Hvad kommer der til at ske på digitale og sociale medier i 2021, og hvilke digitale trends skal kommunikationsfolk og social media managers forholde sig til? Her kommer mine 10 bud på, hvad du skal holde øje med i det nye år.
Flere vil tænke ‘less is more’
Opgaverne hober sig op i kommunikationsafdelingerne. Hjemmesiden vokser, der blivr oprettet flere og flere social medie kanaler, lavet flere og flere events og rådgivningsopgaverne vokser. En klar tendens i 2021 bliver, at flere ser kritisk på de mange opgaver, og bliver bedre til at fokusere på kerneopgaverne. Det kræver også en strategisk tilgang og et stærkt fokus på prioritering og fravalg af mindre væsentlige opgaver. Kommunikationschefens vigtigste opgave i 2021 bliver at lægge en strategisk ramme for, hvordan og med hvilke formål digitale og sociale medier skal skabe værdi for organisationen.
Et redskab til at prioritere arbejdet med kommunikation er at indføre must win battles som både ledelses- og prioriteringsredskab.
Indhold skal I højere grad tænkes med skarpt mod formål
Som et resultat af større fokus på prioritering af kommunikationsopgaverne, skal der også ses kritisk på det indhold, der produceres i kommunikationsafdelingerne og på organisationernes redaktioner – også når det gælder indhold til digitale og sociale medier. Tjener artikel X og video Y et konkret formål ud over blot at være formidling, og fordi vi plejer at producere den slags indhold til medlemmer og kunder osv.?
Når jeg kigger på f.eks. en række faglige organisationer og interesseorganisationer, er der uden tvivl et vist potentiale for at gentænke hvilke typer af indhold, der skaber mest værdi for organisationen, og hvad der bedst understøtter forretningen. Det indhold, der ikke fungerer skal skæres fra. Det sker ofte ikke uden sværdslag, men det er en prioritet for mange kommunikationsafdelinger i 2021. De frigjorte ressourcer kan med fordel bruges på at styrke kvaliteten i den digitale formidling.
Alle skal have en digital kriseplan
Coronakrisen har lært os, at alt fra små kaffebarer til store offentlige myndigheder er nødt til at være omstillingsparate, og at have en digital kriseplan klar. Når samfundet lukker ned, når forretninger lukkes, og vi alle arbejder hjemmefra, er der behov for at alt kan rykke digitalt, og at organisationens digitale kanaler er klar til nye tider og til at kommunikere med borgere, kunder, medlemmer osv.
Har hjemmesiden de rigtige features så borgerne ser den vigtigste information? Har direktøren en social medie-kanal hun kan kommunikere i, og som er varmet op i fredstid? Og er der lavet en plan for hvad der meldes ud i hvilke kanaler hvis der opstår en krise? Og hvordan når vi vores vigtigste målgrupper når vi ikke kan tale til dem som vi plejer?
Coronakrisen har lært os meget om kommunikation på digitale og sociale medier. Læs mere om det her.
Flere vil lave digitale ting man kan interagere med
Moderne mediebrugere konsumerer ikke indhold på samme måde som de har gjort på nettet for bare få år siden. Og det kan være en udfordring at fange målgruppens opmærksomhed i både video og i artikler. Samtidig vil brugerne gerne interagere med indholdet, og på den måde komme tættere på organisationen så de selv er med til at skabe noget. Derfor skal organisationer og virksomheder tænke i hvordan de kan inddrage borgere, kunder og medlemmer i ’samskabelse’ i de vigtigste emner.
For virksomheder og organisationer gælder det om at tænke over, hvordan man kan lave små digitale applikationer på hjemmesiden og på sociale medier, der kan give folk mulighed selv at indgå som en aktiv del af organisationens arbejde. Det kan være alt fra små beregnere, quizzer, interaktive kort osv. Kreativiteten skal sættes fri så der laves indhold, der stikker ud og som skaber langvarig værdi på de vigtigste områder.
Hvis du interesserer dig for politik på sociale medier, kan du interagere med min SoMe-quiz 2020 her.
Alle skal have et budget til annoncering på Facebook
For mange er det allerede sket, men for andre bliver 2021 året, hvor det går op for dem, at man ikke kommer særlig langt uden et budget til annoncering på Facebook – og Instagram for den sags skyld også. Facebook er og bliver en annonceringskanal for virksomheder og organisationer, og de dage hvor man kunne skabe virale hits uden at putte penge i er (stort set) ovre.
Det betyder, at kommunikationschefer og andre i 2021 både skal overbevise sig selv og måske sine overordnede om, at der er behov for midler til annoncering på fx Facebook. Alternativt skal man måske overveje om Facebook stadig giver den værdi man vil have ud af det ifht det store ressourcetræk som mange organisationer har på at lave indhold til, og moderere debatter på Facebook-siden.
Instagram vil blive brugt mere strategisk
Det er en klar digital trend for 2021, at flere virksomheder og organisationer vil se potentialet i at bruge Instagram også til medlemskommunikation, interessevaretagelse og branding. På Instagram får man sjældent meget kritik for sit virke, og i både opslag og i stories kan man skabe en ny dimension i sin kommunikation på sociale medier. Derfor bør Instagram indgå i flere organisationers social medie-strategi.
