forskning sociale medier

Forsker, kom i gang med LinkedIn og Twitter

Universiteter og andre højere læreanstalter har i dag et stort behov for, at deres ansatte forskere og andre videnstunge profiler bliver profileret i medierne og deltager i samfundsdebatten. Det styrker institutionens omdømme, er med til at hente nye bevillinger og giver mere opmærksomhed om arbejdet. Men mange forskere er bange for sociale medier, og det er synd. Her er fem gode råd til at få forskere i gang med LinkedIn og Twitter.

Alle universiteter og højere læreanstalter vil dag gerne være mere kommunikerende. Formidlingspligten er ikke blot skrevet ind i grundlaget for forskningen, men også universiteter og fakulteters kommunikationsstrategier lægger vægt på, at der skal kommunikeres mere proaktivt og, at flere forskere kommer ud over rampen og bringer deres viden frem på forreste række.

Og det er der god grund til. Hvad enten forskning er finansieret af det offentlige eller af private midler, skal den forskningsbaserede viden ud og leve som en del af samfundsdebatten, hvor de kloge folk fra uddannelserne beriger samfundsdiskussionen med deres unikke viden.
Men mange forskere har tydelige barrierer ved at profilere sig selv.
Bliver min forskning fremstillet for simpelt og unuanceret? Bliver jeg opfattet som useriøs? Hvad tænker mine kolleger? Virker jeg som desperat efter taletid i medierne?

Barriererne er oplagte og legitime, men i en verden, hvor der er så stor konkurrence om opmærksomhed – også i forskningsmiljøerne – er man som forsker eller vidensperson i øvrigt – nødt til at lægge noget af denne tilbageholdenhed på hylden.
En genvej til mere opmærksomhed over for meningsdannere, beslutningstagere, politikere og medier er naturligvis at arbejde bevidst og offensivt med sociale medier. For forskere vil det være LinkedIn og Twitter, der er de oplagte professionelle kanaler, der kan skabe den afgørende go-to-position til den enkelte forsker, fakultet eller universitet.

Her kommer fem råd til forskere på LinkedIn og Twitter

1. Vælg dit formål

Hvad er det vigtigste din tilstedeværelse på sociale medier skal kunne? Skal du gøre dig spilbar over for journalister på dit felt, og komme i TV-avisen? Eller skal du skabe relationer til andre inden for dit felt, markerer dig over for politikere eller myndigheder? Det er grundlæggende at finde et eller flere formål, før du går videre med at etablere dig på sociale medier som forsker fordi det danner grundlag for, hvordan du skal agere, og hvilket indhold, der er mest relevant.

2. Vælg dine kanaler

Skal du bruge LinkedIn eller Twitter? Har du en blog eller en hjemmeside? For mange forskere er LinkedIn det oplagte valg fordi man har lidt mere plads til rådighed og fordi man i forvejen har en profil. For andre med forskningsområder som ofte er aktuelle i den offentlige debat, vil Twitter være relevant, fordi man der i reel time kan berige debatten og bringe sin viden i spil historier i medierne og over for meningsdannere og politikere. Din person og dit temperament siger meget om, hvilken eller hvilke kanaler, der passer til dig.

3. Find din stil

Tør du mene noget som forsker? Har du mod på at indgå i debatter på Twitter med nogle, der mener noget andet end dig? Forskere er som regel bange for at skade deres status som uafhængige, hvis de mener noget eller kommunikerer med kant. På sociale medier skal man finde en balance mellem det, og så at komme ud over stepperne fordi holdning og personlighed nu engang er brændsel i meget mediebåret kommunikation.
For at bringe din viden i spil på sociale medier, skal du gide dialogen med andre. Du kan ikke bare sende et tweet eller lave en LinkedIn-opdatering med et link til en forskningsbaseret artikel, og så koble af igen. For at komme længere ud end dine nærmeste kolleger, skal give noget af dig selv og din viden. Du skal meget gerne være personlig, og altid besvare spørgsmål, uddybe osv. når nogle engagerer sig i dit indhold.

