt konkret kræver kamphunds-rollen, at den presseansvarlige har et stærkt mandat og opbakning fra sine overordnede til at kunne bide fra sig på sociale medier på vegne af organisationen.

Der er nok at se til for pressechefer. Det har der altid været. Det nye er, at sociale medier er blevet en helt uundgåelig præmis i arbejdet med alt hvad det indebærer af risici og muligheder.

Hvis du bruger Twitter som en del af dit arbejde, og du gerne vil fremstå saglig, professionel og imødekommende, så er der et par råd til, hvordan du kan lave din Twitter-profil. For din profil er et af dine vigtigste visitkort online.

Brug et professionelt profilfoto

Det gælder i alle sammenhænge, hvor der er fokus på din person i professionelle sammenhænge, at du skal have et professionelt profilbillede, der er up to date. Gerne et hvor du kigger direkte ind i kameraet, og ser imødekommende ud. Et godt billede spiller en rolle i forhold til, at folk kan se hvilken person de er i dialog med, og kan genkende dig hvis I mødes i virkeligheden.

Hav en rammende bio-tekst i din Twitter-profil

Teksten på din profil er afgørende for, at andre på Twitter kan se, hvem du er, og hvad du beskæftiger dig med – og at du er en seriøs aktør på Twitter. Og så er den synlig når folk søger på dit navn via Google.

Du har max. 160 anslag til at vise det. Udover dit navn, bør du have din titel, hvor du arbejder (og gerne med brug af organisationens Twitter-profil. Du skal også have lidt med om, hvad du tweeter om. Som fx Jannick Nytoft fra Ejendom Danmark, der i sin bio-tekst tydeligt viser, hvad han beskæftiger sig med som interessevaretager i ejendomsbranchen.

Vis din kontaktinformation

Særligt politikere, ledere, eksperter, public affairs konsulenter og andre, der bruger Twitter til at skabe kontakt til medier, bør have konkret information om, hvordan de kan kontaktes. Som minimum mailadresse og link til organisationens hjemmeside og gerne mobilnummer. Hvis du har pressefolk til at tage telefonen for dig, kan du også skrive pressetelefonen på. Det er god service til journalister, der blandt andet bruger Twitter som telefonbog.

Hav et tjekket baggrundsbillede

Dit baggrundsbillede siger noget om dig, og hvordan du gerne vil positionere dig. Vil du gerne vise pondus, kan du bruge et billede af dig selv på talerstolen. Vil du vise dig tilgængelig for journalister, kan du vise dig selv i en interviewsituation. Eller du kan bruge et billede fra dig organisation, logo eller andet, der viser dit tilhørsforhold og hvem du repræsenterer.

Baggrundsbilledet kan også bruges som kampagneelement, der bruges af flere fra samme organisation som en del af en digital kampagne eller indsats.

Overvej at skrive dine foretrukne hashtags

Det kan også være en service-information til nye følgere at vise, hvilke hashtags (#dkgreen #dkbolig osv.) du benytter. Ved at skrive dem i din profil hjælper du dine følgere til at kategorisere dine emner, og giver dig større chance for at havne på relevante Twitter-lister. Meget erfarne Twitter-brugere bruger sjældent hastags i deres profiltekst.

Tilføj et fastgjort tweet

Twitter giver dig mulighed for at fastgøre (pinne) et af dine særligt vigtige eller gode tweets, så det står øverst på din Twitter-profil, så det er det folk ser først når de besøger din profil. Du fastgør et tweet via Twitters app. Find det tweet du vil fastgøre, tryk på trekanten i øverste højre hjørne, og tryk på ”fastgør til profil”.

Du kan se herover, hvordan jeg bruger det til at reklamere for min bog om topledere på sociale medier.

Husk: Det vigtigste på Twitter er at skabe værdi for dine følgere, og have noget på hjerte. Har du brug for at lære at bruge Twitter, så læs mere her. Jeg anbefaler iøvrigt at bruge Tweetdeck i den daglige overvågning og kommunikation på Twitter.

Der er stadig mange offentligt ansatte topledere, der tøver med at kaste sig ud i at kommunikere på sociale medier. Enten fordi de ikke kan se, hvad det gør af godt for dem og deres organisation, eller fordi de ikke ved, hvordan de kommer i gang, og hvordan man bruger sociale medier rigtigt. Men hjælpen er nær. For en række offentlige topledere har allerede taget springet ud på medier som LinkedIn og Twitter og dem kan andre lære af.