For det kræver en klar strategi ifht, hvad man vil opnå på Instagram og det kræver skarpe koncepter, der gør det let at administrere og som gør det let at afkode for brugerne, hvad man får på Instagram-kanalen. Det kan både være med brugerdrevet indhold med klar merværdi ifht de øvrige kanaler. Læg fx mærke til, hvordan Naturstyrelsen for alvor har formået at udnytte det visuelle potentiale i naturen til at engagere borgerne på Instagram – godt hjulpet på vej af Coronakrisen i øvrigt.
Der kommer flere eksperter og forskere på LinkedIn
Det vil komme bag på de færreste læsere af denne artikel, men LinkedIn er stedet, hvis du vil have eksperter, forskere ,faglige fyrtårne og ledere i gang med at kommunikere på sociale medier. Men det vil gå op for flere – også i virksomheder og organisationers ledelser – at man er nødt til at aktivere medarbejderne i kommunikationen for at styrke kendskab, omdømme og forretning og, at man er nødt til at prioritere det som andre større indsatser.
Flere organisationer vil finde og udvælge deres eksperter og få dem i gang på LinkedIn, og måske også Twitter, og ikke mindst universiteter og andre uddannelsesinstitutioner vil finde ud, af hvor vigtigt det er at kunne bruge organisationens mennesker som medier. Fordi mennesker er de stærkeste medier, og fordi de har brug for at kommunikere den enorme mængde af viden, der er en del af uddannelses- og forskningsinstitutionernes impact-kommunikation.
Employee advocacy eller ambassadørkommunikation om man vil, er svært og trækker ressourcer, men hvis man har et godt udgangspunkt og arbejder med det strategisk, er der enorm værdi at hente. Jeg glæder mig til i 2021 at hjælpe flere kommuner og universiteter med netop denne disciplin.
Pressearbejde bliver endnu mere digitalt
Selvom digitale og sociale medier bliver vigtigere og vigtigere for alle virksomheder og organisationer, er der stadig intet, der slår en stort opsat historie i traditionelle medier om organisationens mærkesager, ydelser mv. Men for at komme dertil, skal organisationens pressefolk blive dygtigere digitalt.
På fx Twitter skal pressemedarbejderne kunne gøre virksomheden tilgængelig og tale ind i mediernes udvælgelse af historier og vinkler. Og de skal kontinuerligt kunne præge dagsordener og synliggøre organisationens viden og holdninger så det bliver til positive historier i medierne.
Det kræver, at de presseansvarlige forstår at bruge sociale medier (og ikke kun Twitter), og at de kan bruge de forskellige kanalers styrker og svagheder til både at lave reaktivt og proaktivt pressearbejde. Læs mere om pressechefens syv roller på sociale medier.
Grafik bliver et must i det digitale kommunikationsarbejde
Grafik er kommet for at blive – også når det gælder formidlingsarbejdet på sociale medier. Når man som organisation skal sætte strøm på sine budskaber, er grafikker ikke til at komme udenom. Om det er den hurtige citat-grafik på Twitter eller den mere gennemarbejdede infografik til Facebook eller LinkedIn, så skal grafik i endnu højere grad i 2021 tænkes ind i organisationens strategiske kommunikation og i kampagner på sociale medier.
Se fx hvordan Forbrugerrådet Tænk laver dele-grafikker, der klart kommunikerer mærkesager med skarp grafisk genkendelighed til organisationens visuelle brand. Det er ikke raketvidenskab, men det virker.
Ny europæisk lancering 😁👍Med appen Tjek Kemien kan du nu stå sammen med forbrugere i hele Europa om at få skadelige kemikalier frem i lyset.
Hent appen, og hjælp med at scanne produkter for uønsket kemi 👉 https://t.co/3eRzcRLGRG#TjekKemien #dkgreen #forbrugernesstemme pic.twitter.com/AmCqBKf1ZZ
— Forbrugerrådet Tænk Kemi (@TaenkKemi) January 16, 2020
At styrke arbejdet med grafik og visuel formidling kræver, at man som organisation også prioriterer det ressourcemæssigt og enten ansætter grafikere med digitale kompetencer, omskoler nuværende medarbejdere eller frigør budget til freelancere.
Der bliver større rift om de dygtigste digitale medarbejdere
Sidst men ikke mindst vil konkurrencen om de dygtigste medarbejdere på digitale og sociale medier øges i 2021. Medarbejdere, der både forstår potentialet i alle de største sociale medie-platforme, som kan tænke strategisk, på tværs af medier og rådgivere ledelser og samtidig udvikle organisationerne digitalt, hænger langt fra på træerne. Det er ikke fordi disse medarbejdere (der nok har titel af digital rådgiver, digital redaktør, social media manager eller social medie konsulent) skal kende alle knapperne eller kende til alle annonceringsmuligheder mv på platformene, men de skal vide, hvad kanalerne skal bruges til, hvor man kan hente inspiration og hvordan man kan rykke organisationens kommunikation til næste niveau med digitale og sociale medier.
Med disse digitale trends for 2021 er du klar til et år som forhåbentlig bliver meget bedre end 2020.
Godt nytår!
