Kender du navnene på rektorerne på landets otte universiteter? Har du ligesom jeg undret dig over, hvorfor rektorerne ikke er mere synlige i den offentlige debat og på sociale medier?
Selvom de otte topfolk på landets højeste uddannelsesinstitutioner alle har gode muligheder for at kommunikere om en lang række emner som deres universiteter arbejder med, er det kun godt halvdelen, der med deres personlige kommunikation på sociale medier er med til at synliggøre deres institution.
På den måde misser de at varetage deres interesser digitalt., og er ikke tilstede, hvor dagsordner sættes og hvor journalister, politikere og meningsdannere spejder ud over landskabet af interessenter. Det er ærgerligt med tanke på universiteternes ellers store rolle i det danske samfund.
Sociale medier er genvej til synlighed
Kun godt halvdelen af rektorerne på de otte danske universiteter kommunikerer aktivt på sociale medier. Dem, der ikke gør, mister en afgørende mulighed for at synliggøre universitetets resultater, tiltrække studerende og midler og deltage i den offentlige debat, og andre aktører løber med taletiden.
Den manglende online synlighed kan risikere at være en alvorlig hæmsko for universitetets samlede kommunikation fordi personaliseringen af kommunikationen – også i uddannelsesinstitutioners kommunikation – bliver vigtigere og vigtigere. Samtidig mangler de mest prominente personligheder fra uddannelsesverdenen i den digitale del af samfundsdebatten og i en stor del af den dagsordensættelse, der foregår på sociale medier. Det svækker vigtige samfundsinstitutioners indflydelse på politik og samfund.
Med professionel brug af sociale medier kan de danske universitetsrektorer skabe sig en genvej til at blive mere synlige og gøre sig spilbar over for journalister, der dækker uddannelsespolitik, deltage i faglige diskussioner og vise politikere og beslutningstagere, hvordan deres institutioner skaber værdi for samfundet. Og samtidig være mere synlige frontfigurer for universiteternes medarbejdere og eksterne interessenter.
RUC, CBS og KU er i gang på LinkedIn
Mens alle otte rektorer trods alt har en LinkedIn-profil med deres CV, så er det kun tre af dem, der aktivt kommunikerer til deres professionelle netværk. Og det kan undre, at ikke flere har taget denne kanal i brug til at kommunikere personligt til ansatte, studerende, universitetsmiljøet, konkurrenter, forskere i udlandet og de beslutningstagere, der lægger rammebetingelser for universiteterne og deres uddannelser.
Men det kan lade sig gøre. Se blot på, hvordan CBS’ nye rektor Nikolaj Malchow-Møller aktivt kommunikerer på LinkedIn, hvor han fortæller om noget af det han oplever rundt om på campus:
Han laver både lidt hurtigere opslag, og længere artikler på LinkedIn’s publiceringsplatform – fx her med key take aways fra en studietur til Singapore, hvor han i tekst og billeder ’giver tilbage’ så andre kan lære, hvad han har lært.
Også RUC’s rektor Hanne Leth Andersen er aktiv på LinkedIn, hvor hun kommunikerer til næsten 4000 følgere i både artikler og i opslag – fx ved at give en lille snas af hendes tale til RUC’s årsfest om fordelene ved tværfaglighed, der er RUC’s særkende:
Også i opslag kommunikerer hun om og med sin organisation – både om de større ting, der rør sig i hendes verden og om nye ansættelser. Det høster et stort engagement fra hendes følgere.
Henrik C. Wegener, der er rektor på Københavns Universitet, bruger sin LinkedIn-profil til aktivt at kommunikere om den grønne omstilling, og hvordan (universitetets) viden skal være med til at forbedre klima og miljø – dermed blander han sig aktivt i et af tidens største issues og giver universitetet en personlig stemme.
Henrik Dam, rektor på SDU, kommunikerer også i det små på LinkedIn dog primært ved at dele andres indlæg uden selv at kommunikere, hvilket ikke giver så stor effekt i den eksterne kommunikation simpelthen fordi delinger af andres indhold slet ikke når ligeså langt ud som originalt indhold.
Stort potentiale på Twitter
Hanne Leth Andersen (RUC), Nikolaj Malchow-Møller (CBS) Martin Tvede Zachariasen (ITU), Per Michael Johansen (Aalborg Universitet), Henrik Wegener (KU) og SDU’s Henrik Dam (der dog ikke selv skriver tweets, men retweeter andre), har en Twitter-profil og bruger den i deres kommunikation som topledere. At de sidste ikke er med på vognen er en skam for derved forsømmer de en oplagt mulighed for at varetage deres institutioners interesse og få mere taletid over for beslutningstagere og i medier samtidig med, at de kan styrke deres professionelle netværk.