Topleders brug af sociale medier kan være med til at forbedre omdømme, troværdighed og transparens. I private virksomheder påvirker det bundlinjen positivt, mens det i det offentlige kan være med til at modernisere og styrke omverdenens syn på de institutioner, der spiller en stor rolle for borgere, organisationer og erhvervsliv. De dygtigste kommuner, regioner, styrelser og forvaltninger ved, at de er nødt til at have et personligt apolitisk ansigt på kommunikationen – fordi personlighed skaber mere gennemslagskraft og forståelse for modtagerne end den traditionelle kommunikation. Den personlige kommunikation hos offentlige topembedsmænd styrker både den interne og eksterne kommunikation og den interessevaretagelse og konkurrence om opmærksomheden, der bliver større og større.

Her er en række af de bedste offentlige topledere på Twitter og LinkedIn lige nu.

Thomas Senderovitz, direktør i Lægemiddelstyrelsen

Thomas Senderovitz bruger Twitter til at kommunikere om styrelsens aktuelle sager og er både offensiv og reaktiv i sin kommunikation. Han går i dialog med folk, der interagerer med hans tweets, og bruger Twitter som nyhedskanal – fx også når det handler om den aktuelle akutsituation med den den internationale coronavirus-epidemi. Det er vigtigt for en styrelse som Lægemiddelstyrelsen, der håndterer og godkender medicinalprodukter mv på det danske marked at have en topchef, der gør sig tilgængelig for medierne og forklarer om styrelsens beslutninger så man styrer sin egen fortælling og udlægger teksten før andre gør det.

Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR

Det er ikke let at være generaldirektør i DR. Det er øretævernes holdeplads, og man er klemt inde mellem reguleringsivrige politikere, sure private medier, befolkningens høje forventninger og stærke medarbejdergrupper internt. Og så skal man hele tiden kommunikere om stort og småt.

Det formår Maria Rørbye Rønn, der bruger Twitter til at have sin egen sendemast. Den bruger hun både til – forventeligt – at rose DR og DRs position i samfundet, men også til rent faktisk at gå i dialog med de mange mediekommentatorer og med kritikere om det så er borgere eller fx de private mediers interesser. Og hun gør det også, hvis det er politikere, der kritiserer DR – hvilket ellers er noget af et minefelt for en generaldirektør i DR. Kun på et medie som Twitter, får Maria Rørbye Rønn muligheden for at være både aktuel, personlig og ind i mellem finurlig – men altid saglig.

Per Bennetsen, regionsdirektør i Region Sjælland

Regionerne bliver ofte en smule overset i den offentlige debat. Og det burde de ikke, for det er som bekendt dem, der styrer alle landets hospitaler. Regionspolitikere og deres embedsmænd er langt fra de mest synlige i det danske mediebillede, og mange kunne vinde taletid ved at kommunikere mere og gøre det på egne kanaler på sociale medier.

Per Bennetsen er en af de få, der prøver lidt af på LinkedIn. Han er ikke meget kommunikerende, og som så mange andre poster han primært jobopslag (hvilket ikke bør være en topchefs fokus på LinkedIn), men indimellem kommer, der også fine indlæg med en personlig kommunikation i øjenhøjde med følgerne. Som topleder – også i det offentlige – er det helt afgørende at turde bruge af sig selv. Give følgerne det lidt ekstra og sige det med en tone som man kan mærke.

Pernille Blach Hansen, regionsdirektør i Region Midtjylland

I samme boldgade finder vi Pernille Blach Hansen. Hun er både på Twitter og LinkedIn, og har så småt taget begge kanaler i brug til at kommunikere om, hvad regionen foretager sig og hendes rolle som leder. Et godt koncept som kunne gøres mere ved er, når hun tager i praktik. Noget som sundhedsminister Magnus Heunicke i øvrigt også gør som led i sin politiske kommunikation. Med personlighed og indlevelse er hun med til at give regionens ansatte en stolthed over arbejdspladsen, de politiske interessenter en mulighed for at tage kontakt og de lokale medier en mulighed for at fortælle om regionens arbejde. Hendes fortid som folketingspolitiker fornægter sig ikke – og det er bestemt ment som et plus for flere ledere i det offentlige skal lære, at også de skal være med til at sælge billetter.

Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har måske en af de sværeste kommunikationsopgaver i Danmark fordi man både skal kunne kommunikere sagligt og rettidigt samtidig med, at budskaberne skal kunne forstås af både ældre, unge, syge og raske. Ja hele Danmarks befolkning.

Søren Brostrøm hjælper som topleder med i det samlede kommunikationsbillede ved at kommunikere med en fin personlig tone og vinkler på aktuelle dagsordner på Twitter. I et klart sprog bliver han en aktiv del af styrelsens kommunikationsplatform #SundhedForAlle

Hanne Andersen, rektor på Roskilde Universitet

Hanne Andersen kommunikerer offensivt på både Twitter og LinkedIn, og det er der en god grund til. Universiteterne har en forpligtelse til at deltage i samfundsdebatten, og gøre sig tilgængelig for medier og borgere så de mange penge, der bruges på fx forskning på universiteterne bringes i spil til at løse samfundets vigtigste udfordringer.