Et godt eksempel på en forsker, der har forstået at bruge Twitter som medie, er professor i strafferet ved KU, Jørn Vestergaard.

Jørn Vestergaard on Twitter: “Det er på tide at kræve samtykke til sex. En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan på en tiltrængt måde danne grundlag for holdningsændringer i retning af større respekt for seksuel selvbestemmelse og personlig integritet. https://t.co/oISHZ5SBKm #dkpol #voldtægt #samtykke / Twitter”

Det er på tide at kræve samtykke til sex. En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan på en tiltrængt måde danne grundlag for holdningsændringer i retning af større respekt for seksuel selvbestemmelse og personlig integritet. https://t.co/oISHZ5SBKm #dkpol #voldtægt #samtykke

4. Vælg dit indhold

Godt indhold er hvad der skal give dig succes på sociale medier. Og det kommer i mange former. Det kan både være artikler du har skrevet før og nu, det kan være billeder fra konferencer du deltager i, aktuelle kommentarer til en aktuel debat – alt hvad der kan bringe din viden i spil. Den offentlige debat hungrer efter eksperter og hvis du med en rimelig frekvens gør dig tilgængelig og viser, at du gerne vil dialog med omverdenen med relevant indhold på LinkedIn og Twitter, er sociale medier med til at du bliver brugt mere i redaktionelle medier.

Tommelfingerreglen er egentlig, at intet indhold er for småt. Bare det passer til din profil, din viden og dit formål med at være på sociale medier. Hellere lave en opdatering med fire likes, fremfor ikke at gøre noget. Og så er det en god idé at tænke dit indhold ind i aktuelle eller tilbagevendende begivenheder. Som fx Oxford University’s department of Law gør det her med den international kvindedag som eksempel.

Faculty of Law on Twitter: “#HappyInternationalWomensDay from Professor Anne Davies, the first female Dean of the Faculty of Law @UniofOxford #InternationalWomensDay #BalanceforBetter pic.twitter.com/DH0z7CK72K / Twitter”

HappyInternationalWomensDay from Professor Anne Davies, the first female Dean of the Faculty of Law @UniofOxford #InternationalWomensDay #BalanceforBetter pic.twitter.com/DH0z7CK72K

5. Lær teknikken

Som med så mange andre ting, handler det om at blive fortrolig med teknikken, før man får fuld valuta af sine anstrengelser. Og sådan er det også som forsker på sociale medier.
Både på LinkedIn, og Twitter er der et sprog og en teknik man skal lære for at blive set og hørt. Fra at bruge de rigtige hashtags på Twitter til at poste på de rigtige tidspunkter på LinkedIn, er der de små ting som du skal kunne, hvis du vil have effekt. Det kræver en indledende forståelse, og så kræver det ellers øvelse, øvelse og mere øvelse.

At få succes på sociale medier er ikke noget, der sker overnight – lige meget hvor respekteret en forsker du er. Det kræver tålmodighed, vedholdenhed, og at kunne fejre de små sejre, der kommer undervejs når du får en ny vigtig connection, følger eller ny medieoptræden på basis af din brug af sociale medier.

Og så kræver det, at universiteter og fakulteter arbejder strategisk med at understøtte, at deres mest fremtrædende forsker får en stemme på sociale medier.

Læs også: 6 trin til at få medarbejderne ud over rampen på LinkedIn

employee advocacy linkedin

Troels Johannesen er strategisk kommunikationsrådgiver og hjælper ledere og organisationer med at kommunikere på tværs af medier og med digital interessevaretagelse og lobbyisme. Han er forfatter og ekspert i toplederkommunikation på sociale medier. 

Skriv til tj@troelsjohannesen.dk eller ring på +45 31319065

Tilmeld nyhedsbrev

Andre blogindlæg

Bliv klogere på sociale medier – tilmeld dig mit nyhedsbrev