Særligt Hanne Leth Andersen bruger Twitter til at synliggøre indsatsen fra høj som lav på universitetet i sine tweets og til at deltage med en klar stemme i den offentlige debat – fx når der er nedskæringer på programmet. Det styrker hendes offentlige profil og på den måde bliver Twitter et redskab i både ledelseskommunikation, interessevaretagelse og dialogen med politikere på hendes felt, når hun på Twitter kommunikerer til sine over 2000 følgere.
Også på Twitter er CBS-rektor Nikolaj Malchow-Møller aktiv, hvor han til sine godt 500 følgere tweeter om både uddannelsespolitik og nyt fra universitetet.
Rektorerne fra RUC og CBS er dermed de eneste to af de otte, der både kommunikerer personligt på Twitter og LinkedIn, og har lært kanalerne at kende ved at bruge dem jævnligt.
Overvind barrierer og kom i gang
En af grundene til, at flere af landets mest prominente universitetsfolk ikke er aktive på oplagte sociale medier som LinkedIn og Twitter, bunder primært i to ting. For det første, at de måske er ramt af vanetænkning og hellere skriver en kronik end tweeter fordi de ikke er naturligt disponeret for at bruge sociale medier. Og for det andet, at man har naturligere barrierer over for at kaste sig ud i at kommunikere på hurtigere medier end man er vant til.
De mest oplagte barrierer for mange topchefer – og for universitetsrektorer er:
- Frygt for tab af kontrol med kommunikationen
- Ubehag ved at blive mere eksponeret personligt
- Usikkerhed på, hvordan man skal navigere
- Frygt for ikke at blive taget seriøst
- Frygt for at bruge tiden forkert
- Frygt for at blive oplevet som selvpromoverende.
Som med så meget andet, er det vigtigt at kende barrierer, vide at man ikke er den eneste, der har dem, og så systematisk eliminere dem en for en, og lære værdien af kommunikation på sociale medier at kende. Og meget af det kommer med fastlæggelses af formål, målgrupper og en ramme for hvilken type indhold man vil dele – samt hvilken eller hvilke sociale medier man vil bruge.
Når man først kender sine strategiske formål med at være på Twitter, LinkedIn eller for den sags skyld Facebook og Instagram, så har man den tryghed, at man ved hvilken retning man skal gå med sin personlige kommunikation. Når man kender sine formål, finder man også ud af, hvilket indhold fra arbejdet på universitetet, der skaber værdi når det bliver delt, og hvad målgrupperne engagerer sig i. Og så handler meget om learning by doing. Uden at dele opslag på LinkedIn eller tweets på Twitter med en vis frekvens, opnår ingen topchefer at få succes med kommunikation i sociale medier eller finder den personlige stil og tone, der er væsentlig for at få gennemslagskraft.
Al begyndelse er svær – bestemt også når det gælder at få topledere til at kommunikere på sociale medier. Derfor er det vigtigt, at kommunikationsmedarbejdere eller eksterne konsulenter er med til at lægge rammer, sparre om indholdet og evaluere på arbejdet med sociale medier. Efterhånden som man som topleder kommer i gang, overvinder man den ’digitale generthed’, bliver mere modig og begynder for alvor at se værdien af kommunikation i sociale netværk.
I fremtiden vil vi se, at universiteter og andre undervisningsinstitutioner får endnu større behov for at kommunikere offensivt i sociale medier, og at det bliver et krav til de øverste chefer på landets uddannelsesinstitutioner, at de formår at kommunikere offensivt, der hvor deres målgrupper er. Og det er i højere og højere grad på sociale medier.
Læs også: Forsker, kom i gang på LinkedIn og Twitter
Her er de otte danske universitetsrektorer (november 2019)
Hanne Leth Andersen, RUC, Twitter: @hannelethru
Nikolaj Malchow-Møller, CBS , Twitter: @nikolajmm
Per Michael Johansen, Aalborg Universitet, Twitter: @aaurektor
Henrik C. Wegener, KU, Twitter @HenWeg
Martin Tvede Zachariasen, ITU, Twitter: @MartinZachDK
Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet
Henrik Dam, SDU, Twitter @damrektorSDU