Hun bruger også platformene til at deltage i den aktuelle politiske debat om akademikerledighed, overdimensionering og nedskæringer på de videregående uddannelser. På den måde får hun mere medietid og bedre mulighed for at varetage universitetets og sektorens interesser.

Martin Østergaard Christensen, direktør i Kultur og fritidsforvaltningen, Aarhus Kommune

Martin Østergaard Christensen er kongen af sociale medier i det kommunale Danmark. Han dyrker for alvor den transparens der er så vigtig for både offentlige og private organisationer, og han gør det blandt andet ved at sende live på Facebook fra forvaltningens månedlige morgenmøder, og kommunikere – også om de svære ting på LinkedIn.

Med konceptet ’bøvl og blær’ viser han både kommunens gode arbejde for borgerne frem, og han fortæller om de ledelsesudfordringer han står over for – fx når en dygtig medarbejder siger op eller hvis man skal have en svær samtale. På den måde deler Martin Østergaard Christensen sine lederudfordringer til inspiration for andre.

Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune

Også blandt kommunaldirektører er sociale medier nu ved at komme på dagsordenen som kommunikationsværktøj og flere steder begynder kommunaldirektøren, den øvrige direktion og nøglemedarbejdere så småt at blive gjort klar til at kommunikere på sociale medier. Det åbner kommunen op, gør den mere tilgængelig og er med til at forbedre dens omdømme.

Stine Johansen har den gode personlige tone og autentiske facon som man kommer langt med som leder på sociale medier. Og så tør hun kommunikere om sin store interesse for musik samtidig med at hun hylder kommunens ansatte, borger og virketrangen i kommunen. Det skaber både stolthed for de ansatte og et blik ind i kommunen fra os, der iagttager udefra. Det kan både hjælpe på virksomheder og institutioners indsigt i, hvad Helsingør Kommune står for og måske endda påvirke bosætning og tiltrækning af erhverv positivt over det lange stræk.

Esben Egede Rasmussen, direktør i Fødevarestyrelsen

Som den tredje styrelsesdirektør kommer Esben Egede Rasmussen på listen. Han er (lidt) aktiv på Twitter og kommunikerer på LinkedIn, hvor han tør tale om både strategi og aktuelle dagsordener. Med hans personlige lederkommunikation på LinkedIn taler han både til medarbejdere og eksterne interessenter og hans stemme bliver derfor en vigtig del af styrelsens samlede kommunikationsarbejde og i platformen #viarbejderforføden. Med mere personlighed og øget frekvens, kan Esben Egede Rasmussen få endnu mere gennemslagskraft på både Twitter og LinkedIn.

Esben Egede Rasmussen posted on LinkedIn

Fødevarestyrelsen sætter sig høje mål med sin nye strategi. Vi får helt sikkert brug for dygtige folk der vil arbejde for føden #viarbejderforføden Fødevarestyrelsen…

Fem tips til at komme i gang

1. Sørg for, at du har et klart manøvrerum og har afstemt din overordnede ageren med de politisk ansvarlige i din organisation
   
2. Find dine formål – hvad skal du opnå med personlig kommunikation på sociale medier?
   
3. Find ud af, hvilke målgrupper, der er vigtigst for dig at adressere på sociale medier
   
4. Fastlæg en række emner du vil kommunikere om – du må ikke skyde med spredehagl
   
5. Lær din valgte sociale medie kanal at kende, øv dig og sæt tid af i kalenderen til at lave dit indhold

Analysen er også bragt i Altinget Embedsværk.

Kender du navnene på rektorerne på landets otte universiteter? Har du ligesom jeg undret dig over, hvorfor rektorerne ikke er mere synlige i den offentlige debat og på sociale medier?

Selvom de otte topfolk på landets højeste uddannelsesinstitutioner alle har gode muligheder for at kommunikere om en lang række emner som deres universiteter arbejder med, er det kun godt halvdelen, der med deres personlige kommunikation på sociale medier er med til at synliggøre deres institution.

På den måde misser de at varetage deres interesser digitalt., og er ikke tilstede, hvor dagsordner sættes og hvor journalister, politikere og meningsdannere spejder ud over landskabet af interessenter. Det er ærgerligt med tanke på universiteternes ellers store rolle i det danske samfund.

Sociale medier er genvej til synlighed

Kun godt halvdelen af rektorerne på de otte danske universiteter kommunikerer aktivt på sociale medier. Dem, der ikke gør, mister en afgørende mulighed for at synliggøre universitetets resultater, tiltrække studerende og midler og deltage i den offentlige debat, og andre aktører løber med taletiden.

Den manglende online synlighed kan risikere at være en alvorlig hæmsko for universitetets samlede kommunikation fordi personaliseringen af kommunikationen – også i uddannelsesinstitutioners kommunikation – bliver vigtigere og vigtigere. Samtidig mangler de mest prominente personligheder fra uddannelsesverdenen i den digitale del af samfundsdebatten og i en stor del af den dagsordensættelse, der foregår på sociale medier. Det svækker vigtige samfundsinstitutioners indflydelse på politik og samfund.

Med professionel brug af sociale medier kan de danske universitetsrektorer skabe sig en genvej til at blive mere synlige og gøre sig spilbar over for journalister, der dækker uddannelsespolitik, deltage i faglige diskussioner og vise politikere og beslutningstagere, hvordan deres institutioner skaber værdi for samfundet. Og samtidig være mere synlige frontfigurer for universiteternes medarbejdere og eksterne interessenter.

RUC, CBS og KU er i gang på LinkedIn

Mens alle otte rektorer trods alt har en LinkedIn-profil med deres CV, så er det kun tre af dem, der aktivt kommunikerer til deres professionelle netværk. Og det kan undre, at ikke flere har taget denne kanal i brug til at kommunikere personligt til ansatte, studerende, universitetsmiljøet, konkurrenter, forskere i udlandet og de beslutningstagere, der lægger rammebetingelser for universiteterne og deres uddannelser.

Men det kan lade sig gøre. Se blot på, hvordan CBS’ nye rektor Nikolaj Malchow-Møller aktivt kommunikerer på LinkedIn, hvor han fortæller om noget af det han oplever rundt om på campus:

Han laver både lidt hurtigere opslag, og længere artikler på LinkedIn’s publiceringsplatform – fx her med key take aways fra en studietur til Singapore, hvor han i tekst og billeder ’giver tilbage’ så andre kan lære, hvad han har lært.

Også RUC’s rektor Hanne Leth Andersen er aktiv på LinkedIn, hvor hun kommunikerer til næsten 4000 følgere i både artikler og i opslag – fx ved at give en lille snas af hendes tale til RUC’s årsfest om fordelene ved tværfaglighed, der er RUC’s særkende:

Også i opslag kommunikerer hun om og med sin organisation – både om de større ting, der rør sig i hendes verden og om nye ansættelser. Det høster et stort engagement fra hendes følgere.

Henrik C. Wegener, der er rektor på Københavns Universitet, bruger sin LinkedIn-profil til aktivt at kommunikere om den grønne omstilling, og hvordan (universitetets) viden skal være med til at forbedre klima og miljø – dermed blander han sig aktivt i et af tidens største issues og giver universitetet en personlig stemme.

Henrik Dam, rektor på SDU, kommunikerer også i det små på LinkedIn dog primært ved at dele andres indlæg uden selv at kommunikere, hvilket ikke giver så stor effekt i den eksterne kommunikation simpelthen fordi delinger af andres indhold slet ikke når ligeså langt ud som originalt indhold.

Stort potentiale på Twitter

Hanne Leth Andersen (RUC), Nikolaj Malchow-Møller (CBS) Martin Tvede Zachariasen (ITU), Per Michael Johansen (Aalborg Universitet), Henrik Wegener (KU) og SDU’s Henrik Dam (der dog ikke selv skriver tweets, men retweeter andre), har en Twitter-profil og bruger den i deres kommunikation som topledere. At de sidste ikke er med på vognen er en skam for derved forsømmer de en oplagt mulighed for at varetage deres institutioners interesse og få mere taletid over for beslutningstagere og i medier samtidig med, at de kan styrke deres professionelle netværk.

Særligt Hanne Leth Andersen bruger Twitter til at synliggøre indsatsen fra høj som lav på universitetet i sine tweets og til at deltage med en klar stemme i den offentlige debat – fx når der er nedskæringer på programmet. Det styrker hendes offentlige profil og på den måde bliver Twitter et redskab i både ledelseskommunikation, interessevaretagelse og dialogen med politikere på hendes felt, når hun på Twitter kommunikerer til sine over 2000 følgere.

Også på Twitter er CBS-rektor Nikolaj Malchow-Møller aktiv, hvor han til sine godt 500 følgere tweeter om både uddannelsespolitik og nyt fra universitetet.

Rektorerne fra RUC og CBS er dermed de eneste to af de otte, der både kommunikerer personligt på Twitter og LinkedIn, og har lært kanalerne at kende ved at bruge dem jævnligt.

Overvind barrierer og kom i gang

En af grundene til, at flere af landets mest prominente universitetsfolk ikke er aktive på oplagte sociale medier som LinkedIn og Twitter, bunder primært i to ting. For det første, at de måske er ramt af vanetænkning og hellere skriver en kronik end tweeter fordi de ikke er naturligt disponeret for at bruge sociale medier. Og for det andet, at man har naturligere barrierer over for at kaste sig ud i at kommunikere på hurtigere medier end man er vant til.

De mest oplagte barrierer for mange topchefer – og for universitetsrektorer er:

• Frygt for tab af kontrol med kommunikationen
• Ubehag ved at blive mere eksponeret personligt
• Usikkerhed på, hvordan man skal navigere
• Frygt for ikke at blive taget seriøst
• Frygt for at bruge tiden forkert
• Frygt for at blive oplevet som selvpromoverende.

Som med så meget andet, er det vigtigt at kende barrierer, vide at man ikke er den eneste, der har dem, og så systematisk eliminere dem en for en, og lære værdien af kommunikation på sociale medier at kende. Og meget af det kommer med fastlæggelses af formål, målgrupper og en ramme for hvilken type indhold man vil dele – samt hvilken eller hvilke sociale medier man vil bruge.

Når man først kender sine strategiske formål med at være på Twitter, LinkedIn eller for den sags skyld Facebook og Instagram, så har man den tryghed, at man ved hvilken retning man skal gå med sin personlige kommunikation. Når man kender sine formål, finder man også ud af, hvilket indhold fra arbejdet på universitetet, der skaber værdi når det bliver delt, og hvad målgrupperne engagerer sig i. Og så handler meget om learning by doing. Uden at dele opslag på LinkedIn eller tweets på Twitter med en vis frekvens, opnår ingen topchefer at få succes med kommunikation i sociale medier eller finder den personlige stil og tone, der er væsentlig for at få gennemslagskraft.

Al begyndelse er svær – bestemt også når det gælder at få topledere til at kommunikere på sociale medier. Derfor er det vigtigt, at kommunikationsmedarbejdere eller eksterne konsulenter er med til at lægge rammer, sparre om indholdet og evaluere på arbejdet med sociale medier. Efterhånden som man som topleder kommer i gang, overvinder man den ’digitale generthed’, bliver mere modig og begynder for alvor at se værdien af kommunikation i sociale netværk.

I fremtiden vil vi se, at universiteter og andre undervisningsinstitutioner får endnu større behov for at kommunikere offensivt i sociale medier, og at det bliver et krav til de øverste chefer på landets uddannelsesinstitutioner, at de formår at kommunikere offensivt, der hvor deres målgrupper er. Og det er i højere og højere grad på sociale medier.

Læs også: Forsker, kom i gang på LinkedIn og Twitter

Her er de otte danske universitetsrektorer (november 2019)

Hanne Leth Andersen, RUC, Twitter: @hannelethru

Nikolaj Malchow-Møller, CBS , Twitter: @nikolajmm

Per Michael Johansen, Aalborg Universitet, Twitter: @aaurektor

Henrik C. Wegener, KU, Twitter @HenWeg

Martin Tvede Zachariasen, ITU, Twitter: @MartinZachDK

Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet

Henrik Dam, SDU, Twitter @damrektorSDU

Anders Overgaard Bjarklev, DTU

Hvordan kan topledere styrke deres virksomheders omdømme, sikre troværdighed, synlighed og blive tydeligere ledere? Det kan de blandt andet ved aktivt at kommunikere personligt på sociale medier om virksomhedens værdier og holdninger.

Når topledere som Anders Dam (Jyske Bank), Michael Rasmussen (Nykredit) og Anders Ladekarl (Røde Kors) aktivt bruger sociale medier til at kommunikere med medarbejdere, branchefolk, politikere og journalister, er det fordi de ved, at det lægger et ekstra niveau på deres organisationers kommunikation.

Når de har taget personlige kommunikationskanaler som Twitter og LinkedIn i brug og deler organisationens indhold med deres egen stemme ved de, at de er med til at gøre deres organisationer mere troværdige og tilgængelige. Og samtidig får de deres egne sendemaster, der kan kommunikere direkte til deres målgrupper uden om mediernes filtre, og langt mere fleksibelt end hvis de skal igennem de gængse kommunikationskanaler fx i ministerier og offentlige myndigheder.

Det er svært at komme i gang

Selvom mange topledere i danske organisationer og virksomheder godt ved, at sociale medier kan skabe værdi for dem og deres organisationer, er det ofte svært at komme i gang. Og succes på sociale medier, kommer ikke over natten. Det kræver tålmodighed, vedholdenhed og et skarpt sigte mod målet. De fleste topledere har brug for hjælp til at finde frem tid:

• Hvilke formål de skal have med at kommunikere på sociale medier
• Hvilke målgrupper de skal prioritere
• Hvilket indhold, der kan skabe værdi for dem og hvilke formater de skal bruge
• Hvilke sociale medie-kanaler de skal bruge
• Hvor ofte de skal kommunikere, og hvor meget tid de skal bruge
• Hvordan de skal gå i dialog med deres følgere

Noget af de vigtigste for topledere på sociale medier er, at de tager sig tid til at tage stilling til ovenstående spørgsmål så de fra start er med til at opbygge deres tilstedeværelse på sociale medier, så den skaber værdi og bliver en vigtig del af organisationens strategi for ekstern kommunikation.

Overvind barrierer og bliv mindre forsigtig

Både medarbejdere, ledere og topledere, der begiver sig up på sociale medier for at kommunikere om deres arbejde, vil i starten ofte lide af usikkerhed og hvad man kan kalde digital generthed. Frygten for at føle, at man profilerer sig selv for meget, at man er usikker på hvad der skaber værdi, og om man gør det rigtigt, afholder mange for at dele, selvom de har meget af give.

Som med så meget andet er det godt at kende de væsentligste barrierer for, at topchefer kommunikerer på sociale medier – særligt hvis man er den kommunikationsmedarbejder, der skal rådgive om, hvad der virker bedst. De mest gængse barrierer er:

• Frygt for tab af kontrol med kommunikationen
• Risiko for at udsætte sig selv og organisationen for kritik
• Ubehag ved at blive mere eksponeret personligt
• Usikkerhed på, hvordan man skal navigere
• Frygt for ikke at blive taget seriøst
• Frygt for at bruge tiden forkert
• Frygt for at blive oplevet som selvpromoverende

Fordi der er barrierer, og fordi topledere kan føle sig usikre på, hvordan de skal overkomme dem, er det en god idé at tage sig tid til grundigt at tale barriererne igennem, hjælpe med at overvinde dem, og lægge en plan for de første måneder af topchefens tilstedeværelse på sociale medier, hvor I sammen evealuerer hvad, der fungerer og hvad der ikke gør.

Mange vil have glæde af at bruge Forsigtighedsbaromteret for at finde toplederens startniveau og bruge det til at se fremskridt på vejen mod selvkørende topledere, der tør deles deres visioner og holdninger på sociale medier.

Når du har kortlagt formål, målgrupper, og set hvad der skaber værdi på sociale medier for toplederen, og fundet de rigtige formater og hvilke kanaler, der skal i brug, er det bare med at komme i gang og skubbe på, så toplederen begynder at dele for at blive en stærkere leder og en mere synlig frontfigur i organisationen.

Indlægget bygger på Troels Johannesens bog “Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier”. Den kan købes her..

Der er i Danmark heldigvis mange NGO’er og offentligt støttede institutioner, der yder en fremragende indsats på deres forskellige områder. De hjælper børn, dyr, flygtninge, torturofre, mennesker hvis rettigheder er krænkede verden over og mennesker i nød. Uden disse organisationer og institutioner var verden et fattigere sted. Men mens de store kører derudaf, kæmper de mindre NGO’ er og institutioner en hård kamp om opmærksomhed og synliggørelse af deres berettigelse.

Der er massiv konkurrence mellem mange af disse NGO´er og institutioner. Det ved alle, der har arbejdet i eller med disse organisationer. Der er konkurrence om statslig støtte, om indsamlede midler, om frivillige, donationer, politisk indflydelse og medietid. Og den konkurrence, der kun bliver større år for år, fylder meget i både store og små NGO´er.

To do liste for mindre NGO´er, der vil trænge igennem digitalt

Det er mange år siden, at denne konkurrence rykkede ud på nettet. Store organisationer som Røde Kors, Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp og UNICEF hyrer nogle af de bedste digitale folk herhjemme. Og de har store digitale marketingafdelinger, kampagnesansvarlige og social medie teams til at ramme helt rigtigt på de mest forretningskritiske områder, hvor der skal indsamles penge til organisationernes fortsatte arbejde.

Få rådgivning i digital interessevaretagelse 

De mindre organisationer kan naturligvis ikke hamle op med de mange ressourcer, der bruges på kommunikation og marketing hos de store. De må gå andre veje for at trænge igennem, og få den synlighed, der er vigtig for dem – de må arbejde målrettet på deres digitale interessevaretagelse og via netværk få adgang til taletid.

De fleste af disse organisationer har brug for en koordineret indsats for at styrke deres digitale interessevaretagelse fra deres impact-arbejde til positionering af toplederne som kommunikative fyrtårne i dialogen med beslutningstagere og medier.

En to do-liste for små og mellemstore NGO og hjælpeorganisationer kan se sådan ud:

Lav en konkret public affairs strategi, der inddrager digital strategi og taktik
Hvis du ikke allerede har en, så har du brug for at lave en public affairs strategi – eller fortalerstrategi som det ofte hedder i NGO-verdenen – der beskriver, hvad I vil opnå med jeres interessevaretagelse, hvordan I vil få jeres sager hørt og hvilke kanaler I vil bruge. For mange NGO´er har enten ikke en public affairs strategi eller har en, der ikke tager højde for de digitale muligheder

Positionér toplederen på tværs af medier
Mange NGO´er har ledere som ingen kender. Det går ikke i en konkurrence om synlighed. Når Røde Kors har Anders Ladekarl, og når Red Barnet har Johanne Schmidt Nielsen, trækker det oceaner af medietid til sig fordi de forstår gamet og at skabe go-to position på sociale medier. Mindre organisationer med mindre kendte ledere må gøre alt hvad der står i deres magt for at positionere deres ledere på tværs af medier. Her spiller Twitter og LinkedIn en massiv rolle i at skabe mere medietid og større kendskabsgrad hos de vigtigste interessenter. Hvis ikke lederne kan paltformene i forvejen, skal de lære det hurtigst muligt.

Sæt strøm til organisationens unikke viden
De små og mellemstore NGO´er og institutioner ligger inde med mængder af unik viden, der er væsentlig for den offentlige debat. Desværre kommer den alt for sjældent uden for organisationens tykke mure fordi man ikke få sat strøm til formidlingen af viden. For mange organisationer skriver lange rapporter, udgiver blade som for få læser og glemmer at tænke i digitale formater som video og infografikker. Det er der behov for at få organisationens viden ud og leve i et nyt mediebillede, og det kræver ofte en omlægning af formidlingsrutinerne

Få organisationens medarbejdere i gang på sociale medier
Vidensmedarbejderne i NGO´erne er den største ressource, men alt for ofte pakkes disse væk, og bliver ikke opfordret til at kommunikere. Medarbejdere, der besidder viden, der kan være med til at profilere sagen og organisationen skal ud på relevante sociale medier som en del af organisationens arbejde med thought leadership og strategisk synlighed. Det kræver en kommunikativ ramme og oplæring af og løbende opfølgning for medarbejderne.

Topleder: Kom i gang på LinkedIn nu

Digital gennemslagskraft løser naturligvis ikke alle NGO’ers udfordringer med manglende synlighed, men ikke at satse på digital interessevaretagelse vil for de fleste være en stor strategisk fejl, der kan præge organisationerne negativt i mange år frem.

Læs også “Sådan skaber du rød tråd mellem kommunikation og public affairs”
Og “Sådan laver du en social medie strategi, der skaber værdi”

Universiteter og andre højere læreanstalter har i dag et stort behov for, at deres ansatte forskere og andre videnstunge profiler bliver profileret i medierne og deltager i samfundsdebatten. Det styrker institutionens omdømme, er med til at hente nye bevillinger og giver mere opmærksomhed om arbejdet. Men mange forskere er bange for sociale medier, og det er synd. Her er fem gode råd til at få forskere i gang med LinkedIn og Twitter.

Alle universiteter og højere læreanstalter vil dag gerne være mere kommunikerende. Formidlingspligten er ikke blot skrevet ind i grundlaget for forskningen, men også universiteter og fakulteters kommunikationsstrategier lægger vægt på, at der skal kommunikeres mere proaktivt og, at flere forskere kommer ud over rampen og bringer deres viden frem på forreste række.

Og det er der god grund til. Hvad enten forskning er finansieret af det offentlige eller af private midler, skal den forskningsbaserede viden ud og leve som en del af samfundsdebatten, hvor de kloge folk fra uddannelserne beriger samfundsdiskussionen med deres unikke viden.
Men mange forskere har tydelige barrierer ved at profilere sig selv.
Bliver min forskning fremstillet for simpelt og unuanceret? Bliver jeg opfattet som useriøs? Hvad tænker mine kolleger? Virker jeg som desperat efter taletid i medierne?

Book en workshop om LinkedIn eller Twitter for forskere

Barriererne er oplagte og legitime, men i en verden, hvor der er så stor konkurrence om opmærksomhed – også i forskningsmiljøerne – er man som forsker eller vidensperson i øvrigt – nødt til at lægge noget af denne tilbageholdenhed på hylden.
En genvej til mere opmærksomhed over for meningsdannere, beslutningstagere, politikere og medier er naturligvis at arbejde bevidst og offensivt med sociale medier. For forskere vil det være LinkedIn og Twitter, der er de oplagte professionelle kanaler, der kan skabe den afgørende go-to-position til den enkelte forsker, fakultet eller universitet.

Her kommer fem råd til forskere på LinkedIn og Twitter

1. Vælg dit formål

Hvad er det vigtigste din tilstedeværelse på sociale medier skal kunne? Skal du gøre dig spilbar over for journalister på dit felt, og komme i TV-avisen? Eller skal du skabe relationer til andre inden for dit felt, markerer dig over for politikere eller myndigheder? Det er grundlæggende at finde et eller flere formål, før du går videre med at etablere dig på sociale medier som forsker fordi det danner grundlag for, hvordan du skal agere, og hvilket indhold, der er mest relevant.

2. Vælg dine kanaler

Skal du bruge LinkedIn eller Twitter? Har du en blog eller en hjemmeside? For mange forskere er LinkedIn det oplagte valg fordi man har lidt mere plads til rådighed og fordi man i forvejen har en profil. For andre med forskningsområder som ofte er aktuelle i den offentlige debat, vil Twitter være relevant, fordi man der i reel time kan berige debatten og bringe sin viden i spil historier i medierne og over for meningsdannere og politikere. Din person og dit temperament siger meget om, hvilken eller hvilke kanaler, der passer til dig.

3. Find din stil

Tør du mene noget som forsker? Har du mod på at indgå i debatter på Twitter med nogle, der mener noget andet end dig? Forskere er som regel bange for at skade deres status som uafhængige, hvis de mener noget eller kommunikerer med kant. På sociale medier skal man finde en balance mellem det, og så at komme ud over stepperne fordi holdning og personlighed nu engang er brændsel i meget mediebåret kommunikation.
For at bringe din viden i spil på sociale medier, skal du gide dialogen med andre. Du kan ikke bare sende et tweet eller lave en LinkedIn-opdatering med et link til en forskningsbaseret artikel, og så koble af igen. For at komme længere ud end dine nærmeste kolleger, skal give noget af dig selv og din viden. Du skal meget gerne være personlig, og altid besvare spørgsmål, uddybe osv. når nogle engagerer sig i dit indhold.

Et godt eksempel på en forsker, der har forstået at bruge Twitter som medie, er professor i strafferet ved KU, Jørn Vestergaard.

Jørn Vestergaard on Twitter

Det er på tide at kræve samtykke til sex. En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan på en tiltrængt måde danne grundlag for holdningsændringer i retning af større respekt for seksuel selvbestemmelse og personlig integritet. https://t.co/oISHZ5SBKm #dkpol #voldtægt #samtykke

4. Vælg dit indhold

Godt indhold er hvad der skal give dig succes på sociale medier. Og det kommer i mange former. Det kan både være artikler du har skrevet før og nu, det kan være billeder fra konferencer du deltager i, aktuelle kommentarer til en aktuel debat – alt hvad der kan bringe din viden i spil. Den offentlige debat hungrer efter eksperter og hvis du med en rimelig frekvens gør dig tilgængelig og viser, at du gerne vil dialog med omverdenen med relevant indhold på LinkedIn og Twitter, er sociale medier med til at du bliver brugt mere i redaktionelle medier.

Tommelfingerreglen er egentlig, at intet indhold er for småt. Bare det passer til din profil, din viden og dit formål med at være på sociale medier. Hellere lave en opdatering med fire likes, fremfor ikke at gøre noget. Og så er det en god idé at tænke dit indhold ind i aktuelle eller tilbagevendende begivenheder. Som fx Oxford University’s department of Law gør det her med den international kvindedag som eksempel.

Faculty of Law on Twitter

HappyInternationalWomensDay from Professor Anne Davies, the first female Dean of the Faculty of Law @UniofOxford #InternationalWomensDay #BalanceforBetter

5. Lær teknikken

Som med så mange andre ting, handler det om at blive fortrolig med teknikken, før man får fuld valuta af sine anstrengelser. Og sådan er det også som forsker på sociale medier.
Både på LinkedIn, og Twitter er der et sprog og en teknik man skal lære for at blive set og hørt. Fra at bruge de rigtige hashtags på Twitter til at poste på de rigtige tidspunkter på LinkedIn, er der de små ting som du skal kunne, hvis du vil have effekt. Det kræver en indledende forståelse, og så kræver det ellers øvelse, øvelse og mere øvelse.

At få succes på sociale medier er ikke noget, der sker overnight – lige meget hvor respekteret en forsker du er. Det kræver tålmodighed, vedholdenhed, og at kunne fejre de små sejre, der kommer undervejs når du får en ny vigtig connection, følger eller ny medieoptræden på basis af din brug af sociale medier.

Og så kræver det, at universiteter og fakulteter arbejder strategisk med at understøtte, at deres mest fremtrædende forsker får en stemme på sociale medier.

Læs også: 6 trin til at få medarbejderne ud over rampen på LinkedIn

Book en workshop om LinkedIn eller Twitter for forskere